7 med pil op til lærernes arbejdsplads
Samlet set giver lærerne deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op, altså en hæderlig karakter, der kan blive væsentligt bedre.
Undersøgelsen viser, at hvis man i de senere år primært har haft fokus på elever, taxameter og reformer, så er tiden nu inde til også at rette opmærksomheden mod skolens lærere. Lærerne vurderer selv, at der i det forløbne skoleår især har været fokus på skolens økonomi, tiltrækningen af elever og de administrative opgaver, mens der kun i meget ringe grad har været fokus på medarbejderne som ressource.
Undersøgelsen viser, at lærerne er tilfredse på nogle punkter og utilfredse på andre. Der er dog plads til forbedring på stort set alle punkter.
De områder hvor lærerne især er tilfredse er følgende:
· Indholdet af arbejdsopgaverne
· Samarbejdet med eleverne
· Det sociale fællesskab
· Meningen med arbejdet
· Social støtte og feed back fra kollegerne
På følgende områder er der især behov for en indsats:
· Ledelsen og samarbejdet mellem lærerne og ledelsen
· Sammenhængen mellem arbejdsopgaverne og arbejdstiden og balancen mellem arbejde og privatliv
· Lønnen og personalegoderne
· Anerkendelsen
· Lærernes indflydelse
· Det administrative arbejde
· Ressourcerne til undervisningsmaterialer
· Informationsniveauet
· De fysiske rammer for arbejdet
· Mulighederne for kompetenceudvikling
Lærernes tilfredshed ift. andre grupper
Niveauet for de gymnasiale læreres tilfredshed/utilfredshed og belastning svarer på mange af de målte områder til andre sammenlignelige gruppers, men i balancen mellem arbejdsliv og privatliv adskiller de gymnasiale lærere sig markant fra de øvrige grupper. Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er forbundet med den manglende sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden i det gymnasiale lærerarbejde og udgør sammen med lønnen og behovet for mere anerkendelse nogle af de arbejdsforhold, lærerne ser det som vigtigst at forbedre.
Fastholde og rekruttere
Den gymnasiale sektor står over for en efterhånden velkendt udfordring. I de kommende år vil der være en væsentlig afgang af lærere, der vil skulle erstattes af nye lærere. Denne undersøgelse underbygger dette. Alt i alt forventer 37 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser, at de har forladt deres job om 5 år. 10 % af lærerne forventer dog at skifte til et andet job inden for undervisningsområdet. Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere forventer at forlade undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Langt de fleste - 24 % af samtlige lærere - fordi de forventer at gå på efterløn, pension eller lignende. Hertil kommer at der generelt vil mangle akademisk arbejdskraft de næste 10 år, så fastholdelse bliver mindst lige så væsentlig som rekruttering. Sektoren har i mange år haft en meget lille personaleomsætning, hvor få er kommet til og få har forladt arbejdspladsen. Dermed er der tale om en ny situation for det gymnasiale område.
For at afbøde virkningerne heraf, skal sektoren altså fastholde og tiltrække et stort antal undervisere i konkurrence med andre arbejdspladser. Derfor skal det ikke bare være attraktivt at være lærer på de gymnasiale uddannelser nu og fremover. Det skal være endnu mere attraktivt, hvis sektoren skal kunne rekruttere og fastholde det antal dygtige og engagerede medarbejdere, som er nødvendigt for at uddanne tilstrækkeligt mange dygtige studenter og kursister. Det fortæller både noget om kravet om og potentialet for udviklingen af attraktive gymnasiale arbejdspladser. I kampen om at fastholde og tiltrække lærerne på undervisningsområdet og på de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.
GL's medlemsundersøgelse viser på den ene side, at der er et stykke vej endnu, før man når derhen. På den anden side giver undersøgelsen også nogle gode pejlemærker for, hvor der med fordel kan sættes ind.
Læsevejledning
Det er værd at bemærke, at undersøgelsen er gennemført med henblik på at få viden om, hvad lærernes ønsker og forventninger er til arbejdet. Derfor fokuserer rapporten især på, hvad der kan forbedres, frem for hvad lærerne er tilfredse med - netop med det formål at kunne pege på, hvor der kan sættes ind for at gøre den gymnasiale arbejdsplads mere attraktiv - også fremover.
Resultaterne er i pdf-udgaven af rapporten inddelt i følgende temaer:
• Tilfredshed med arbejdsforholdene
• Ledelsen og skolen som helhed
• Arbejdets indhold og organisering
• Anerkendelse og belønning
• Samarbejde og fællesskab
• Udviklingsmuligheder
• Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
• Det attraktive arbejde - og hvad der skal til
Her på bloggen præsenterer GL resultaterne og lægger op til, at medlemmer og andre interessenter under indlæggene deltager i debatten om, hvordan vi fremadrettet gør det attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark.
torsdag den 10. september 2009
Indholdsfortegnelse
- Attraktive Arbejdspladser - sammenfatning
- Tilfredshed med arbejdsforholdene
- Ledelsen og skolen som helhed
- Arbejdets indhold og organisering
- Anerkendelse og belønning
- Samarbejde og fællesskab
- Udviklingsmuligheder
- Forskelle på de enkelte skoletyper
- Resultater - hvad skal der til
- Konklusion og anbefalinger
- Formål, baggrund og metode
- Attraktive arbejdspladser?
- Giv din arbejdsplads karakter
- Vigtige elementer i lærernes arbejdsforhold
- Tilfredshed
- Hvem forventer at forlade jobbet?
- Hvad betyder mest for tilfredsheden
- Hvad er godt, og hvad er skidt?
- Ledelsen
- Ledelsens rolle 1
- Ledelsens rolle 2
- Tillid og troværdighed
- Introduktion af nye lærere
- Indflydelse
- Mening i arbejdet
- Arbejdets indhold
- Arbejdsbelastning
- Forholdet mellem arbejde og privatliv
- Forberedelse på skolen
- Anerkendelse og respekt
- Løn
- Personalegoder
- Samarbejde
- Teamsamarbejde
- Flerfagligt samspil
- Social støtte og feedback
- Socialt fællesskab
- Kompetenceudvikling: Vurdering og behov
- Behov for forbedringer af udviklingsmuligheder
- Betyder de fysiske rammer noget?
- Gode faciliteter og udstyr
- Klassestørrelsen
- Hvad er vigtigst at forbedre? (fysiske rammer)
- Hvad er især attraktivt?
- Hvis arbejdet skal være mere attraktivt
- Hvis man skal tiltrække de unge
Tilfredshed med arbejdsforholdene
Som nævnt ovenfor bedømmer lærerne alt i alt deres arbejdsplads til et 7-tal med pil op.
Analysen viser, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Lærerne med kortere anciennitet er mere tilfredse end lærerne med længere anciennitet
• Lærere ansat på skoler i Region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Det, der driver lærerne, er indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne, hvor hhv. 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Der er størst utilfredshed med omfanget af det administrative arbejde (halvdelen mener dette) samt med sammenhængen mellem opgaver og tid, lønnen og balancen mellem arbejdsliv og fritid.
Figur 2.1. Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold? (Klik på billedet forstørrer det op)
Dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø
Adspurgt om en række dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, så er man mest tilfreds med:
• Det sociale fællesskab
• Meningen i arbejdet
• Den sociale støtte og feedback fra kollegerne
Det, man er mindst tilfreds med, er:
• Retfærdighed og respekt
• Graden af forudsigelighed
• samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og privatliv
Imellem de to yderpunkter ligger: involveringen i arbejdspladsen, anerkendelse, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og social støtte og feedback fra de overordnede.
Sammenlignet med de danske lønmodtagere
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed føler lærerne i de gymnasiale uddannelser sig mere involveret i deres arbejdsplads. Samtidig vejer konflikten mellem arbejdsliv og privatliv væsentligt tungere. Problemerne med at skabe sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden spiller en væsentlig rolle for lærerne, der blandt andet peger på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen. Her kan lærernes arbejde ikke sammenlignes med job, hvor det i højere grad er muligt at skubbe opgaverne til næste dag.
Som det meget klart udtrykkes i den følgende kommentar fra en af undersøgelsens deltagere: "Hvem har lyst til at stå uforberedt overfor 31 personer":
Et yderligere problem for lærerne er, at når arbejdsopgaverne strækker sig langt ud over almindelig arbejdstid, føler de heller ikke, at de med god ret kan se sig selv i øjnene og sige: "Nå, men jeg får da en god løn." Tværtimod! Lærerne er utilfredse med deres løn og føler sig urimeligt aflønnede i forhold til det øvrige arbejdsmarked for akademikere.
Analysen viser, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Lærerne med kortere anciennitet er mere tilfredse end lærerne med længere anciennitet
• Lærere ansat på skoler i Region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Det, der driver lærerne, er indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne, hvor hhv. 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Der er størst utilfredshed med omfanget af det administrative arbejde (halvdelen mener dette) samt med sammenhængen mellem opgaver og tid, lønnen og balancen mellem arbejdsliv og fritid.
Figur 2.1. Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold? (Klik på billedet forstørrer det op)
Dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø
Adspurgt om en række dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, så er man mest tilfreds med:
• Det sociale fællesskab
• Meningen i arbejdet
• Den sociale støtte og feedback fra kollegerne
Det, man er mindst tilfreds med, er:
• Retfærdighed og respekt
• Graden af forudsigelighed
• samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og privatliv
Imellem de to yderpunkter ligger: involveringen i arbejdspladsen, anerkendelse, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og social støtte og feedback fra de overordnede.
Sammenlignet med de danske lønmodtagere
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed føler lærerne i de gymnasiale uddannelser sig mere involveret i deres arbejdsplads. Samtidig vejer konflikten mellem arbejdsliv og privatliv væsentligt tungere. Problemerne med at skabe sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden spiller en væsentlig rolle for lærerne, der blandt andet peger på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen. Her kan lærernes arbejde ikke sammenlignes med job, hvor det i højere grad er muligt at skubbe opgaverne til næste dag.
Som det meget klart udtrykkes i den følgende kommentar fra en af undersøgelsens deltagere: "Hvem har lyst til at stå uforberedt overfor 31 personer":
· Den administrative byrde er langt større efter reformen, jeg har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter i samme grad, som f.eks. at løbe ½ time 3 gange om ugen. Mail og elektronisk kommunikation - det er et gode og et helvede. Den tid der anvendes på at holde sig ajour på konferencer og svare på mails hver dag, er alt for meget i forhold til tiden, der gives til forberedelsesfaktoren. Alt for meget arbejde får etikette af "fælles forberedelse" Problemet i akkord og den administrativ arbejdsbyrde er at man ikke kan tage det fra forberedelsen til den enkelte time. Hvem har lyst til at stå uforberedt over for 31(!)personer. Lectio er en hjælp men også tidsrøver. Derfor løber min daglige arbejdstid fra 7.00 om morgnen, til 23.30 om aftenen afbrud af morgenmad frokost og aftensmad og tv avis. Det lyder trist, men det er realiteten, at rigtig mange dage ser således ud gennem et skoleår. Det er som ovenfor beskrevet at det er svært at stoppe arbejdet, når tiden er brugt.I forlængelse af dette gør en del lærere opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.
Et yderligere problem for lærerne er, at når arbejdsopgaverne strækker sig langt ud over almindelig arbejdstid, føler de heller ikke, at de med god ret kan se sig selv i øjnene og sige: "Nå, men jeg får da en god løn." Tværtimod! Lærerne er utilfredse med deres løn og føler sig urimeligt aflønnede i forhold til det øvrige arbejdsmarked for akademikere.
· Jeg synes at der er alt for få spørgsmål om lønnen! En anerkendende praksis er at man får en rimelig løn - det vil jeg hellere ha' end medbestemmelse osv.De ser også en sammenhæng mellem den ringe anerkendelse, de generelt får fra omverdenen, og deres lønniveau.
· Lønnen er vigtig, hvis man vil tiltrække andre, også for at give jobbet en højere prestige. Og her taler vi altså lønstigninger i størrelsesordnen 5-10.000 kr. om måneden. Det skal være sådan at en gymnasielærer også i hovedstadsområdet har råd til at bo i eget hus.
· Når jeg i nogle af de sidste spørgsmål vedr. hvad gymnasieskolen bør være kendt for at tiltrække unge lærere og i offentligheden generelt har markeret lønnen, så mener jeg ikke lønnen, som den er, men at lønnen bør blive så høj, at den rent faktisk tiltrækker unge lærere (især i mangelfagene) og så den forener jobbet med højere prestige og anerkendelse. Det er to sider af samme sag.
Ledelsen og skolen som helhed
Det har været tydeligt gennem det samlede forløb med Projekt Attraktive Arbejdspladser, at ledelse spiller en central rolle. Både fordi selvstyrereformen bringer ændringer på dette område ligesom gymnasiereformen med sit krav om øget samspil og samarbejde mellem lærerne gør det, men også fordi ledelse på en undervisningsinstitution har nogle indbyggede udfordringer, hvor ledelsen ikke kan følge lærerens undervisning tæt og heller ikke kan være fagkompetent på alle de mange fagområder, som et gymnasium rummer. Selvstyrereformen har åbnet mulighed for større lærerindflydelse på skolens strategi og budget. Denne mulighed er ikke blevet grebet i det omfang, som lærerne ønsker det.
Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.
Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.
Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.
Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.
Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.
Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.
Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.
Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.
Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.
Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.
Arbejdets indhold og organisering
Indflydelse
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):
· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning
Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.
Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.
COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.
Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.
Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.
Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:
• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.
Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.
En lærer siger det på denne måde:
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):
· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning
Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.
Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.
COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.
Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.
Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.
Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:
• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.
Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.
En lærer siger det på denne måde:
· Jeg er frivilligt ansat på 75 % af fuld tid (hvilket er heldigt, at vi har økonomisk råderum til!) Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være sådan, men hvis jeg skal have nogenlunde balance i både mit arbejds- og familieliv, så er det ikke muligt for mig at arbejde på fuldtid, så længe mit barn stadig er lille (To fag uden rette-reduktion). Det skyldes især de store udsving, der forekommer i arbejdsbelastningen især omkring vejledningen i AT-årsprøver/eksaminer, SRO + SRP, og til tider mange sammenfaldne mødeaktiviteter om aftenen, hvor man kunne ønske sig, at man så blev skånet ift. den alm. undervisning. Jeg er ALTID velforberedt til mine timer, da jeg mener, at både eleverne og jeg skal have det optimale ud af den tid, vi er blevet stillet til rådighed. Derfor går jeg meget langt i min forberedelse for, at der er styr på tingene, og at det formidles så vidt muligt i den pæd. form, der passer på den pågældende klasses elever. Denne forpligtigelse, der ligger dybt og grundlæggende i mig, føler jeg egentlig ikke, at der er tid til at arbejde med i min hverdag, men jeg gør det på trods, og så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde til det! kompromiset er ikke muligt for mig, da det jo er mig, der konfronteres med eleverne og skal sikre den gode undervisning!Elevantallet
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.
Anerkendelse og belønning
Anerkendelse
Ligesom for andre faggrupper har anerkendelse væsentlig betydning for lærerne på det gymnasiale område. De lægger især vægt på at få anerkendelse fra eleverne, kollegerne, ledelsen og fra politisk side - i den nævnte rækkefølge. 85 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra eleverne, 79 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra kollegerne, 72 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra skolens ledelse og 65 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketinget.
Der er et klart behov for en mere anerkendende kultur på området - både internt og eksternt. Internt på skolerne står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. Halvdelen af lærerne (51 %) føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Samtidig føler en tredjedel af lærerne ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra kollegernes side. Det samme er tilfældet med hensyn til anerkendelsen fra eleverne.
Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % føler, de får en høj grad af anerkendelse fra politisk side. Eftersom mange som sagt lægger stor vægt på anerkendelsen herfra, må det antages, at denne fornemmelse af manglende anerkendelse virker temmelig demotiverende for mange.
Løn
Lønnen er et af de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere, mener 56 % ikke, at deres løn er rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen. Og lærerne afviser samtidig, at de modtager personalegoder i større omfang. Kun 14 % af lærerne mener, de får tilbudt personalegoder i større omfang.
Ligesom for andre faggrupper har anerkendelse væsentlig betydning for lærerne på det gymnasiale område. De lægger især vægt på at få anerkendelse fra eleverne, kollegerne, ledelsen og fra politisk side - i den nævnte rækkefølge. 85 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra eleverne, 79 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra kollegerne, 72 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra skolens ledelse og 65 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketinget.
Der er et klart behov for en mere anerkendende kultur på området - både internt og eksternt. Internt på skolerne står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. Halvdelen af lærerne (51 %) føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Samtidig føler en tredjedel af lærerne ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra kollegernes side. Det samme er tilfældet med hensyn til anerkendelsen fra eleverne.
Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % føler, de får en høj grad af anerkendelse fra politisk side. Eftersom mange som sagt lægger stor vægt på anerkendelsen herfra, må det antages, at denne fornemmelse af manglende anerkendelse virker temmelig demotiverende for mange.
Løn
Lønnen er et af de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere, mener 56 % ikke, at deres løn er rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen. Og lærerne afviser samtidig, at de modtager personalegoder i større omfang. Kun 14 % af lærerne mener, de får tilbudt personalegoder i større omfang.
Samarbejde og fællesskab
Mange lærere føler ikke, at samarbejdet med ledelsen fungerer optimalt. Kun godt halvdelen (57 %) er tilfredse med det. 17 % er direkte utilfredse.
Udover anerkendelse er det, lærerne især efterlyser, en bedre planlægning af arbejdstiden, så arbejdsbelastningen ikke er så uens i løbet af året og 'vælter ned i klumper', hjælp og opbakning til problemer med elever i forbindelse med forskellige typer af fravær og uacceptabel adfærd, hjælp til få gang i den faglige udvikling samt inddragelse og indflydelse.
Samarbejdet blandt kollegerne går en del bedre. Der er dog ikke altid et godt samarbejde. 15 % peger på, at der kun sommetider er godt samarbejde, mens 1 % siger, at det er der kun sjældent. Langt den overvejende del af lærerne oplever dog, at der er et godt samarbejde enten ofte eller altid.
Det lærerne især efterlyser fra deres kolleger er en højere grad af vidensdeling - herunder betalt tid til at lære af hinanden - en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt større opbakning og engagement.
Når man spørger lærerne om de forskellige udvalg· på skolen fungerer som de skal, så er kun ca. 1/5 enige heri. Omkring en femtedel mener, at de kun fungerer i ringe eller meget ringe grad. 28 % svarer, at de ikke ved det.
Teamsamarbejde
Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen finder, at det er en god idé, men 15 % er ikke enige. Halvdelen mener, at det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der går med det, og at det bør planlægges bedre, og kun 55 % mener, at det fungerer godt. Der er også relativt få, der mener, at det skaber faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %) og højner det faglige niveau (26 %).
Flerfagligt samarbejde Der er heller ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige. Kun 40 % mener, at det fungerer godt, og 60 % siger, at det bør planlægges bedre. Nogle af lærerne giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen har gjort det vanskeligere.
Hjælp og støtte Langt fra alle lærere føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte. Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer. Til gengæld peger 81 % af lærerne på, at de får hjælp og støtte fra deres kolleger.
Udover anerkendelse er det, lærerne især efterlyser, en bedre planlægning af arbejdstiden, så arbejdsbelastningen ikke er så uens i løbet af året og 'vælter ned i klumper', hjælp og opbakning til problemer med elever i forbindelse med forskellige typer af fravær og uacceptabel adfærd, hjælp til få gang i den faglige udvikling samt inddragelse og indflydelse.
Samarbejdet blandt kollegerne går en del bedre. Der er dog ikke altid et godt samarbejde. 15 % peger på, at der kun sommetider er godt samarbejde, mens 1 % siger, at det er der kun sjældent. Langt den overvejende del af lærerne oplever dog, at der er et godt samarbejde enten ofte eller altid.
Det lærerne især efterlyser fra deres kolleger er en højere grad af vidensdeling - herunder betalt tid til at lære af hinanden - en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt større opbakning og engagement.
Når man spørger lærerne om de forskellige udvalg· på skolen fungerer som de skal, så er kun ca. 1/5 enige heri. Omkring en femtedel mener, at de kun fungerer i ringe eller meget ringe grad. 28 % svarer, at de ikke ved det.
Teamsamarbejde
Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen finder, at det er en god idé, men 15 % er ikke enige. Halvdelen mener, at det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der går med det, og at det bør planlægges bedre, og kun 55 % mener, at det fungerer godt. Der er også relativt få, der mener, at det skaber faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %) og højner det faglige niveau (26 %).
Flerfagligt samarbejde Der er heller ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige. Kun 40 % mener, at det fungerer godt, og 60 % siger, at det bør planlægges bedre. Nogle af lærerne giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen har gjort det vanskeligere.
Hjælp og støtte Langt fra alle lærere føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte. Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer. Til gengæld peger 81 % af lærerne på, at de får hjælp og støtte fra deres kolleger.
Abonner på:
Opslag (Atom)
