7 med pil op til lærernes arbejdsplads
Samlet set giver lærerne deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op, altså en hæderlig karakter, der kan blive væsentligt bedre.
Undersøgelsen viser, at hvis man i de senere år primært har haft fokus på elever, taxameter og reformer, så er tiden nu inde til også at rette opmærksomheden mod skolens lærere. Lærerne vurderer selv, at der i det forløbne skoleår især har været fokus på skolens økonomi, tiltrækningen af elever og de administrative opgaver, mens der kun i meget ringe grad har været fokus på medarbejderne som ressource.
Undersøgelsen viser, at lærerne er tilfredse på nogle punkter og utilfredse på andre. Der er dog plads til forbedring på stort set alle punkter.
De områder hvor lærerne især er tilfredse er følgende:
· Indholdet af arbejdsopgaverne
· Samarbejdet med eleverne
· Det sociale fællesskab
· Meningen med arbejdet
· Social støtte og feed back fra kollegerne
På følgende områder er der især behov for en indsats:
· Ledelsen og samarbejdet mellem lærerne og ledelsen
· Sammenhængen mellem arbejdsopgaverne og arbejdstiden og balancen mellem arbejde og privatliv
· Lønnen og personalegoderne
· Anerkendelsen
· Lærernes indflydelse
· Det administrative arbejde
· Ressourcerne til undervisningsmaterialer
· Informationsniveauet
· De fysiske rammer for arbejdet
· Mulighederne for kompetenceudvikling
Lærernes tilfredshed ift. andre grupper
Niveauet for de gymnasiale læreres tilfredshed/utilfredshed og belastning svarer på mange af de målte områder til andre sammenlignelige gruppers, men i balancen mellem arbejdsliv og privatliv adskiller de gymnasiale lærere sig markant fra de øvrige grupper. Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er forbundet med den manglende sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden i det gymnasiale lærerarbejde og udgør sammen med lønnen og behovet for mere anerkendelse nogle af de arbejdsforhold, lærerne ser det som vigtigst at forbedre.
Fastholde og rekruttere
Den gymnasiale sektor står over for en efterhånden velkendt udfordring. I de kommende år vil der være en væsentlig afgang af lærere, der vil skulle erstattes af nye lærere. Denne undersøgelse underbygger dette. Alt i alt forventer 37 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser, at de har forladt deres job om 5 år. 10 % af lærerne forventer dog at skifte til et andet job inden for undervisningsområdet. Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere forventer at forlade undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Langt de fleste - 24 % af samtlige lærere - fordi de forventer at gå på efterløn, pension eller lignende. Hertil kommer at der generelt vil mangle akademisk arbejdskraft de næste 10 år, så fastholdelse bliver mindst lige så væsentlig som rekruttering. Sektoren har i mange år haft en meget lille personaleomsætning, hvor få er kommet til og få har forladt arbejdspladsen. Dermed er der tale om en ny situation for det gymnasiale område.
For at afbøde virkningerne heraf, skal sektoren altså fastholde og tiltrække et stort antal undervisere i konkurrence med andre arbejdspladser. Derfor skal det ikke bare være attraktivt at være lærer på de gymnasiale uddannelser nu og fremover. Det skal være endnu mere attraktivt, hvis sektoren skal kunne rekruttere og fastholde det antal dygtige og engagerede medarbejdere, som er nødvendigt for at uddanne tilstrækkeligt mange dygtige studenter og kursister. Det fortæller både noget om kravet om og potentialet for udviklingen af attraktive gymnasiale arbejdspladser. I kampen om at fastholde og tiltrække lærerne på undervisningsområdet og på de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.
GL's medlemsundersøgelse viser på den ene side, at der er et stykke vej endnu, før man når derhen. På den anden side giver undersøgelsen også nogle gode pejlemærker for, hvor der med fordel kan sættes ind.
Læsevejledning
Det er værd at bemærke, at undersøgelsen er gennemført med henblik på at få viden om, hvad lærernes ønsker og forventninger er til arbejdet. Derfor fokuserer rapporten især på, hvad der kan forbedres, frem for hvad lærerne er tilfredse med - netop med det formål at kunne pege på, hvor der kan sættes ind for at gøre den gymnasiale arbejdsplads mere attraktiv - også fremover.
Resultaterne er i pdf-udgaven af rapporten inddelt i følgende temaer:
• Tilfredshed med arbejdsforholdene
• Ledelsen og skolen som helhed
• Arbejdets indhold og organisering
• Anerkendelse og belønning
• Samarbejde og fællesskab
• Udviklingsmuligheder
• Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
• Det attraktive arbejde - og hvad der skal til
Her på bloggen præsenterer GL resultaterne og lægger op til, at medlemmer og andre interessenter under indlæggene deltager i debatten om, hvordan vi fremadrettet gør det attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark.
torsdag den 10. september 2009
Indholdsfortegnelse
- Attraktive Arbejdspladser - sammenfatning
- Tilfredshed med arbejdsforholdene
- Ledelsen og skolen som helhed
- Arbejdets indhold og organisering
- Anerkendelse og belønning
- Samarbejde og fællesskab
- Udviklingsmuligheder
- Forskelle på de enkelte skoletyper
- Resultater - hvad skal der til
- Konklusion og anbefalinger
- Formål, baggrund og metode
- Attraktive arbejdspladser?
- Giv din arbejdsplads karakter
- Vigtige elementer i lærernes arbejdsforhold
- Tilfredshed
- Hvem forventer at forlade jobbet?
- Hvad betyder mest for tilfredsheden
- Hvad er godt, og hvad er skidt?
- Ledelsen
- Ledelsens rolle 1
- Ledelsens rolle 2
- Tillid og troværdighed
- Introduktion af nye lærere
- Indflydelse
- Mening i arbejdet
- Arbejdets indhold
- Arbejdsbelastning
- Forholdet mellem arbejde og privatliv
- Forberedelse på skolen
- Anerkendelse og respekt
- Løn
- Personalegoder
- Samarbejde
- Teamsamarbejde
- Flerfagligt samspil
- Social støtte og feedback
- Socialt fællesskab
- Kompetenceudvikling: Vurdering og behov
- Behov for forbedringer af udviklingsmuligheder
- Betyder de fysiske rammer noget?
- Gode faciliteter og udstyr
- Klassestørrelsen
- Hvad er vigtigst at forbedre? (fysiske rammer)
- Hvad er især attraktivt?
- Hvis arbejdet skal være mere attraktivt
- Hvis man skal tiltrække de unge
Tilfredshed med arbejdsforholdene
Som nævnt ovenfor bedømmer lærerne alt i alt deres arbejdsplads til et 7-tal med pil op.
Analysen viser, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Lærerne med kortere anciennitet er mere tilfredse end lærerne med længere anciennitet
• Lærere ansat på skoler i Region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Det, der driver lærerne, er indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne, hvor hhv. 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Der er størst utilfredshed med omfanget af det administrative arbejde (halvdelen mener dette) samt med sammenhængen mellem opgaver og tid, lønnen og balancen mellem arbejdsliv og fritid.
Figur 2.1. Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold? (Klik på billedet forstørrer det op)
Dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø
Adspurgt om en række dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, så er man mest tilfreds med:
• Det sociale fællesskab
• Meningen i arbejdet
• Den sociale støtte og feedback fra kollegerne
Det, man er mindst tilfreds med, er:
• Retfærdighed og respekt
• Graden af forudsigelighed
• samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og privatliv
Imellem de to yderpunkter ligger: involveringen i arbejdspladsen, anerkendelse, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og social støtte og feedback fra de overordnede.
Sammenlignet med de danske lønmodtagere
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed føler lærerne i de gymnasiale uddannelser sig mere involveret i deres arbejdsplads. Samtidig vejer konflikten mellem arbejdsliv og privatliv væsentligt tungere. Problemerne med at skabe sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden spiller en væsentlig rolle for lærerne, der blandt andet peger på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen. Her kan lærernes arbejde ikke sammenlignes med job, hvor det i højere grad er muligt at skubbe opgaverne til næste dag.
Som det meget klart udtrykkes i den følgende kommentar fra en af undersøgelsens deltagere: "Hvem har lyst til at stå uforberedt overfor 31 personer":
Et yderligere problem for lærerne er, at når arbejdsopgaverne strækker sig langt ud over almindelig arbejdstid, føler de heller ikke, at de med god ret kan se sig selv i øjnene og sige: "Nå, men jeg får da en god løn." Tværtimod! Lærerne er utilfredse med deres løn og føler sig urimeligt aflønnede i forhold til det øvrige arbejdsmarked for akademikere.
Analysen viser, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Lærerne med kortere anciennitet er mere tilfredse end lærerne med længere anciennitet
• Lærere ansat på skoler i Region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Det, der driver lærerne, er indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne, hvor hhv. 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Der er størst utilfredshed med omfanget af det administrative arbejde (halvdelen mener dette) samt med sammenhængen mellem opgaver og tid, lønnen og balancen mellem arbejdsliv og fritid.
Figur 2.1. Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold? (Klik på billedet forstørrer det op)
Dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø
Adspurgt om en række dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, så er man mest tilfreds med:
• Det sociale fællesskab
• Meningen i arbejdet
• Den sociale støtte og feedback fra kollegerne
Det, man er mindst tilfreds med, er:
• Retfærdighed og respekt
• Graden af forudsigelighed
• samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og privatliv
Imellem de to yderpunkter ligger: involveringen i arbejdspladsen, anerkendelse, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og social støtte og feedback fra de overordnede.
Sammenlignet med de danske lønmodtagere
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed føler lærerne i de gymnasiale uddannelser sig mere involveret i deres arbejdsplads. Samtidig vejer konflikten mellem arbejdsliv og privatliv væsentligt tungere. Problemerne med at skabe sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden spiller en væsentlig rolle for lærerne, der blandt andet peger på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen. Her kan lærernes arbejde ikke sammenlignes med job, hvor det i højere grad er muligt at skubbe opgaverne til næste dag.
Som det meget klart udtrykkes i den følgende kommentar fra en af undersøgelsens deltagere: "Hvem har lyst til at stå uforberedt overfor 31 personer":
· Den administrative byrde er langt større efter reformen, jeg har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter i samme grad, som f.eks. at løbe ½ time 3 gange om ugen. Mail og elektronisk kommunikation - det er et gode og et helvede. Den tid der anvendes på at holde sig ajour på konferencer og svare på mails hver dag, er alt for meget i forhold til tiden, der gives til forberedelsesfaktoren. Alt for meget arbejde får etikette af "fælles forberedelse" Problemet i akkord og den administrativ arbejdsbyrde er at man ikke kan tage det fra forberedelsen til den enkelte time. Hvem har lyst til at stå uforberedt over for 31(!)personer. Lectio er en hjælp men også tidsrøver. Derfor løber min daglige arbejdstid fra 7.00 om morgnen, til 23.30 om aftenen afbrud af morgenmad frokost og aftensmad og tv avis. Det lyder trist, men det er realiteten, at rigtig mange dage ser således ud gennem et skoleår. Det er som ovenfor beskrevet at det er svært at stoppe arbejdet, når tiden er brugt.I forlængelse af dette gør en del lærere opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.
Et yderligere problem for lærerne er, at når arbejdsopgaverne strækker sig langt ud over almindelig arbejdstid, føler de heller ikke, at de med god ret kan se sig selv i øjnene og sige: "Nå, men jeg får da en god løn." Tværtimod! Lærerne er utilfredse med deres løn og føler sig urimeligt aflønnede i forhold til det øvrige arbejdsmarked for akademikere.
· Jeg synes at der er alt for få spørgsmål om lønnen! En anerkendende praksis er at man får en rimelig løn - det vil jeg hellere ha' end medbestemmelse osv.De ser også en sammenhæng mellem den ringe anerkendelse, de generelt får fra omverdenen, og deres lønniveau.
· Lønnen er vigtig, hvis man vil tiltrække andre, også for at give jobbet en højere prestige. Og her taler vi altså lønstigninger i størrelsesordnen 5-10.000 kr. om måneden. Det skal være sådan at en gymnasielærer også i hovedstadsområdet har råd til at bo i eget hus.
· Når jeg i nogle af de sidste spørgsmål vedr. hvad gymnasieskolen bør være kendt for at tiltrække unge lærere og i offentligheden generelt har markeret lønnen, så mener jeg ikke lønnen, som den er, men at lønnen bør blive så høj, at den rent faktisk tiltrækker unge lærere (især i mangelfagene) og så den forener jobbet med højere prestige og anerkendelse. Det er to sider af samme sag.
Ledelsen og skolen som helhed
Det har været tydeligt gennem det samlede forløb med Projekt Attraktive Arbejdspladser, at ledelse spiller en central rolle. Både fordi selvstyrereformen bringer ændringer på dette område ligesom gymnasiereformen med sit krav om øget samspil og samarbejde mellem lærerne gør det, men også fordi ledelse på en undervisningsinstitution har nogle indbyggede udfordringer, hvor ledelsen ikke kan følge lærerens undervisning tæt og heller ikke kan være fagkompetent på alle de mange fagområder, som et gymnasium rummer. Selvstyrereformen har åbnet mulighed for større lærerindflydelse på skolens strategi og budget. Denne mulighed er ikke blevet grebet i det omfang, som lærerne ønsker det.
Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.
Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.
Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.
Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.
Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.
Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.
Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.
Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.
Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.
Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.
Arbejdets indhold og organisering
Indflydelse
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):
· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning
Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.
Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.
COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.
Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.
Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.
Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:
• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.
Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.
En lærer siger det på denne måde:
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):
· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning
Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.
Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.
COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.
Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.
Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.
Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:
• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.
Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.
En lærer siger det på denne måde:
· Jeg er frivilligt ansat på 75 % af fuld tid (hvilket er heldigt, at vi har økonomisk råderum til!) Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være sådan, men hvis jeg skal have nogenlunde balance i både mit arbejds- og familieliv, så er det ikke muligt for mig at arbejde på fuldtid, så længe mit barn stadig er lille (To fag uden rette-reduktion). Det skyldes især de store udsving, der forekommer i arbejdsbelastningen især omkring vejledningen i AT-årsprøver/eksaminer, SRO + SRP, og til tider mange sammenfaldne mødeaktiviteter om aftenen, hvor man kunne ønske sig, at man så blev skånet ift. den alm. undervisning. Jeg er ALTID velforberedt til mine timer, da jeg mener, at både eleverne og jeg skal have det optimale ud af den tid, vi er blevet stillet til rådighed. Derfor går jeg meget langt i min forberedelse for, at der er styr på tingene, og at det formidles så vidt muligt i den pæd. form, der passer på den pågældende klasses elever. Denne forpligtigelse, der ligger dybt og grundlæggende i mig, føler jeg egentlig ikke, at der er tid til at arbejde med i min hverdag, men jeg gør det på trods, og så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde til det! kompromiset er ikke muligt for mig, da det jo er mig, der konfronteres med eleverne og skal sikre den gode undervisning!Elevantallet
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.
Anerkendelse og belønning
Anerkendelse
Ligesom for andre faggrupper har anerkendelse væsentlig betydning for lærerne på det gymnasiale område. De lægger især vægt på at få anerkendelse fra eleverne, kollegerne, ledelsen og fra politisk side - i den nævnte rækkefølge. 85 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra eleverne, 79 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra kollegerne, 72 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra skolens ledelse og 65 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketinget.
Der er et klart behov for en mere anerkendende kultur på området - både internt og eksternt. Internt på skolerne står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. Halvdelen af lærerne (51 %) føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Samtidig føler en tredjedel af lærerne ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra kollegernes side. Det samme er tilfældet med hensyn til anerkendelsen fra eleverne.
Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % føler, de får en høj grad af anerkendelse fra politisk side. Eftersom mange som sagt lægger stor vægt på anerkendelsen herfra, må det antages, at denne fornemmelse af manglende anerkendelse virker temmelig demotiverende for mange.
Løn
Lønnen er et af de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere, mener 56 % ikke, at deres løn er rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen. Og lærerne afviser samtidig, at de modtager personalegoder i større omfang. Kun 14 % af lærerne mener, de får tilbudt personalegoder i større omfang.
Ligesom for andre faggrupper har anerkendelse væsentlig betydning for lærerne på det gymnasiale område. De lægger især vægt på at få anerkendelse fra eleverne, kollegerne, ledelsen og fra politisk side - i den nævnte rækkefølge. 85 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra eleverne, 79 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra kollegerne, 72 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra skolens ledelse og 65 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketinget.
Der er et klart behov for en mere anerkendende kultur på området - både internt og eksternt. Internt på skolerne står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. Halvdelen af lærerne (51 %) føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Samtidig føler en tredjedel af lærerne ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra kollegernes side. Det samme er tilfældet med hensyn til anerkendelsen fra eleverne.
Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % føler, de får en høj grad af anerkendelse fra politisk side. Eftersom mange som sagt lægger stor vægt på anerkendelsen herfra, må det antages, at denne fornemmelse af manglende anerkendelse virker temmelig demotiverende for mange.
Løn
Lønnen er et af de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere, mener 56 % ikke, at deres løn er rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen. Og lærerne afviser samtidig, at de modtager personalegoder i større omfang. Kun 14 % af lærerne mener, de får tilbudt personalegoder i større omfang.
Samarbejde og fællesskab
Mange lærere føler ikke, at samarbejdet med ledelsen fungerer optimalt. Kun godt halvdelen (57 %) er tilfredse med det. 17 % er direkte utilfredse.
Udover anerkendelse er det, lærerne især efterlyser, en bedre planlægning af arbejdstiden, så arbejdsbelastningen ikke er så uens i løbet af året og 'vælter ned i klumper', hjælp og opbakning til problemer med elever i forbindelse med forskellige typer af fravær og uacceptabel adfærd, hjælp til få gang i den faglige udvikling samt inddragelse og indflydelse.
Samarbejdet blandt kollegerne går en del bedre. Der er dog ikke altid et godt samarbejde. 15 % peger på, at der kun sommetider er godt samarbejde, mens 1 % siger, at det er der kun sjældent. Langt den overvejende del af lærerne oplever dog, at der er et godt samarbejde enten ofte eller altid.
Det lærerne især efterlyser fra deres kolleger er en højere grad af vidensdeling - herunder betalt tid til at lære af hinanden - en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt større opbakning og engagement.
Når man spørger lærerne om de forskellige udvalg· på skolen fungerer som de skal, så er kun ca. 1/5 enige heri. Omkring en femtedel mener, at de kun fungerer i ringe eller meget ringe grad. 28 % svarer, at de ikke ved det.
Teamsamarbejde
Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen finder, at det er en god idé, men 15 % er ikke enige. Halvdelen mener, at det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der går med det, og at det bør planlægges bedre, og kun 55 % mener, at det fungerer godt. Der er også relativt få, der mener, at det skaber faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %) og højner det faglige niveau (26 %).
Flerfagligt samarbejde Der er heller ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige. Kun 40 % mener, at det fungerer godt, og 60 % siger, at det bør planlægges bedre. Nogle af lærerne giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen har gjort det vanskeligere.
Hjælp og støtte Langt fra alle lærere føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte. Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer. Til gengæld peger 81 % af lærerne på, at de får hjælp og støtte fra deres kolleger.
Udover anerkendelse er det, lærerne især efterlyser, en bedre planlægning af arbejdstiden, så arbejdsbelastningen ikke er så uens i løbet af året og 'vælter ned i klumper', hjælp og opbakning til problemer med elever i forbindelse med forskellige typer af fravær og uacceptabel adfærd, hjælp til få gang i den faglige udvikling samt inddragelse og indflydelse.
Samarbejdet blandt kollegerne går en del bedre. Der er dog ikke altid et godt samarbejde. 15 % peger på, at der kun sommetider er godt samarbejde, mens 1 % siger, at det er der kun sjældent. Langt den overvejende del af lærerne oplever dog, at der er et godt samarbejde enten ofte eller altid.
Det lærerne især efterlyser fra deres kolleger er en højere grad af vidensdeling - herunder betalt tid til at lære af hinanden - en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt større opbakning og engagement.
Når man spørger lærerne om de forskellige udvalg· på skolen fungerer som de skal, så er kun ca. 1/5 enige heri. Omkring en femtedel mener, at de kun fungerer i ringe eller meget ringe grad. 28 % svarer, at de ikke ved det.
Teamsamarbejde
Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen finder, at det er en god idé, men 15 % er ikke enige. Halvdelen mener, at det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der går med det, og at det bør planlægges bedre, og kun 55 % mener, at det fungerer godt. Der er også relativt få, der mener, at det skaber faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %) og højner det faglige niveau (26 %).
Flerfagligt samarbejde Der er heller ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige. Kun 40 % mener, at det fungerer godt, og 60 % siger, at det bør planlægges bedre. Nogle af lærerne giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen har gjort det vanskeligere.
Hjælp og støtte Langt fra alle lærere føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte. Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer. Til gengæld peger 81 % af lærerne på, at de får hjælp og støtte fra deres kolleger.
Udviklingsmuligheder
Kun halvdelen af lærerne er tilfredse med deres muligheder for kompetenceudvikling. En femtedel er utilfreds. Lærerne efterlyser bl.a. en højere prioritering af efteruddannelse, en mere gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, overordnet planlægning af karriere og efteruddannelse, bedre information om efteruddannelsesmulighederne og intern faglig udvikling. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 15 % af lærerne har en kompetenceudviklingsplan.
De forhold, der især skal forbedres med hensyn til kompetenceudvikling, er i følge lærerne:
• Omfanget og kvaliteten af videndeling lærerne imellem
• Tid og midler afsat i årsplanlægningen til deltagelse i efteruddannelse
• Det flerfaglige samarbejde mellem lærerne
• Fælles kurser for lærerne på skolen
Lærernes behov for kurser går især i retning af fag-faglige kurser (70 %) og fagdidaktiske kurser (58 %).
Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
Undersøgelsen tyder på, at de fysiske rammer har en væsentlig selvstændig betydning for, om lærerne betragter deres arbejdsplads som attraktiv (se kapitel 9). Det er væsentligt, fordi der mange steder ser ud til at være et væsentligt potentiale for skabelsen af mere attraktive arbejdspladser her.
60 % af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer for deres arbejde. Det betyder omvendt, at ganske mange - 40 % - ikke vil skrive under på, at de tilfredse med de fysiske rammer, der er knyttet til deres arbejdsplads. 16 % er direkte utilfredse.
Nogle af de forbedringsbehov, lærerne især peger på, er tæt knyttet til undervisningssituationen. Det ses af den følgende liste, der viser lærernes samlede prioritering af, hvilke fysiske rammer, der især skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt:
• De fysiske rammer for undervisningen
• Undervisningsmaterialer
• De fysiske rammer for gruppearbejde
• De fysiske rammer for lærernes forberedelse på skolen
• Teknisk udstyr, f.eks. overhead/dataviewer, whiteboards, interaktive tavler mv.
• Kantine
De forhold, der især skal forbedres med hensyn til kompetenceudvikling, er i følge lærerne:
• Omfanget og kvaliteten af videndeling lærerne imellem
• Tid og midler afsat i årsplanlægningen til deltagelse i efteruddannelse
• Det flerfaglige samarbejde mellem lærerne
• Fælles kurser for lærerne på skolen
Lærernes behov for kurser går især i retning af fag-faglige kurser (70 %) og fagdidaktiske kurser (58 %).
Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
Undersøgelsen tyder på, at de fysiske rammer har en væsentlig selvstændig betydning for, om lærerne betragter deres arbejdsplads som attraktiv (se kapitel 9). Det er væsentligt, fordi der mange steder ser ud til at være et væsentligt potentiale for skabelsen af mere attraktive arbejdspladser her.
60 % af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer for deres arbejde. Det betyder omvendt, at ganske mange - 40 % - ikke vil skrive under på, at de tilfredse med de fysiske rammer, der er knyttet til deres arbejdsplads. 16 % er direkte utilfredse.
Nogle af de forbedringsbehov, lærerne især peger på, er tæt knyttet til undervisningssituationen. Det ses af den følgende liste, der viser lærernes samlede prioritering af, hvilke fysiske rammer, der især skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt:
• De fysiske rammer for undervisningen
• Undervisningsmaterialer
• De fysiske rammer for gruppearbejde
• De fysiske rammer for lærernes forberedelse på skolen
• Teknisk udstyr, f.eks. overhead/dataviewer, whiteboards, interaktive tavler mv.
• Kantine
Forskelle på de enkelte skoletyper
Helt overordnet er der en tendens til, at lærerne ved de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF-enkeltfag/kurserne er mere utilfredse end lærerne på de almene gymnasier.
Den følgende oversigt giver et billede af, hvor de tre skoletyper afskiller sig fra hinanden.
I forhold til de øvrige skoletyper har de almene gymnasier således relativt store problemer med hensyn til :
• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Lærernes indflydelse på holdoprettelsen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Lønnen
Erhvervsgymnasierne har - i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:
• Arbejdspladsens attraktivitet
• Tilfredsheden med jobbet
• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens økonomiske spørgsmål, skolens udvikling, holdoprettelsen, indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen, etablering og styring og udvalg, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr
• Lærernes engagement og motivation
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Skemalægningen
• Planlægningen af særlige arrangementer på skolen
• Anerkendelsen fra elever og kolleger
• Lønnen og personalegoderne
• Samarbejdet blandt kollegerne
• Skolens SU / MED / MIO
• Hvordan teamsamarbejdet og det flerfaglige samspil fungerer
• Mulighederne for kompetenceudvikling
• De fysiske rammer
HF-enkeltfag/kurserne har - ligeledes i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:
• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens udvikling indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen
• Forberedelsesmulighederne på skolen
• Samarbejdet med ledelsen
• De fysiske rammer
Den følgende oversigt giver et billede af, hvor de tre skoletyper afskiller sig fra hinanden.
I forhold til de øvrige skoletyper har de almene gymnasier således relativt store problemer med hensyn til :
• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Lærernes indflydelse på holdoprettelsen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Lønnen
Erhvervsgymnasierne har - i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:
• Arbejdspladsens attraktivitet
• Tilfredsheden med jobbet
• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens økonomiske spørgsmål, skolens udvikling, holdoprettelsen, indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen, etablering og styring og udvalg, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr
• Lærernes engagement og motivation
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Skemalægningen
• Planlægningen af særlige arrangementer på skolen
• Anerkendelsen fra elever og kolleger
• Lønnen og personalegoderne
• Samarbejdet blandt kollegerne
• Skolens SU / MED / MIO
• Hvordan teamsamarbejdet og det flerfaglige samspil fungerer
• Mulighederne for kompetenceudvikling
• De fysiske rammer
HF-enkeltfag/kurserne har - ligeledes i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:
• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens udvikling indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen
• Forberedelsesmulighederne på skolen
• Samarbejdet med ledelsen
• De fysiske rammer
Resultater - hvad skal der til
Det attraktive arbejde
Lærernes faglige engagement og betydningen af kontakten med eleverne er tydelig, når vi beder lærerne om at angive de 5 mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde. Flest - to tredjedele af lærerne (63 %) - peger på 'formidlingen af faget', 55 % peger på 'samværet/kontakten med eleverne', og det at kunne arbejde fagligt med fagene.
Som en lærer siger:
Hvis arbejdet skal være mere attraktivt:
Hvilke arbejdsforhold er det vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt? De forhold, lærerne især peger på, er i prioriteret rækkefølge:
Bedre sammenhæng mellem opgaver og tid og højere løn
De to forhold, som langt de fleste lærere nævner, peger for det første på et stort behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid der er til rådighed, og for det andet på et stærkt ønske om at få en markant forbedring af lønnen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om stærke ønsker. Samtidig er det også disse forhold ved det gymnasiale lærerarbejde, som undersøgelsen har vist, at der er størst utilfredshed med.
Over halvdelen af lærerne peger på, at der skal være bedre tid til at udføre arbejdet, dvs. større sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed (56 %), hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. Samtidig peger 36 % på behovet for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Og 52 % peger på, at et mere attraktivt arbejde kræver en højere løn.
Anerkendelse
Mange lærere peger også på, at det, der skal til for at gøre arbejdet mere attraktivt, er mere anerkendelse (39 %). Vi har tidligere været inde på, at lærerne specielt savner anerkendelse fra skolens ledelse og fra politisk hold. I arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser, er det to væsentlige indsatsområder.
Indflydelse
En højere grad af indflydelse nævnes af 32 % af lærerne, som nødvendig, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.
Samt forbedring af:
Herudover peger en stor del af lærerne på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem lærere og ledelse (30 %), reducere omfanget af det administrative arbejde (29 %), øge ressourcerne til undervisningsmaterialer (23 %), forbedre informationsniveauet (22 %), forbedre de fysiske rammer for arbejdet (18 %) og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).
Hvis man skal tiltrække de unge
Som tidligere nævnt forventer 27 % af lærerne på det gymnasiale område at forlade arbejdsmarkedet eller undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Vi har derfor spurgt lærerne, hvad de synes professionen som lærer på det gymnasiale område især bør være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet.
Resultatet svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.
Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:
En af deltagerne i undersøgelsen udtrykker det på denne måde:
Lærernes faglige engagement og betydningen af kontakten med eleverne er tydelig, når vi beder lærerne om at angive de 5 mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde. Flest - to tredjedele af lærerne (63 %) - peger på 'formidlingen af faget', 55 % peger på 'samværet/kontakten med eleverne', og det at kunne arbejde fagligt med fagene.
Som en lærer siger:
• Det er eleverne, der gør arbejdet værd at svede for. Sådan har det altid været.50 % af lærerne nævner 'mulighederne for indflydelse på arbejdet' og mange nævner også kontakten og samværet med kollegerne (42 %), uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (41 %), mulighederne for variation og afveksling i arbejdet (35 %), friheden i arbejdet (33 %), mulighederne for at arbejde selvstændigt (30 %) og det pædagogiske arbejde med tilhørende udfordringer (27 %).
Hvis arbejdet skal være mere attraktivt:
Hvilke arbejdsforhold er det vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt? De forhold, lærerne især peger på, er i prioriteret rækkefølge:
• Tid til at udføre arbejdetFigur 2.2. Hvilke forhold er vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt?
• Lønnen
• Anerkendelse
• Balancen mellem arbejdsliv og familieliv
• Lærernes indflydelse
• Samarbejdet mellem lærere og ledelse
• Det administrative arbejde
• Ressourcerne til undervisningsmaterialer
• Informationsniveauet
• De fysiske rammer for arbejdet
• Mulighederne for kompetenceudvikling
Bedre sammenhæng mellem opgaver og tid og højere løn
De to forhold, som langt de fleste lærere nævner, peger for det første på et stort behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid der er til rådighed, og for det andet på et stærkt ønske om at få en markant forbedring af lønnen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om stærke ønsker. Samtidig er det også disse forhold ved det gymnasiale lærerarbejde, som undersøgelsen har vist, at der er størst utilfredshed med.
Over halvdelen af lærerne peger på, at der skal være bedre tid til at udføre arbejdet, dvs. større sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed (56 %), hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. Samtidig peger 36 % på behovet for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Og 52 % peger på, at et mere attraktivt arbejde kræver en højere løn.
Anerkendelse
Mange lærere peger også på, at det, der skal til for at gøre arbejdet mere attraktivt, er mere anerkendelse (39 %). Vi har tidligere været inde på, at lærerne specielt savner anerkendelse fra skolens ledelse og fra politisk hold. I arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser, er det to væsentlige indsatsområder.
Indflydelse
En højere grad af indflydelse nævnes af 32 % af lærerne, som nødvendig, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.
Samt forbedring af:
Herudover peger en stor del af lærerne på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem lærere og ledelse (30 %), reducere omfanget af det administrative arbejde (29 %), øge ressourcerne til undervisningsmaterialer (23 %), forbedre informationsniveauet (22 %), forbedre de fysiske rammer for arbejdet (18 %) og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).
Hvis man skal tiltrække de unge
Som tidligere nævnt forventer 27 % af lærerne på det gymnasiale område at forlade arbejdsmarkedet eller undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Vi har derfor spurgt lærerne, hvad de synes professionen som lærer på det gymnasiale område især bør være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet.
Resultatet svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.
Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:
• Lærer/elev samspilletDer er dog næppe tvivl om, at tiltrækningen af de unge også vil afhænge af, i hvilket omfang det generelt lykkes at skabe mere attraktive arbejdspladser på området. Det vil bl.a. sige en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, en højere løn, mere anerkendelse fra skolernes ledelse og fra politisk hold og mere indflydelse.
• Formidlingen af faget
• Det faglige niveau
• Friheden i arbejdstilrettelæggelsen
• Det akademiske samspil med kollegerne
• Uddannelsen af dygtige og selvstændige elever
• Mulighederne for at arbejde selvstændigt
En af deltagerne i undersøgelsen udtrykker det på denne måde:
· Hvad kan tiltrække unge? Svar: Formidlingen af høj faglighed. Når man har læst på universitetet, er det da det faglige og det pædagogiske, man brænder for. Men man kan desværre ikke blive andet end skuffet, sådan som det er efter reformerne. ; Det, der virkelig har forringet jobbet er, at det faglige niveau er støt faldende. "Tid til fordybelse" hed det engang, men det er det slut med. Den manglende kontinuitet, alle afbrydelserne af undervisningen bevirker, at eleverne lærer mindre på trods af, at jeg knokler mere. Det er meget frustrerende. Reformerne er for akademiske. Indholdet passer ikke til den tid, vi lever i, og slet ikke til nutidens unge, der ofte har problemer med de basale færdigheder: at læse og skrive det danske sprog. AT er en sjov ide, men der er for mange forløb, synes eleverne. Hf-reformen ville passe til den intelligensreserve, Hf i sin tid blev skabt til. Den passer absolut ikke til de unge, vi har i dag. Det er rigtig synd for dem, at de hele tiden skal føle, at de ikke slår til. Jeg er alligevel glad for mine elever og kolleger, men hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok ikke vælge det job. Arbejdsbyrden er for stor i forhold til det beherskede faglige niveau, der kommer ud af det. Jeg har således ikke anbefalet min cand.mag.-datter at blive gymnasielærer. Jobbet er - bortset fra det jeg har nævnt ovenfor - umuligt at forene med små børn. Hun tjener meget mere, end jeg gør efter 34 år, hendes job er godt nok ikke lige så spændende, men hun har fri, når hun går hjem.
Konklusion og anbefalinger
Konklusion
Undersøgelsen viser, hvor der kan sættes ind i arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser på det gymnasiale område. Bedre balance mellem opgaver og tid og mellem arbejdsliv og privatliv, højere løn, mere anerkendelse, større indflydelse og bedre samarbejde mellem lærere og ledelse er nogle af nøgleområderne.
Der er områder, hvor ledelsen skal tage ansvar og agere; der er områder hvor medarbejderne skal tage ansvar og agere, der er områder, hvor det først og fremmest er et fælles anliggende mellem parterne, og der er områder, hvor der er behov for ansvar og handling fra politisk /administrativt hold. En del af arbejdet ligger på den enkelte skole, men også GL og Lederorganisationerne kan bidrage dels igennem fælles dialog, dels ved at bidrage til den nødvendige erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Der er også et stykke anerkendelsesarbejde, som man fra politisk side kan tage fat på.
Som undersøgelsen har vist, er lærerne på landets gymnasiale uddannelser meget engagerede i deres arbejde. Så meget desto vigtigere er det at undgå at demotivere dem. I de kommende år vil der være et stort behov for både at fastholde de nuværende medarbejdere og tiltrække nye. Det understreger både kravet om og potentialet for at gøre det mere attraktivt at være lærer. Det er noget, som hele sektoren bør løfte sammen til gavn for lærerne på de gymnasiale uddannelser, til gavn for de kursister og studenter som de uddanner og dermed til gavn for det danske samfund som helhed.
På grundlag af undersøgelsen har man nu mulighed for at få prioriteret og fokuseret på de forhold, der på den enkelte skole er de allervigtigste for en attraktiv arbejdsplads. For at få ført dette ud i livet skal flere parter bidrage både samtidig og mod samme mål. På skolerne er ledelsen og lærerne nødt til at trække læsset sammen. Eksternt kan såvel GL som Lederforeningerne yde deres bidrag ligesom Ministeriet og politikere har en rolle at spille. Men - ingen kan gøre det alene.
Nedenfor har vi oplistet vores forslag til, hvem der kunne spille hvilken rolle i at gøre det endnu mere attraktivt at være gymnasial underviser. Vi håber at debatten på skolerne, i GL og i leder-, bestyrelses- og elevorganisationer samt på politisk plan vil vise, at der er endnu flere måder og muligheder, end dem vi opridser her.
Anbefalinger
Lærerne
For at opnå relevante og varige forandringer, som kan gøre den enkelte skole mere attraktiv, må lærerne deltage aktivt i samspil med ledelsen. Lærerne må på baggrund af medlemsundersøgelsen pege på, hvilke forhold der er de vigtigste at få forbedret (prioritering), hvornår man er i mål (målstreg), og hvordan lærerne bedst bidrager til dette arbejde. Lærerne kan med fordel arbejde for at få indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Ledelsen Ledelsen på den enkelte skole (inklusive bestyrelsen) må dels sikre en åben og konstruktiv dialog, hvor lærere og ledelse sammen får prioriteret, målsat og implementeret de forandringer, som er vigtigst på netop deres skole. Andre områder som ledelsen bør tage fat på er: retfærdighed og respekt, omfanget af det administrative arbejde, lærernes kompetenceudvikling samt klar kommunikation. I det netop startede skoleår bør der være fokus på lærernes arbejde, arbejdsbetingelser og trivsel i lige så høj grad som på økonomi og andre forhold.
GL og lederforeningerne m.fl.
GL og lederforeninger m.fl. bør spille en rolle i proaktivt at understøtte hver deres medlemsgruppe i en proces hen imod mere attraktive arbejdspladser. Undersøgelsen peger på en række forhold, som ved forbedring vil bidrage til en mere attraktiv arbejdsplads.
For lederforeningernes vedkommende er der behov for at have fokus på ledelseskompetence, tillid mellem ledelse og medarbejdere, inddragelse af medarbejderne og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for lærerne.
For GL er der behov for at have fokus på at være proaktiv ift. at understøtte tillidsrepræsentanternes arbejde på skolerne med henblik på at bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser.
UVM og politikere
Ministeriet og det politiske niveau kan med fordel arbejde på at anerkende og synliggøre de gymnasiale uddannelsers kvalitet og betydning for samfundet, aktivt anerkende lærerne for deres arbejde samt nøje overveje hvordan politikker og udmøntningen heraf påvirker fastholdelse og rekruttering af lærere til området.
Undersøgelsen viser, hvor der kan sættes ind i arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser på det gymnasiale område. Bedre balance mellem opgaver og tid og mellem arbejdsliv og privatliv, højere løn, mere anerkendelse, større indflydelse og bedre samarbejde mellem lærere og ledelse er nogle af nøgleområderne.
Der er områder, hvor ledelsen skal tage ansvar og agere; der er områder hvor medarbejderne skal tage ansvar og agere, der er områder, hvor det først og fremmest er et fælles anliggende mellem parterne, og der er områder, hvor der er behov for ansvar og handling fra politisk /administrativt hold. En del af arbejdet ligger på den enkelte skole, men også GL og Lederorganisationerne kan bidrage dels igennem fælles dialog, dels ved at bidrage til den nødvendige erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Der er også et stykke anerkendelsesarbejde, som man fra politisk side kan tage fat på.
Som undersøgelsen har vist, er lærerne på landets gymnasiale uddannelser meget engagerede i deres arbejde. Så meget desto vigtigere er det at undgå at demotivere dem. I de kommende år vil der være et stort behov for både at fastholde de nuværende medarbejdere og tiltrække nye. Det understreger både kravet om og potentialet for at gøre det mere attraktivt at være lærer. Det er noget, som hele sektoren bør løfte sammen til gavn for lærerne på de gymnasiale uddannelser, til gavn for de kursister og studenter som de uddanner og dermed til gavn for det danske samfund som helhed.
På grundlag af undersøgelsen har man nu mulighed for at få prioriteret og fokuseret på de forhold, der på den enkelte skole er de allervigtigste for en attraktiv arbejdsplads. For at få ført dette ud i livet skal flere parter bidrage både samtidig og mod samme mål. På skolerne er ledelsen og lærerne nødt til at trække læsset sammen. Eksternt kan såvel GL som Lederforeningerne yde deres bidrag ligesom Ministeriet og politikere har en rolle at spille. Men - ingen kan gøre det alene.
Nedenfor har vi oplistet vores forslag til, hvem der kunne spille hvilken rolle i at gøre det endnu mere attraktivt at være gymnasial underviser. Vi håber at debatten på skolerne, i GL og i leder-, bestyrelses- og elevorganisationer samt på politisk plan vil vise, at der er endnu flere måder og muligheder, end dem vi opridser her.
Anbefalinger
Lærerne
For at opnå relevante og varige forandringer, som kan gøre den enkelte skole mere attraktiv, må lærerne deltage aktivt i samspil med ledelsen. Lærerne må på baggrund af medlemsundersøgelsen pege på, hvilke forhold der er de vigtigste at få forbedret (prioritering), hvornår man er i mål (målstreg), og hvordan lærerne bedst bidrager til dette arbejde. Lærerne kan med fordel arbejde for at få indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Ledelsen Ledelsen på den enkelte skole (inklusive bestyrelsen) må dels sikre en åben og konstruktiv dialog, hvor lærere og ledelse sammen får prioriteret, målsat og implementeret de forandringer, som er vigtigst på netop deres skole. Andre områder som ledelsen bør tage fat på er: retfærdighed og respekt, omfanget af det administrative arbejde, lærernes kompetenceudvikling samt klar kommunikation. I det netop startede skoleår bør der være fokus på lærernes arbejde, arbejdsbetingelser og trivsel i lige så høj grad som på økonomi og andre forhold.
GL og lederforeningerne m.fl.
GL og lederforeninger m.fl. bør spille en rolle i proaktivt at understøtte hver deres medlemsgruppe i en proces hen imod mere attraktive arbejdspladser. Undersøgelsen peger på en række forhold, som ved forbedring vil bidrage til en mere attraktiv arbejdsplads.
For lederforeningernes vedkommende er der behov for at have fokus på ledelseskompetence, tillid mellem ledelse og medarbejdere, inddragelse af medarbejderne og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for lærerne.
For GL er der behov for at have fokus på at være proaktiv ift. at understøtte tillidsrepræsentanternes arbejde på skolerne med henblik på at bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser.
UVM og politikere
Ministeriet og det politiske niveau kan med fordel arbejde på at anerkende og synliggøre de gymnasiale uddannelsers kvalitet og betydning for samfundet, aktivt anerkende lærerne for deres arbejde samt nøje overveje hvordan politikker og udmøntningen heraf påvirker fastholdelse og rekruttering af lærere til området.
Formål, baggrund og metode
Denne rapport præsenterer resultaterne af den medlemsundersøgelse, som COWI har gennemført for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i foråret 2009.
Formål og baggrund
I april og maj måned 2009 gennemførte COWI en medlemsundersøgelse for GL, der resulterede i 5.300 besvarelser af et omfattende spørgeskema om de gymnasiale læreres arbejdsforhold og behov for forbedringer heraf.
Medlemsundersøgelsen blev sat i værk som en del af GL's Projekt Attraktive Arbejdspladser, som skal medvirke til, at det er attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Som en del af dette projekt er tidligere produceret et debatoplæg.
Formålet med undersøgelsen er at belyse medlemmernes ønsker og forventninger til lærerarbejdet, og hvordan disse ønsker og forventninger aktuelt opfyldes og indfries.
Selve omstændighederne omkring undersøgelsen gav et indblik i lærernes arbejdsforhold. Midtvejs i undersøgelsen var der, hvad man kunne kalde en storm at henvendelser til såvel GL som COWI fra medlemmer, som var bekymrede for deres anonymitet og ville sikre sig, at de virkelig fik den lovede fulde anonymitet. Bekymringerne gik meget på angsten for at miste jobbet, hvis man udtalte sig ærligt om sin arbejdsplads. Behovet var så massivt, at GL i to omgange måtte udsende forsikringer om, hvad anonymiteten indebar og hvordan den ville blive sikret. Det er værd at bemærke, når mange lærere fra en hel række forskellige skoler føler sig så udsatte på deres arbejdsplads, at de er bekymrede ved at udtale sig.
Metode
GL's Pilotundersøgelse
Pilot I efteråret 2008 gennemførte GL en pilotundersøgelse i form af en mini-survey som forløber for spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport. Erfaringerne fra pilot-undersøgelsen er blevet anvendt i tilrettelæggelsen af medlemsundersøgelsen og udarbejdelsen af spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelsens dataindsamling er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af lærere på de gymnasiale uddannelser, der er medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening. Det drejer sig om lærere på de almene gymnasier/hf, på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/studenterkurser mv.
For at sikre tilstrækkeligt mange besvarelser er dataindsamlingen foretaget blandt samtlige beskæftigede medlemmer af GL, dvs. medlemmer, der ikke var på orlov eller var ledige i forårssemesteret 2009.
Dataindsamlingen er foretaget i april og maj måned 2009. I samarbejde med COWI udsendte GL breve med link samt brugernavn og password til undersøgelsens internetbaserede spørgeskema til omkring 10.800 medlemmer af GL.
Udsendelsen af linket er fulgt op med udsendelse af to påmindelser til de, der ikke havde svaret. For at fremme en høj svarprocent er der udloddet præmier til undersøgelsens deltagere og til de skoler, der havde den højeste svarprocent.
Svarprocent på 49 %
Undersøgelsen er foretaget som en totalanalyse af hele populationen. Alt i alt besvarede 5.301 lærere spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 49 %, hvilket må anses for rimeligt. Samlet set rummer datamaterialet således en fantastisk viden baseret på svarene fra de mere end 5.000 lærere.
Som det første spørgsmål i spørgeskemaet blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de i forårssemesteret 2009 underviste ved en gymnasial uddannelse. 77 lærere svarede nej hertil, og indgår ikke i undersøgelsens analyser.
Vægtede analyser
Spørgsmålet er så, om der er tale om skævheder i bortfaldet, dvs. om gruppen af lærere, der ikke har svaret på spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra de lærere, der har svaret. Svarprocenten varierer lidt fra 45 % blandt de 40-49 årige til 51 % blandt de 50+ årige og blandt de yngste under 30 år. Den er samtidig lidt højere blandt lærerne i Midtjylland (54 %) end i de øvrige regioner, hvor den er omkring 48 % - og den er lavest blandt lærere på gymnasier uden for regionerne (38 %), hvilket vil sige Grønland. Endelig er den en smule højere blandt kvinder (50 %) end blandt mænd (48 %). Disse forskelle er relativt små, men for at korrigere for dem - og eventuelle skævheder i bortfaldet, der kan være knyttet hertil - er der anvendt en vægtning efter gymnasielærernes køn, alder og skolens beliggenhed (region) i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere for dette. Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den samlede population på udtrækstidspunktet.
NFA's mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø
I forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet har vi også inddraget spørgsmål fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø. Fra dette skema har vi valgt en række centrale dimensioner, som vi har vurderet som væsentlige i forbindelse med undersøgelsen. Der er redegjort nærmere for de pågældende dimensioner af arbejdsmiljøet i rapportens kapitler og i Bilag 2 Fortolkning af dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Metoden har på en række områder gjort det muligt at sammenligne lærernes arbejdsforhold med arbejdsforholdene blandt danske lønmodtagere som helhed og blandt udvalgte faggrupper.
Workshop
Med det formål at få valideret og kommenteret undersøgelsens resultater afholdt GL og COWI en workshop fredag den 19. juni 2009, hvor en gruppe lærere kommenterede og diskuterede de foreløbige resultater. I løbet af workshoppen blev der gennemført en anonym lyn-rundspørge, hvor alle deltagere blev bedt om at oplyse, hvilken karakter de havde givet deres arbejdsplads i spørgeskemaundersøgelsen. Resultatet viste, at workshoppens deltagere dækkede et bredt felt vurderet ud fra deres tilfredshed med arbejdspladsen.
På workshoppen blev deltagerne præsenteret for de foreløbige og overordnede resultater og bedt om at komme med input til mulige forklaringer samt forslag til fremadrettede anbefalinger.
Formål og baggrund
I april og maj måned 2009 gennemførte COWI en medlemsundersøgelse for GL, der resulterede i 5.300 besvarelser af et omfattende spørgeskema om de gymnasiale læreres arbejdsforhold og behov for forbedringer heraf.
Medlemsundersøgelsen blev sat i værk som en del af GL's Projekt Attraktive Arbejdspladser, som skal medvirke til, at det er attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Som en del af dette projekt er tidligere produceret et debatoplæg.
Formålet med undersøgelsen er at belyse medlemmernes ønsker og forventninger til lærerarbejdet, og hvordan disse ønsker og forventninger aktuelt opfyldes og indfries.
Selve omstændighederne omkring undersøgelsen gav et indblik i lærernes arbejdsforhold. Midtvejs i undersøgelsen var der, hvad man kunne kalde en storm at henvendelser til såvel GL som COWI fra medlemmer, som var bekymrede for deres anonymitet og ville sikre sig, at de virkelig fik den lovede fulde anonymitet. Bekymringerne gik meget på angsten for at miste jobbet, hvis man udtalte sig ærligt om sin arbejdsplads. Behovet var så massivt, at GL i to omgange måtte udsende forsikringer om, hvad anonymiteten indebar og hvordan den ville blive sikret. Det er værd at bemærke, når mange lærere fra en hel række forskellige skoler føler sig så udsatte på deres arbejdsplads, at de er bekymrede ved at udtale sig.
Metode
GL's Pilotundersøgelse
Pilot I efteråret 2008 gennemførte GL en pilotundersøgelse i form af en mini-survey som forløber for spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport. Erfaringerne fra pilot-undersøgelsen er blevet anvendt i tilrettelæggelsen af medlemsundersøgelsen og udarbejdelsen af spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelsens dataindsamling er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af lærere på de gymnasiale uddannelser, der er medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening. Det drejer sig om lærere på de almene gymnasier/hf, på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/studenterkurser mv.
For at sikre tilstrækkeligt mange besvarelser er dataindsamlingen foretaget blandt samtlige beskæftigede medlemmer af GL, dvs. medlemmer, der ikke var på orlov eller var ledige i forårssemesteret 2009.
Dataindsamlingen er foretaget i april og maj måned 2009. I samarbejde med COWI udsendte GL breve med link samt brugernavn og password til undersøgelsens internetbaserede spørgeskema til omkring 10.800 medlemmer af GL.
Udsendelsen af linket er fulgt op med udsendelse af to påmindelser til de, der ikke havde svaret. For at fremme en høj svarprocent er der udloddet præmier til undersøgelsens deltagere og til de skoler, der havde den højeste svarprocent.
Svarprocent på 49 %
Undersøgelsen er foretaget som en totalanalyse af hele populationen. Alt i alt besvarede 5.301 lærere spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 49 %, hvilket må anses for rimeligt. Samlet set rummer datamaterialet således en fantastisk viden baseret på svarene fra de mere end 5.000 lærere.
Som det første spørgsmål i spørgeskemaet blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de i forårssemesteret 2009 underviste ved en gymnasial uddannelse. 77 lærere svarede nej hertil, og indgår ikke i undersøgelsens analyser.
Vægtede analyser
Spørgsmålet er så, om der er tale om skævheder i bortfaldet, dvs. om gruppen af lærere, der ikke har svaret på spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra de lærere, der har svaret. Svarprocenten varierer lidt fra 45 % blandt de 40-49 årige til 51 % blandt de 50+ årige og blandt de yngste under 30 år. Den er samtidig lidt højere blandt lærerne i Midtjylland (54 %) end i de øvrige regioner, hvor den er omkring 48 % - og den er lavest blandt lærere på gymnasier uden for regionerne (38 %), hvilket vil sige Grønland. Endelig er den en smule højere blandt kvinder (50 %) end blandt mænd (48 %). Disse forskelle er relativt små, men for at korrigere for dem - og eventuelle skævheder i bortfaldet, der kan være knyttet hertil - er der anvendt en vægtning efter gymnasielærernes køn, alder og skolens beliggenhed (region) i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere for dette. Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den samlede population på udtrækstidspunktet.
NFA's mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø
I forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet har vi også inddraget spørgsmål fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø. Fra dette skema har vi valgt en række centrale dimensioner, som vi har vurderet som væsentlige i forbindelse med undersøgelsen. Der er redegjort nærmere for de pågældende dimensioner af arbejdsmiljøet i rapportens kapitler og i Bilag 2 Fortolkning af dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Metoden har på en række områder gjort det muligt at sammenligne lærernes arbejdsforhold med arbejdsforholdene blandt danske lønmodtagere som helhed og blandt udvalgte faggrupper.
Workshop
Med det formål at få valideret og kommenteret undersøgelsens resultater afholdt GL og COWI en workshop fredag den 19. juni 2009, hvor en gruppe lærere kommenterede og diskuterede de foreløbige resultater. I løbet af workshoppen blev der gennemført en anonym lyn-rundspørge, hvor alle deltagere blev bedt om at oplyse, hvilken karakter de havde givet deres arbejdsplads i spørgeskemaundersøgelsen. Resultatet viste, at workshoppens deltagere dækkede et bredt felt vurderet ud fra deres tilfredshed med arbejdspladsen.
På workshoppen blev deltagerne præsenteret for de foreløbige og overordnede resultater og bedt om at komme med input til mulige forklaringer samt forslag til fremadrettede anbefalinger.
Attraktive arbejdspladser?
Hvor tilfredse er lærerne i de gymnasiale uddannelser med deres arbejdsplads, hvor attraktiv finder de den, og hvilke forhold har især betydning i den forbindelse?
Det er temaet i dette kapitel, der belyser lærernes generelle tilfredshed med arbejdspladsen - og nogle relevante aspekter heraf. Det belyses bl.a. hvilke grupper, der især er tilfredse, og hvilke arbejdsforhold der især ser ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv. Desuden sammenlignes lærernes arbejdsforhold på udvalgte områder med arbejdsforholdene blandt samtlige danske lønmodtagere og nogle relevante faggrupper.
Det er temaet i dette kapitel, der belyser lærernes generelle tilfredshed med arbejdspladsen - og nogle relevante aspekter heraf. Det belyses bl.a. hvilke grupper, der især er tilfredse, og hvilke arbejdsforhold der især ser ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv. Desuden sammenlignes lærernes arbejdsforhold på udvalgte områder med arbejdsforholdene blandt samtlige danske lønmodtagere og nogle relevante faggrupper.
Giv din arbejdsplads karakter
7 med pil op
COWI og GL har bedt lærerne om at give deres arbejdsplads karakter ud fra, hvor attraktiv de synes, den alt i alt er. Samlet set giver lærerne i de gymnasiale uddannelser deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op. Gennemsnittet for alle lærere under ét er således 7,6 (Figur 3.1).
Figur 3.1 Giv din arbejdsplads karakter - hvor attraktiv synes du alt i alt, din arbejdsplads er?
Lærerne på de almene gymnasier er noget mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt lærerne på erhvervsgymnasierne. Arbejdspladsen får således i gennemsnit karakteren 7,8 på de almene gymnasier. På HF-enkeltfag/kurserne er gennemsnittet 6,9, og på erhvervsgymnasierne er det 6,4.
Det følgende udpluk af kommentarer til karaktererne kan give en foreløbig fornemmelse af nogle af de vigtige forhold i hverdagen, der har stor betydning, og som giver arbejdet mening, eller skaber utilfredshed:
Ledelsens kompetence og samarbejdet med ledelsen, forholdet til eleverne, forholdet til kollegerne, lønnen og de fysiske rammer.
To lærere siger det på denne måde:
Hvilke lærere giver den højeste karakter?
Hvilke lærere giver deres arbejdsplads den højeste karakter? Vi har gennemført en multivariat analyse af dette spørgsmål, hvor oplysninger om en række baggrundsforhold har indgået i analysen.
Det drejer sig om oplysninger om lærerne, dvs. køn, alder, civilstatus med/uden hjemmeboende børn, anciennitet, ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej, ansættelse på deltid eller fuldtid, primære undervisningsfagområde, ansættelse i chef- inspektor eller anden mellemlederstilling eller ej, om læreren varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) samt oplysninger om arbejdspladsen, dvs. skoletype (alment gymnasium, erhvervsgymnasium eller kursus), skolens størrelse samt skolens beliggenhed (region).
Resultaterne giver et billede af, hvilke lærere der giver de højeste karakterer, men fortæller naturligvis ikke noget om årsagen hertil. Som det fremgår ovenfor, inddrager vi således først og fremmest oplysninger om lærerne i denne analyse samt nogle enkelte oplysninger om arbejdspladsen: typen af skole, størrelsen samt beliggenheden. Formålet er at få et samlet overblik over, hvem der umiddelbart er mest tilfredse med arbejdspladsen. I analysen i afsnit 3.5 inddrager vi en lang række yderligere oplysninger om arbejdspladsen - der er formålet, at komme tættere på en vurdering af, hvilke faktorer, der har størst betydning for lærernes tilfredshed.
Når der tages hensyn til betydningen af de øvrige forhold i analysen, viser den, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på specielt erhvervsgymnasierne men også HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Der er en mindre, men dog signifikant tendens til, at lærere der er samlevende er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærere, der er singler. Det er især tilfældet, når vi sammenligner med singler med hjemmeboende børn.
• Lærere med kort anciennitet er mere tilfredse med arbejdspladsen end lærerne med længere anciennitet. Jo længere anciennitet, jo mindre attraktiv finder man arbejdspladsen - alt andet lige.
• Lærere ansat i en chef-, inspektor- eller mellemlederstilling finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere.
• Lærere ansat på skoler i region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i region Syddanmark og region Sjælland samt på Grønland.
• Lærere der varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere - dog således at denne tendens er mindre blandt lærere, der er aktive i GL .
• De øvrige forhold i analysen har ikke statistisk betydning for lærernes tilfredshed med arbejdspladsen - når vi tager højde for de ovennævnte faktorer .
COWI har foretaget en yderligere analyse, hvor vi - udover de ovennævnte forhold - har inddraget en række konstruerede variabler, der karakteriserer de enkelte lærere lidt mere. På grundlag af lærernes svar på spørgeskemaet søger variablerne at give et billede af lærerne med hensyn til:
• Grad af lønmodtagerorientering
• Grad af faglig orientering
• Grad af 'udadvendthed'
• Fagforeningsorientering
• Grad af ønske om indflydelse på skolens faglige og pædagogiske udvikling
• Grad af ønske om indflydelse på skolens økonomi
• Grad af ønske om indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
• Betydningen af intern anerkendelse
• Betydningen af ekstern anerkendelse
• Betydningen af mødet med eleverne
Variablerne er beskrevet nærmere i bilag 1.
Når disse forhold også inddrages i analysen, er resultatet:
• Jo højere grad af lønmodtagerorientering lærerne har, jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo højere grad af udadvendthed - jo mere tilfredse er lærerne med deres arbejdsplads .
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på skolens økonomi - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo mere intern anerkendelse (fra ledelse, kolleger og elever) betyder for lærerne, jo mere tilfredse er de med deres arbejdsplads .
• Når disse forhold indgår i analysen, har lærernes anciennitet og civilstatus med/uden hjemmeboende børn ikke længere statistisk betydning. Det indikerer, at samvariationen mellem disse to forhold og tilfredsheden kan forklares med nogle af de nævnte konstruerede variabler.
• De øvrige konstruerede variabler har ikke 'betydning', dvs. de samvarierer ikke signifikant med tilfredsheden med arbejdspladsen - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen.
COWI og GL har bedt lærerne om at give deres arbejdsplads karakter ud fra, hvor attraktiv de synes, den alt i alt er. Samlet set giver lærerne i de gymnasiale uddannelser deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op. Gennemsnittet for alle lærere under ét er således 7,6 (Figur 3.1).
Figur 3.1 Giv din arbejdsplads karakter - hvor attraktiv synes du alt i alt, din arbejdsplads er?
Lærerne på de almene gymnasier er noget mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt lærerne på erhvervsgymnasierne. Arbejdspladsen får således i gennemsnit karakteren 7,8 på de almene gymnasier. På HF-enkeltfag/kurserne er gennemsnittet 6,9, og på erhvervsgymnasierne er det 6,4.
Det følgende udpluk af kommentarer til karaktererne kan give en foreløbig fornemmelse af nogle af de vigtige forhold i hverdagen, der har stor betydning, og som giver arbejdet mening, eller skaber utilfredshed:
Ledelsens kompetence og samarbejdet med ledelsen, forholdet til eleverne, forholdet til kollegerne, lønnen og de fysiske rammer.
· Karakteren 4: arbejdet med eleverne fortjener mere. Samarbejdet med ledelsen fortjener mindre.En del gør imidlertid også opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.
· Når jeg giver karakteren 7 er det pga. de økonomiske vilkår, der bydes lærerne. Ledelserne på erhvervsskoler har for meget råderum over lærernes løn. Der bør laves overenskomster, der sikrer lærerne en ordentlig forberedelsesfaktor, dette er et problem på mange erhvervsgymnasier, lærerne får ikke betaling for det store stykke arbejde, de udfører.
· Den samlede karakter er alene et udtryk for dårlig ledelse. Det meningsfulde i mødet med eleverne peger i en helt anden retning.
· Den samlede karakter 7 til min arbejdsplads fremkommer som snit af flg. delkarakterer: kompetent ledelse 00; inspiration og opbakning fra kolleger 10; inspiration og opbakning fra elever 10.
· Hvis de fysiske rammer var væsentligt bedre, ville jeg overveje karakteren 10 i den endelige vurdering!
· Karakteren 10 er primært givet for "skoleånden", det gode forhold til eleverne og til kollegerne.
· Jeg har givet min egen skole karakteren 12, fordi jeg synes, det er en fremragende arbejdsplads med en ualmindelig god atmosfære og tone såvel på det kollegiale niveau som i forholdet mellem lærere og elever. Gymnasieskolen som sådan ville jeg ikke give så høj en karakter i dag.
To lærere siger det på denne måde:
· Den enkelte skole har ingen indflydelse på den helt afgørende faktor mht. at gøre gymnasiet til en attraktiv arbejdsplads: Den overordnede politisk-administrative styring, som på afgørende punkter har forringet arbejdet som gymnasielærer de sidste par år.
· Det er jo for det meste de vilkår, der bliver trukket ned over hovedet på både skole, ledelse, lærere og fag (og rammerne for fagligt samarbejde), der er problemet. I store træk gør både ledelse og lærere, hvad de kan, for at overleve på skolen. Det er fint nok med indflydelse, men indflydelsen skal jo underordnes de rammer, der er struktureret fra UVM.
Hvilke lærere giver den højeste karakter?
Hvilke lærere giver deres arbejdsplads den højeste karakter? Vi har gennemført en multivariat analyse af dette spørgsmål, hvor oplysninger om en række baggrundsforhold har indgået i analysen.
Det drejer sig om oplysninger om lærerne, dvs. køn, alder, civilstatus med/uden hjemmeboende børn, anciennitet, ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej, ansættelse på deltid eller fuldtid, primære undervisningsfagområde, ansættelse i chef- inspektor eller anden mellemlederstilling eller ej, om læreren varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) samt oplysninger om arbejdspladsen, dvs. skoletype (alment gymnasium, erhvervsgymnasium eller kursus), skolens størrelse samt skolens beliggenhed (region).
Resultaterne giver et billede af, hvilke lærere der giver de højeste karakterer, men fortæller naturligvis ikke noget om årsagen hertil. Som det fremgår ovenfor, inddrager vi således først og fremmest oplysninger om lærerne i denne analyse samt nogle enkelte oplysninger om arbejdspladsen: typen af skole, størrelsen samt beliggenheden. Formålet er at få et samlet overblik over, hvem der umiddelbart er mest tilfredse med arbejdspladsen. I analysen i afsnit 3.5 inddrager vi en lang række yderligere oplysninger om arbejdspladsen - der er formålet, at komme tættere på en vurdering af, hvilke faktorer, der har størst betydning for lærernes tilfredshed.
Når der tages hensyn til betydningen af de øvrige forhold i analysen, viser den, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på specielt erhvervsgymnasierne men også HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Der er en mindre, men dog signifikant tendens til, at lærere der er samlevende er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærere, der er singler. Det er især tilfældet, når vi sammenligner med singler med hjemmeboende børn.
• Lærere med kort anciennitet er mere tilfredse med arbejdspladsen end lærerne med længere anciennitet. Jo længere anciennitet, jo mindre attraktiv finder man arbejdspladsen - alt andet lige.
• Lærere ansat i en chef-, inspektor- eller mellemlederstilling finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere.
• Lærere ansat på skoler i region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i region Syddanmark og region Sjælland samt på Grønland.
• Lærere der varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere - dog således at denne tendens er mindre blandt lærere, der er aktive i GL .
• De øvrige forhold i analysen har ikke statistisk betydning for lærernes tilfredshed med arbejdspladsen - når vi tager højde for de ovennævnte faktorer .
COWI har foretaget en yderligere analyse, hvor vi - udover de ovennævnte forhold - har inddraget en række konstruerede variabler, der karakteriserer de enkelte lærere lidt mere. På grundlag af lærernes svar på spørgeskemaet søger variablerne at give et billede af lærerne med hensyn til:
• Grad af lønmodtagerorientering
• Grad af faglig orientering
• Grad af 'udadvendthed'
• Fagforeningsorientering
• Grad af ønske om indflydelse på skolens faglige og pædagogiske udvikling
• Grad af ønske om indflydelse på skolens økonomi
• Grad af ønske om indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
• Betydningen af intern anerkendelse
• Betydningen af ekstern anerkendelse
• Betydningen af mødet med eleverne
Variablerne er beskrevet nærmere i bilag 1.
Når disse forhold også inddrages i analysen, er resultatet:
• Jo højere grad af lønmodtagerorientering lærerne har, jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo højere grad af udadvendthed - jo mere tilfredse er lærerne med deres arbejdsplads .
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på skolens økonomi - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo mere intern anerkendelse (fra ledelse, kolleger og elever) betyder for lærerne, jo mere tilfredse er de med deres arbejdsplads .
• Når disse forhold indgår i analysen, har lærernes anciennitet og civilstatus med/uden hjemmeboende børn ikke længere statistisk betydning. Det indikerer, at samvariationen mellem disse to forhold og tilfredsheden kan forklares med nogle af de nævnte konstruerede variabler.
• De øvrige konstruerede variabler har ikke 'betydning', dvs. de samvarierer ikke signifikant med tilfredsheden med arbejdspladsen - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen.
Vigtige elementer i lærernes arbejdsforhold
I dette afsnit sætter vi især fokus på de dimensioner af lærernes arbejdsforhold, der for de fleste vedkommende er udledt og til en vis grad kan sammenlignes med spørgeskemaer vedr. psykisk arbejdsmiljø fra NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det drejer sig om anerkendelse, tilfredshed med arbejdet, meningen i arbejdet, involveringen i arbejdspladsen, retfærdighed og respekt, forudsigelighed, det sociale fællesskab i arbejdet, den sociale støtte og feedback fra kollegerne, den sociale støtte og feedback fra ledelsen, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere samt graden af konflikt mellem arbejdsliv og familieliv.
Dimensioner i lærernes psykiske arbejdsmiljø
Dimensioner Figur 3.2 viser lærernes vurdering af forskellige dimensioner af deres psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. I figuren er de enkelte dimensioner opstillet i rækkefølge efter, hvor højt de scorer på skalaen. Jo højere score - jo bedre vurderer lærerne i gennemsnit deres forhold på den pågældende dimension.
Som det ses, er den gennemsnitlige profil for en lærer i gymnasieskolen, at det sociale fællesskab, meningen i arbejdet og den sociale støtte og feedback fra kollegerne scorer højest .
Lavest scorer retfærdighed og respekt, graden af forudsigelighed samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og familieliv.
Omfanget af involvering i arbejdspladsen, anerkendelse (der i NFA's terminologi kaldes 'belønning'), tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og den sociale støtte og feedback fra de overordnede udgør dimensionerne midt imellem bedst og dårligst.
Det er klart, at resultatet af en sådan sammenligning er forbundet med usikkerhed. Den bygger på en point-tildeling af forskellige typer af svarkategorier til forskellige typer af spørgsmål - og resultatet må derfor først og fremmest ses som en indikator for, hvordan det står til inden for de forskellige områder.
Figur 3.2. Lærernes vurdering af forskellige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. Gennemsnit for alle lærere i undersøgelsen.
*: Dimensionen arbejds-/privatliv-konflikt er af sammenlignelighedsårsager 'vendt om' her i forhold til NFA's anvendelse af dimensionen Arbejde-Familiekonflikt, således at lave værdier af arbejds-/privatliv-konflikt i figuren skal fortolkes som høje niveauer af konflikt.
Forskelle til de danske lønmodtagere
Lærerne i de gymnasiale uddannelser contra samtlige danske lønmodtagere
Så vidt altså lærernes psykiske arbejdsmiljø på en række centrale dimensioner. Spørgsmålet er imidlertid, om og hvordan lærernes psykiske arbejdsmiljø adskiller sig fra arbejdsmiljøet blandt samtlige danske lønmodtagere. Det spørgsmål vil vi følge op på i den resterende del af rapporten.
Foreløbig kan vi fastslå, at de gymnasiale læreres arbejdsforhold især ser ud til at adskille sig negativt fra de danske lønmodtagere som helhed med hensyn til konflikten mellem arbejde og privatliv ('work-life-balance'). Samtidig adskiller lærernes arbejdsforhold sig positivt med hensyn til involveringen i arbejdspladsen (Figur 3.3) .
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed, er der væsentligt større konflikt mellem arbejds- og privatliv end blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Derimod er de gymnasiale læreres involvering i arbejdspladsen større end for de danske lønmodtagere som helhed.
Figur 3.3 Udvalgte elementer af det psykiske arbejdsmiljø blandt undersøgelsens lærere og blandt samtlige danske lønmodtagere på en skala fra 0-100.
*: Bemærk at for dimensionen arbejds-/privatlivskonflikt er lave værdier bedst. Dvs. jo lavere værdien er her, jo mindre er arbejds-/privatlivskonflikten. Skalaen svarer til NFA's brug af skalaen arbejde-familie-konflikt, og værdien er således ikke den samme som i Figur 3.4 (hvor den som nævnt er 'vendt om'). For de øvrige værdier i ovenstående figur er høje værdier bedst.
Dimensioner i lærernes psykiske arbejdsmiljø
Dimensioner Figur 3.2 viser lærernes vurdering af forskellige dimensioner af deres psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. I figuren er de enkelte dimensioner opstillet i rækkefølge efter, hvor højt de scorer på skalaen. Jo højere score - jo bedre vurderer lærerne i gennemsnit deres forhold på den pågældende dimension.
Som det ses, er den gennemsnitlige profil for en lærer i gymnasieskolen, at det sociale fællesskab, meningen i arbejdet og den sociale støtte og feedback fra kollegerne scorer højest .
Lavest scorer retfærdighed og respekt, graden af forudsigelighed samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og familieliv.
Omfanget af involvering i arbejdspladsen, anerkendelse (der i NFA's terminologi kaldes 'belønning'), tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og den sociale støtte og feedback fra de overordnede udgør dimensionerne midt imellem bedst og dårligst.
Det er klart, at resultatet af en sådan sammenligning er forbundet med usikkerhed. Den bygger på en point-tildeling af forskellige typer af svarkategorier til forskellige typer af spørgsmål - og resultatet må derfor først og fremmest ses som en indikator for, hvordan det står til inden for de forskellige områder.
Figur 3.2. Lærernes vurdering af forskellige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. Gennemsnit for alle lærere i undersøgelsen.
*: Dimensionen arbejds-/privatliv-konflikt er af sammenlignelighedsårsager 'vendt om' her i forhold til NFA's anvendelse af dimensionen Arbejde-Familiekonflikt, således at lave værdier af arbejds-/privatliv-konflikt i figuren skal fortolkes som høje niveauer af konflikt.Forskelle til de danske lønmodtagere
Lærerne i de gymnasiale uddannelser contra samtlige danske lønmodtagere
Så vidt altså lærernes psykiske arbejdsmiljø på en række centrale dimensioner. Spørgsmålet er imidlertid, om og hvordan lærernes psykiske arbejdsmiljø adskiller sig fra arbejdsmiljøet blandt samtlige danske lønmodtagere. Det spørgsmål vil vi følge op på i den resterende del af rapporten.
Foreløbig kan vi fastslå, at de gymnasiale læreres arbejdsforhold især ser ud til at adskille sig negativt fra de danske lønmodtagere som helhed med hensyn til konflikten mellem arbejde og privatliv ('work-life-balance'). Samtidig adskiller lærernes arbejdsforhold sig positivt med hensyn til involveringen i arbejdspladsen (Figur 3.3) .
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed, er der væsentligt større konflikt mellem arbejds- og privatliv end blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Derimod er de gymnasiale læreres involvering i arbejdspladsen større end for de danske lønmodtagere som helhed.
Figur 3.3 Udvalgte elementer af det psykiske arbejdsmiljø blandt undersøgelsens lærere og blandt samtlige danske lønmodtagere på en skala fra 0-100.
*: Bemærk at for dimensionen arbejds-/privatlivskonflikt er lave værdier bedst. Dvs. jo lavere værdien er her, jo mindre er arbejds-/privatlivskonflikten. Skalaen svarer til NFA's brug af skalaen arbejde-familie-konflikt, og værdien er således ikke den samme som i Figur 3.4 (hvor den som nævnt er 'vendt om'). For de øvrige værdier i ovenstående figur er høje værdier bedst.
Tilfredshed
Tilfredshed med arbejdet - en sammenligning
Hvor tilfredse er lærerne i de gymnasiale uddannelser sammenlignet med andre relevante faggrupper og de danske lønmodtagere som helhed? På grundlag af nærværende undersøgelse og NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt samtlige danske lønmodtagere har vi mulighed for at sammenligne de gymnasiale læreres tilfredshed arbejdet med tilfredsheden blandt andre relevante grupper.
Tilfredshed med arbejdet
Hovedresultatet af denne sammenligning er, at lærernes tilfredshed med arbejdet svarer til tilfredsheden blandt de danske lønmodtagere som helhed og til niveauet blandt en række udvalgte faggrupper, heriblandt akademikere, offentligt ansatte fuldmægtige, ingeniører og arkitekter - og gymnasielærere i 2004/2005. Det fremgår af Figur 3.4, hvor de turkise søjler viser resultatet af nærværende undersøgelse blandt GL's medlemmer, mens de blå søjler stammer fra NFA's undersøgelse blandt samtlige danske lønmodtagere i 2004/2005.
Figur 3.4 Tilfredsheden med arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.
Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).
Resultaterne af denne overordnede sammenligning af tilfredsheden med arbejdet mellem lærerne i de gymnasiale uddannelser og udvalgte faggrupper bygger på skalaen 'tilfredshed med arbejdet'. Skalaen drejer sig som om tilfredshed med: fremtidsudsigter i arbejdet, arbejdsmiljøet, måden ens evner bruges på og jobbet som helhed alt taget i betragtning.
To af undersøgelsens deltagere siger:
På tilsvarende måde kan vi sammenligne lærernes involvering i arbejdspladsen med andre relevante gruppers. Resultatet fremgår af Figur 3.5. Som det ses er der en tendens til, at lærerne på de almene gymnasier ligger relativt højt - i betydningen har en høj grad af involvering i arbejdspladsen - sammenlignet med andre relevante grupper. Resultatet tyder på, at arbejdspladsen - skolen - i forhold til andre grupper af akademikere og de danske lønmodtagere som helhed har særlig stor betydning for lærerne på de almene gymnasier. Derimod finder vi ikke samme grad af involvering i arbejdspladsen blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
Figur 3.5 Involvering i arbejdspladsen målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere
Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).
Udvalgte aspekter af tilfredshed
Tilfredshed med jobbet
Samlet set erklærer de fleste lærere sig tilfredse med deres job, men tilfredsheden kunne godt være større. 20 % af lærerne er meget tilfredse med deres job, og yderligere 67 % er tilfredse. 11 % af lærerne erklærer sig utilfredse. 2 % er meget utilfredse (Figur 3.6).
Tilfredsheden er større blandt lærerne i det almene gymnasium end blandt lærerne i erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne. Der er således signifikant flere lærere, der erklærer sig meget tilfredse med deres job i det almene gymnasium end på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne - og der er samtidig signifikant større utilfredshed på erhvervsgymnasierne end i de almene gymnasier. 18 % af lærerne på erhvervsgymnasierne er utilfredse eller meget utilfredse med deres job.
Figur 3.6 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
Der er desuden en tendens til, at de yngste og de ældste lærere er mere tilfredse end lærerne i midtergruppen (Figur 3.7 ). En yderligere analyse - der ikke er vist her - viser, at det - for de yngre læreres vedkommende - især gælder yngre lærere under 35 år.
Figur 3.7 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning
Nyder at fortælle om arbejdspladsen?
Når vi spørger lærerne på de gymnasiale uddannelser, om de nyder at fortælle andre mennesker om deres arbejdsplads, er billedet nogenlunde det samme, som når vi spørger til tilfredsheden med jobbet - omend knapt så positivt. Godt halvdelen (52 %) svarer, at det gør de i meget høj eller i høj grad - men næsten hver femte (17 %) svarer, at det gør de i ringe eller meget grad (Figur 3.8). Flere af lærerne på de almene gymnasier end på de øvrige skoler nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Det kan hænge sammen med større glæde og tilfredshed med arbejdspladsen i det almene gymnasium end i erhvervsgymnasiet og kursusinstitutionerne. Det kan eventuelt også hænge sammen med, at omverdenen måske i højere grad forbinder arbejdet som lærer på et alment gymnasium med det 'rigtige gymnasielærerarbejde' end arbejdet som lærer på de gymnasiale uddannelser på de øvrige skoler, der for nogle muligvis virker mere komplekst.
Figur 3.8 Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker?
Ud over generel utilfredshed med arbejdspladsen kan folks fordomme og forestillinger om hvervet som lærer på en gymnasial uddannelse (meget fritid, lange ferier mv.) evt. også være en del af forklaringen på, at ganske mange kun i ringe grad nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Denne forklaring blev i hvert fald nævnt af en deltager i en af de afholdte workshops i forbindelse med undersøgelsen.
Anbefale en god ven at søge?
Et lignende billede ser vi, når vi spørger lærerne, om de ville anbefale en god ven at søge en stilling på deres skole. 2/3 af lærerne svarer bekræftende (i meget høj grad/ i høj grad), en fjerdedel svarer delvist og igen er der omkring 15 % som giver udtryk for utilfredshed ved at svare i ringe eller meget ringe grad. Tilsvarende ser vi igen det samme billede af, at tilfredsheden er størst på de almene gymnasier og mindst på erhvervsgymnasierne.
Figur 3.9 Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din skole?
Overvejer at søge væk?
For 14 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser er utilfredsheden med arbejdsforholdene tilsyneladende så stor, at de meget ofte tænker på at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Igen gælder det især blandt lærerne på erhvervsgymnasierne, hvor en femtedel (20 %) svarer, at de altid eller ofte tænker på at søge arbejdet et andet sted. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel 15 % og på de almene gymnasier er den 12 % (Figur 3.10).
Figur 3.10 Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted?
Hvor tilfredse er lærerne i de gymnasiale uddannelser sammenlignet med andre relevante faggrupper og de danske lønmodtagere som helhed? På grundlag af nærværende undersøgelse og NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt samtlige danske lønmodtagere har vi mulighed for at sammenligne de gymnasiale læreres tilfredshed arbejdet med tilfredsheden blandt andre relevante grupper.
Tilfredshed med arbejdet
Hovedresultatet af denne sammenligning er, at lærernes tilfredshed med arbejdet svarer til tilfredsheden blandt de danske lønmodtagere som helhed og til niveauet blandt en række udvalgte faggrupper, heriblandt akademikere, offentligt ansatte fuldmægtige, ingeniører og arkitekter - og gymnasielærere i 2004/2005. Det fremgår af Figur 3.4, hvor de turkise søjler viser resultatet af nærværende undersøgelse blandt GL's medlemmer, mens de blå søjler stammer fra NFA's undersøgelse blandt samtlige danske lønmodtagere i 2004/2005.
Figur 3.4 Tilfredsheden med arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.
Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).Resultaterne af denne overordnede sammenligning af tilfredsheden med arbejdet mellem lærerne i de gymnasiale uddannelser og udvalgte faggrupper bygger på skalaen 'tilfredshed med arbejdet'. Skalaen drejer sig som om tilfredshed med: fremtidsudsigter i arbejdet, arbejdsmiljøet, måden ens evner bruges på og jobbet som helhed alt taget i betragtning.
To af undersøgelsens deltagere siger:
· Jeg har en kompetent, forstående og realistisk ledelse og gode kolleger. Jeg føler, at vi i kampen med reformen trækker på samme hammel. Der er ikke noget hype omkring kompetenceudvikling og tværfaglighed, men en realistisk og støt bestræbelse på at levere varen. Min skole er et rart sted at være.Involvering i arbejdspladsen
· Min store glæde for arbejdet hænger nok sammen med, at jeg snart er færdig med pædagogikum og glæder mig til at komme i gang som "rigtig" lærer. Jeg har også prøvet andre job og i forhold til mine erfaringer er der mange fordele ved arbejdet som gymnasielærer på trods af meget administration, dårlig planlægning og manglende kommunikation. Det mest positive er tillid og anerkendelse fra ledelse, kollegaer og elever, hvilket er sjældent i andre fag.
På tilsvarende måde kan vi sammenligne lærernes involvering i arbejdspladsen med andre relevante gruppers. Resultatet fremgår af Figur 3.5. Som det ses er der en tendens til, at lærerne på de almene gymnasier ligger relativt højt - i betydningen har en høj grad af involvering i arbejdspladsen - sammenlignet med andre relevante grupper. Resultatet tyder på, at arbejdspladsen - skolen - i forhold til andre grupper af akademikere og de danske lønmodtagere som helhed har særlig stor betydning for lærerne på de almene gymnasier. Derimod finder vi ikke samme grad af involvering i arbejdspladsen blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
Figur 3.5 Involvering i arbejdspladsen målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere
Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).Udvalgte aspekter af tilfredshed
Tilfredshed med jobbet
Samlet set erklærer de fleste lærere sig tilfredse med deres job, men tilfredsheden kunne godt være større. 20 % af lærerne er meget tilfredse med deres job, og yderligere 67 % er tilfredse. 11 % af lærerne erklærer sig utilfredse. 2 % er meget utilfredse (Figur 3.6).
Tilfredsheden er større blandt lærerne i det almene gymnasium end blandt lærerne i erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne. Der er således signifikant flere lærere, der erklærer sig meget tilfredse med deres job i det almene gymnasium end på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne - og der er samtidig signifikant større utilfredshed på erhvervsgymnasierne end i de almene gymnasier. 18 % af lærerne på erhvervsgymnasierne er utilfredse eller meget utilfredse med deres job.
Figur 3.6 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
Der er desuden en tendens til, at de yngste og de ældste lærere er mere tilfredse end lærerne i midtergruppen (Figur 3.7 ). En yderligere analyse - der ikke er vist her - viser, at det - for de yngre læreres vedkommende - især gælder yngre lærere under 35 år.
Figur 3.7 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning
Nyder at fortælle om arbejdspladsen?
Når vi spørger lærerne på de gymnasiale uddannelser, om de nyder at fortælle andre mennesker om deres arbejdsplads, er billedet nogenlunde det samme, som når vi spørger til tilfredsheden med jobbet - omend knapt så positivt. Godt halvdelen (52 %) svarer, at det gør de i meget høj eller i høj grad - men næsten hver femte (17 %) svarer, at det gør de i ringe eller meget grad (Figur 3.8). Flere af lærerne på de almene gymnasier end på de øvrige skoler nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Det kan hænge sammen med større glæde og tilfredshed med arbejdspladsen i det almene gymnasium end i erhvervsgymnasiet og kursusinstitutionerne. Det kan eventuelt også hænge sammen med, at omverdenen måske i højere grad forbinder arbejdet som lærer på et alment gymnasium med det 'rigtige gymnasielærerarbejde' end arbejdet som lærer på de gymnasiale uddannelser på de øvrige skoler, der for nogle muligvis virker mere komplekst.
Figur 3.8 Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker?
Ud over generel utilfredshed med arbejdspladsen kan folks fordomme og forestillinger om hvervet som lærer på en gymnasial uddannelse (meget fritid, lange ferier mv.) evt. også være en del af forklaringen på, at ganske mange kun i ringe grad nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Denne forklaring blev i hvert fald nævnt af en deltager i en af de afholdte workshops i forbindelse med undersøgelsen.
Anbefale en god ven at søge?
Et lignende billede ser vi, når vi spørger lærerne, om de ville anbefale en god ven at søge en stilling på deres skole. 2/3 af lærerne svarer bekræftende (i meget høj grad/ i høj grad), en fjerdedel svarer delvist og igen er der omkring 15 % som giver udtryk for utilfredshed ved at svare i ringe eller meget ringe grad. Tilsvarende ser vi igen det samme billede af, at tilfredsheden er størst på de almene gymnasier og mindst på erhvervsgymnasierne.
Figur 3.9 Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din skole?
Overvejer at søge væk?
For 14 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser er utilfredsheden med arbejdsforholdene tilsyneladende så stor, at de meget ofte tænker på at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Igen gælder det især blandt lærerne på erhvervsgymnasierne, hvor en femtedel (20 %) svarer, at de altid eller ofte tænker på at søge arbejdet et andet sted. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel 15 % og på de almene gymnasier er den 12 % (Figur 3.10).
Figur 3.10 Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted?
Hvem forventer at forlade jobbet?
Undersøgelsen peger på, at der bliver rift om lærerne på de gymnasiale uddannelser allerede i løbet af de kommende år.
37 % af samtlige lærere forventer, at de har forladt deres job om 5 år. Langs de fleste - 24 % af samtlige lærere - forventer at gå på efterløn, pension eller lignende, mens 13 % forventer at skifte job - først og fremmest til et job inden for undervisningsområdet. 10 % af samtlige lærere forventer således, at de har et andet job inden for undervisningsområdet om 5 år. 3 % forventer at have et andet job uden for undervisningsområdet (Tabel 3.1).
Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser forventer, at de har forladt undervisningsområdet om 5 år! Heri ligger både potentialet for og kravet om udviklingen af den attraktive arbejdsplads. I kampen om at tiltrække lærerne til undervisningsområdet og til de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.
Alder
Det er naturligt nok især de ældste lærere, der forventer at forlade undervisningsområdet. Det gælder 83 % af de 60+ årige og 27 % af de 50 - 59 årige. Blandt lærerne under 50 år er den tilsvarende andel 6 %.
Tabel 3.1 Forventer du, at du har et andet job om 5 år? Opdelt efter alder.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de yngre lærere ikke vil forlade deres nuværende job. 24 % af de unge lærere under 40 år og 22 % af de 40-49- årige forventer, at de har et andet job om 5 år.
For tæt ved halvdelen i begge aldersgrupper er forventningerne knyttet til ambitioner og interesse for at få ledelsesansvar. 9 % af de unge lærere under 40 år og 7 % af de 40-49-årige forventer at have et job med ledelsesansvar inden for undervisningsområdet om 5 år. Og yderligere 2 % forventer at skifte til et job med ledelsesansvar uden for undervisningsområdet.
Som det fremgår af Tabel 3.1, er der en stor gruppe af lærere, der har svaret 'ved ikke' til spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at have et andet job om 5 år . Det betyder antagelig, at de angivne talstørrelser må opfattes som minimums-angivelser for hvor mange, der vil forlade deres job - og undervisningsområdet i løbet af de kommende - såfremt lærernes forventninger opfyldes.
Skoletypen
Hvad betyder alt dette for de enkelte typer af gymnasier?
Svaret findes i Tabel 3.2. 42 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne forventer, de har forladt deres nuværende job om 5 år. Den tilsvarende andel er 38 % blandt lærerne på de almene gymnasier og 36 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
De høje andele hænger især sammen med, at ganske mange forventer at gå på efterløn eller pension i løbet af de kommende 5 år. Det er i særlig grad tilfældet for lærerne på HF-enkeltfag/kurserne (29 %) og de almene gymnasier (24 %). På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 17 %.
Det betyder, at en meget stor del af de der forlader deres job på især HF-enkeltfag/kurserne og de almene gymnasier også forventer at forlade undervisningsområdet. Det er tilfældet for 32 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og 28 % af lærerne på de almene gymnasier.
Tabel 3.2 Forventer du, at du har et andet job om 5 år?
37 % af samtlige lærere forventer, at de har forladt deres job om 5 år. Langs de fleste - 24 % af samtlige lærere - forventer at gå på efterløn, pension eller lignende, mens 13 % forventer at skifte job - først og fremmest til et job inden for undervisningsområdet. 10 % af samtlige lærere forventer således, at de har et andet job inden for undervisningsområdet om 5 år. 3 % forventer at have et andet job uden for undervisningsområdet (Tabel 3.1).
Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser forventer, at de har forladt undervisningsområdet om 5 år! Heri ligger både potentialet for og kravet om udviklingen af den attraktive arbejdsplads. I kampen om at tiltrække lærerne til undervisningsområdet og til de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.
Alder
Det er naturligt nok især de ældste lærere, der forventer at forlade undervisningsområdet. Det gælder 83 % af de 60+ årige og 27 % af de 50 - 59 årige. Blandt lærerne under 50 år er den tilsvarende andel 6 %.
Tabel 3.1 Forventer du, at du har et andet job om 5 år? Opdelt efter alder.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de yngre lærere ikke vil forlade deres nuværende job. 24 % af de unge lærere under 40 år og 22 % af de 40-49- årige forventer, at de har et andet job om 5 år.
For tæt ved halvdelen i begge aldersgrupper er forventningerne knyttet til ambitioner og interesse for at få ledelsesansvar. 9 % af de unge lærere under 40 år og 7 % af de 40-49-årige forventer at have et job med ledelsesansvar inden for undervisningsområdet om 5 år. Og yderligere 2 % forventer at skifte til et job med ledelsesansvar uden for undervisningsområdet.
Som det fremgår af Tabel 3.1, er der en stor gruppe af lærere, der har svaret 'ved ikke' til spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at have et andet job om 5 år . Det betyder antagelig, at de angivne talstørrelser må opfattes som minimums-angivelser for hvor mange, der vil forlade deres job - og undervisningsområdet i løbet af de kommende - såfremt lærernes forventninger opfyldes.
Skoletypen
Hvad betyder alt dette for de enkelte typer af gymnasier?
Svaret findes i Tabel 3.2. 42 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne forventer, de har forladt deres nuværende job om 5 år. Den tilsvarende andel er 38 % blandt lærerne på de almene gymnasier og 36 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
De høje andele hænger især sammen med, at ganske mange forventer at gå på efterløn eller pension i løbet af de kommende 5 år. Det er i særlig grad tilfældet for lærerne på HF-enkeltfag/kurserne (29 %) og de almene gymnasier (24 %). På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 17 %.
Det betyder, at en meget stor del af de der forlader deres job på især HF-enkeltfag/kurserne og de almene gymnasier også forventer at forlade undervisningsområdet. Det er tilfældet for 32 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og 28 % af lærerne på de almene gymnasier.
Tabel 3.2 Forventer du, at du har et andet job om 5 år?
Hvad betyder mest for tilfredsheden
Hvilke arbejdsforhold har især betydning?
Hvilke arbejdsforhold ser især ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv? For at belyse dette, har vi gennemført en multivariat analyse af, hvordan lærerne især karakteriserer de arbejdspladser, de har givet karakteren 10 eller 12 - ud fra en vurdering af arbejdspladsens attraktivitet.
Analysen er afgrænset til lærere, der ikke har en chef-, inspektor- eller anden lederstilling.
Forhold der har indgået i analyserne
En lang række forhold har indgået i analyserne. Det drejer sig om:
Kendetegn ved lærerne:
• Køn
• Alder
• Civilstatus med/uden hjemmeboende børn
• Anciennitet
• Ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej
• Ansættelse på deltid eller fuldtid
• Primære undervisningsfagområde
• Om læreren varetager en eller flere tillidsposter mv. /er aktiv i en faglig forening eller i GL
Kendetegn ved skolen:
• Skolens størrelse
• Skolens beliggenhed
Kendetegn ved jobbet og arbejdsforholdene:
• En række spørgsmål vedrørende omfanget af indflydelse, anerkendelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, konflikt mellem arbejdsliv og privatliv, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, retfærdighed og respekt på arbejdspladsen, socialt fællesskab i arbejdet, støtte fra ledelse og kolleger.
• En række spørgsmål vedr. tilfredsheden med udvalgte delområder som f.eks. indholdet af arbejdsopgaverne, sammenhæng mellem opgaver og tid, mulighederne for at arbejde med sine fag, forberedelsesmulighederne på skolen, ressourcerne til undervisningsmaterialer, samarbejdet i lærerteam, sammensætningen af lærerteam, samarbejdet med eleverne, samarbejdet med ledelsen, mulighederne for kompetenceudvikling, lønnen, personalegoderne, adgang til PC og internet til hjemmearbejde, balancen mellem arbejdsliv og fritid, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, omfanget af administrativt arbejde, omfanget af rettearbejde, skemalægningen, planlægningen af særlige arrangementer, omfanget af sociale arrangementer for lærerne, de fysiske rammer for arbejdet, karrieremulighederne.
• Om skolens SU / MED / MIO fungerer som det skal
• En række spørgsmål om ledelsens rolle
• Om læreren har gode muligheder for at arbejde pædagogisk med elevernes læring
• Om læreren har en god kontakt til eleverne
Resultater
Når der tages højde for alle disse faktorer, viser analysen, at de forhold, der især betyder noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv er:
• Mening i arbejdet
• De fysiske rammer
• Det sociale fællesskab
• Skoletypen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Hvorvidt ledelsen kommunikerer klart
• Ledelsens kompetence
• Omfanget af personalegoder
• Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
• Støtte fra ledelsen
• Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
• Karrieremulighederne
• Anerkendelse
Disse forhold betyder således især noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv, svarende til at de har givet deres arbejdsplads karakteren 10 eller 12. Forholdene er listet efter graden af signifikans - med de mest signifikante faktorer nævnt først. Samtlige faktorer har imidlertid en høj grad af signifikans . Rapportens resterende kapitler belyser de enkelte faktorer mere indgående.
1 Mening i arbejdet
Jo større mening lærerne oplever, der er med arbejdet, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Mening i arbejdet vil sige, om lærerne oplever, at arbejdsopgaverne er meningsfulde, om de føler sig engagerede i deres arbejde, og om de føler yder en vigtig arbejdsindsats. Jo mere det er tilfældet, jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.
2 De fysiske rammer for arbejdet
Jo mere tilfredse lærerne er med de fysiske rammer for deres arbejde - jo større er sandsynligheden for, at de finder arbejdspladsen attraktiv.
3 Socialt fællesskab
Jo bedre lærerne oplever det sociale fællesskab med kollegerne, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Det sociale fællesskab vedrører stemningen mellem lærerne, samarbejdet blandt kollegerne og om læreren føler sig som en del af et fællesskab på skolen.
4 Skoletype
Lærerne på de almene gymnasier finder i højere grad deres arbejdsplads attraktiv end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt på erhvervsgymnasierne, også når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen.
5 Sammenhængen mellem opgaver og tid
Jo mere tilfredse lærerne er med sammenhængen mellem opgaver og tid, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen.
6 Om ledelsen kommunikerer klart
Lærere der oplever, at ledelsen kommunikerer klart finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærere, der ikke oplever dette.
7 Om ledelsen er kompetent
Det er af væsentlig betydning for vurderingen af, hvor attraktiv arbejdspladsen er, om lærerne finder ledelsen kompetent. Lærere, der mener, det er tilfældet, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
8 Omfanget af personalegoder
Jo større omfanget af personalegoder er - jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.
9 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
Jo højere grad af tillid og troværdighed, lærerne oplever mellem ledelse og medarbejdere, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen vurderes som meget attraktiv.
10 Social støtte fra ledelsen
Jo mere lærerne oplever, at de får støtte og hjælp fra ledelsen, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Social støtte drejer sig om, hvorvidt lærerne får hjælp og støtte fra ledelsen og om ledelsen er villig til at lytte til lærernes problemer med arbejdet.
11 Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
Jo højere grad af retfærdighed og respekt lærerne oplever på arbejdspladsen, jo mere attraktiv finder de, at den er. Retfærdighed og respekt drejer sig om, hvorvidt konflikter bliver løst på en retfærdig måde, om ledelsen tager forslag fra de ansatte seriøst og om arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde.
12 Karrieremulighederne
Lærere der er meget tilfredse med deres karrieremuligheder finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
13 Om arbejdet bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen
Lærere, der i meget høj grad eller i høj grad, føler sig anerkendt og påskønnet af ledelsen, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
Hvilke arbejdsforhold ser især ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv? For at belyse dette, har vi gennemført en multivariat analyse af, hvordan lærerne især karakteriserer de arbejdspladser, de har givet karakteren 10 eller 12 - ud fra en vurdering af arbejdspladsens attraktivitet.
Analysen er afgrænset til lærere, der ikke har en chef-, inspektor- eller anden lederstilling.
Forhold der har indgået i analyserne
En lang række forhold har indgået i analyserne. Det drejer sig om:
Kendetegn ved lærerne:
• Køn
• Alder
• Civilstatus med/uden hjemmeboende børn
• Anciennitet
• Ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej
• Ansættelse på deltid eller fuldtid
• Primære undervisningsfagområde
• Om læreren varetager en eller flere tillidsposter mv. /er aktiv i en faglig forening eller i GL
Kendetegn ved skolen:
• Skolens størrelse
• Skolens beliggenhed
Kendetegn ved jobbet og arbejdsforholdene:
• En række spørgsmål vedrørende omfanget af indflydelse, anerkendelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, konflikt mellem arbejdsliv og privatliv, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, retfærdighed og respekt på arbejdspladsen, socialt fællesskab i arbejdet, støtte fra ledelse og kolleger.
• En række spørgsmål vedr. tilfredsheden med udvalgte delområder som f.eks. indholdet af arbejdsopgaverne, sammenhæng mellem opgaver og tid, mulighederne for at arbejde med sine fag, forberedelsesmulighederne på skolen, ressourcerne til undervisningsmaterialer, samarbejdet i lærerteam, sammensætningen af lærerteam, samarbejdet med eleverne, samarbejdet med ledelsen, mulighederne for kompetenceudvikling, lønnen, personalegoderne, adgang til PC og internet til hjemmearbejde, balancen mellem arbejdsliv og fritid, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, omfanget af administrativt arbejde, omfanget af rettearbejde, skemalægningen, planlægningen af særlige arrangementer, omfanget af sociale arrangementer for lærerne, de fysiske rammer for arbejdet, karrieremulighederne.
• Om skolens SU / MED / MIO fungerer som det skal
• En række spørgsmål om ledelsens rolle
• Om læreren har gode muligheder for at arbejde pædagogisk med elevernes læring
• Om læreren har en god kontakt til eleverne
Resultater
Når der tages højde for alle disse faktorer, viser analysen, at de forhold, der især betyder noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv er:
• Mening i arbejdet
• De fysiske rammer
• Det sociale fællesskab
• Skoletypen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Hvorvidt ledelsen kommunikerer klart
• Ledelsens kompetence
• Omfanget af personalegoder
• Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
• Støtte fra ledelsen
• Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
• Karrieremulighederne
• Anerkendelse
Disse forhold betyder således især noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv, svarende til at de har givet deres arbejdsplads karakteren 10 eller 12. Forholdene er listet efter graden af signifikans - med de mest signifikante faktorer nævnt først. Samtlige faktorer har imidlertid en høj grad af signifikans . Rapportens resterende kapitler belyser de enkelte faktorer mere indgående.
1 Mening i arbejdet
Jo større mening lærerne oplever, der er med arbejdet, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Mening i arbejdet vil sige, om lærerne oplever, at arbejdsopgaverne er meningsfulde, om de føler sig engagerede i deres arbejde, og om de føler yder en vigtig arbejdsindsats. Jo mere det er tilfældet, jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.
2 De fysiske rammer for arbejdet
Jo mere tilfredse lærerne er med de fysiske rammer for deres arbejde - jo større er sandsynligheden for, at de finder arbejdspladsen attraktiv.
3 Socialt fællesskab
Jo bedre lærerne oplever det sociale fællesskab med kollegerne, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Det sociale fællesskab vedrører stemningen mellem lærerne, samarbejdet blandt kollegerne og om læreren føler sig som en del af et fællesskab på skolen.
4 Skoletype
Lærerne på de almene gymnasier finder i højere grad deres arbejdsplads attraktiv end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt på erhvervsgymnasierne, også når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen.
5 Sammenhængen mellem opgaver og tid
Jo mere tilfredse lærerne er med sammenhængen mellem opgaver og tid, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen.
6 Om ledelsen kommunikerer klart
Lærere der oplever, at ledelsen kommunikerer klart finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærere, der ikke oplever dette.
7 Om ledelsen er kompetent
Det er af væsentlig betydning for vurderingen af, hvor attraktiv arbejdspladsen er, om lærerne finder ledelsen kompetent. Lærere, der mener, det er tilfældet, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
8 Omfanget af personalegoder
Jo større omfanget af personalegoder er - jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.
9 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
Jo højere grad af tillid og troværdighed, lærerne oplever mellem ledelse og medarbejdere, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen vurderes som meget attraktiv.
10 Social støtte fra ledelsen
Jo mere lærerne oplever, at de får støtte og hjælp fra ledelsen, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Social støtte drejer sig om, hvorvidt lærerne får hjælp og støtte fra ledelsen og om ledelsen er villig til at lytte til lærernes problemer med arbejdet.
11 Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
Jo højere grad af retfærdighed og respekt lærerne oplever på arbejdspladsen, jo mere attraktiv finder de, at den er. Retfærdighed og respekt drejer sig om, hvorvidt konflikter bliver løst på en retfærdig måde, om ledelsen tager forslag fra de ansatte seriøst og om arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde.
12 Karrieremulighederne
Lærere der er meget tilfredse med deres karrieremuligheder finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
13 Om arbejdet bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen
Lærere, der i meget høj grad eller i høj grad, føler sig anerkendt og påskønnet af ledelsen, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.
Hvad er godt, og hvad er skidt?
Vi har spurgt lærerne i de gymnasiale uddannelser, hvor tilfredse de er med en lang række arbejdsforhold. Resultaterne giver os mulighed for at pege på de forhold, der er størst utilfredshed med - og de forhold, der er størst tilfredshed med. Det fremgår af Figur 3.11.
Størst tilfredshed med?
Størst tilfredshed er der - uden sammenligning - med indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne. Henholdsvis 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse hermed. Herefter følger mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %), skolens tilbud om PC og internetadgang (66 %), omfanget af sociale arrangementer for lærerne (65 %), samarbejdet i lærerteam (60 %), de fysiske rammer for arbejdet (60 %) og forberedelsesmulighederne på skolen (60 %).
Figur 3.11 Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold?
Flere af deltagerne i den afholdte workshop fandt, at det var bemærkelsesværdigt at så mange var tilfredse med tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde, og nævnte, at det måske hænger sammen med, at mange ikke kender mulighederne særlig godt. Som det fremgår af Figur 3.11, er der samtidigt også relativt mange (17 %), der er utilfredse med dette tilbud. Det er specielt de yngre lærere, der er utilfredse med tilbuddet om PC og internetadgangen - hvilket måske kan ses som en støtte for den fremsatte hypotese. Der er således en klar sammenhæng mellem lærernes alder, og andelen der er utilfredse med dette tilbud (Tabel 3.3).
Lærernes vurdering af forberedelsesmulighederne på skolen belyses yderligere i afsnit 5.6 og kapitel 9. Heraf fremgår det bl.a., at en tredjedel af lærerne ønsker en forbedring af mulighederne af forberedelse på skolen.
Størst utilfredshed med?
Størst utilfredshed er der med omfanget af det administrative arbejde. Halvdelen af lærerne (48 %) er utilfredse med dette (meget utilfredse eller utilfredse). Herefter følger sammenhængen mellem opgaver og tid, som 41 % er utilfredse med, lønnen, som 33 % er utilfredse med, balancen mellem arbejdsliv og fritid (32 %), personalegoderne (30 %) - eller manglen herpå, ressourcerne til undervisningsmaterialer (27 %), omfanget af rettearbejde (23 %), forberedelsesmulighederne på skolen (19 %), planlægningen og tilrettelæggelsen af møder (19 %) og mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).
En lærer siger:
Vurderingen i de forskellige aldersgrupper
For nogle af de arbejdsforhold, der er spurgt til, er der en relativt klar forskel på de forskellige aldersgruppers tilfredshed /utilfredshed - der skal ses i lyset af de krav der ofte stilles til lærerne i de pågældende aldersgrupper, og de behov de har.
Det gælder omfanget af administrativt arbejde, som de yngre lærere under 40 år ikke er lige så utilfredse med som deres ældre kolleger. Det samme er tilfældet med hensyn til ressourcerne til undervisningsmaterialer og samarbejdet med ledelsen. Omvendt er det især de yngre lærere, der er utilfredse med omfanget af sociale arrangementer for lærerne.
Blandt lærerne på 60+ år er utilfredsheden mindre med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og fritid, lønnen, personalegoderne, omfanget af rettearbejde, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde og omfanget af sociale arrangementer.
Blandt de 40-49-årige og de 50 – 59-årige er det bl.a. ressourcerne til undervisningsmaterialer der giver anledning til større utilfredshed. Det samme er tilfældet med hensyn til mulighederne for kompetenceudvikling, karrieremulighederne (gælder især for de 40-49-årige) og skemalægningen. Herudover skiller de 50-59-årige sig især ud fra de øvrige ved større utilfredshed med de fysiske rammer for deres arbejde og mulighederne for at arbejde med deres fag.
Tabel 3.3 Andel, der er meget utilfredse eller utilfredse med de viste forhold - i forskellige aldersgrupper.
Størst tilfredshed med?
Størst tilfredshed er der - uden sammenligning - med indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne. Henholdsvis 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse hermed. Herefter følger mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %), skolens tilbud om PC og internetadgang (66 %), omfanget af sociale arrangementer for lærerne (65 %), samarbejdet i lærerteam (60 %), de fysiske rammer for arbejdet (60 %) og forberedelsesmulighederne på skolen (60 %).
Figur 3.11 Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold?
Flere af deltagerne i den afholdte workshop fandt, at det var bemærkelsesværdigt at så mange var tilfredse med tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde, og nævnte, at det måske hænger sammen med, at mange ikke kender mulighederne særlig godt. Som det fremgår af Figur 3.11, er der samtidigt også relativt mange (17 %), der er utilfredse med dette tilbud. Det er specielt de yngre lærere, der er utilfredse med tilbuddet om PC og internetadgangen - hvilket måske kan ses som en støtte for den fremsatte hypotese. Der er således en klar sammenhæng mellem lærernes alder, og andelen der er utilfredse med dette tilbud (Tabel 3.3).
Lærernes vurdering af forberedelsesmulighederne på skolen belyses yderligere i afsnit 5.6 og kapitel 9. Heraf fremgår det bl.a., at en tredjedel af lærerne ønsker en forbedring af mulighederne af forberedelse på skolen.
Størst utilfredshed med?
Størst utilfredshed er der med omfanget af det administrative arbejde. Halvdelen af lærerne (48 %) er utilfredse med dette (meget utilfredse eller utilfredse). Herefter følger sammenhængen mellem opgaver og tid, som 41 % er utilfredse med, lønnen, som 33 % er utilfredse med, balancen mellem arbejdsliv og fritid (32 %), personalegoderne (30 %) - eller manglen herpå, ressourcerne til undervisningsmaterialer (27 %), omfanget af rettearbejde (23 %), forberedelsesmulighederne på skolen (19 %), planlægningen og tilrettelæggelsen af møder (19 %) og mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).
En lærer siger:
· Et stort problem efter reformen er, at gymnasielærerne skal undervise flere klasser end tidligere med flere elever (og har ekstra administrativt arbejde.) Det bliver uoverkommeligt, da et lærerjob ikke er som et kontorjob. Man er hele tiden på og der skal forberedelse til for at undervise og styre 30 livlige og begavede elever i 100 minutter. Man kan jo ikke lade kaos herske og tænke på, at man jo kun blev betalt for at lave eet opgaveark, hvis der er 45 min. tilbage af modulet. Resultatet er altså, at lærerne forbereder sig lige så meget som før, har flere timer og elever at forholde sig til, mere adm. arbejde og derfor mister arbejdsglæden og/eller får stress. Der kompenseres ikke i lønnen heller, så man kan forsvare jobbet med at det er et "karrierejob". Der er ikke mange karrieremuligheder som gymnasielærer, hvilket gør det ekstra vigtigt at stige i løn. Den store arbejdsbelastning gør det svært at deltage i udvalg, efteruddannelse o.a., da det altid er dårligt lønnet d.v.s. man arbejder reelt mere eller mindre gratis for at udvikle sig og man skal stadig have lige mange klasser for at oppebære en fuldtidsløn. Udviklingsmulighederne er altså ikke udpræget gode.Mange lærere nævner gymnasiereformen som årsagen til den manglende sammenhæng mellem arbejdsopgaver og tiden og omfanget af det administrative arbejde.
Vurderingen i de forskellige aldersgrupper
For nogle af de arbejdsforhold, der er spurgt til, er der en relativt klar forskel på de forskellige aldersgruppers tilfredshed /utilfredshed - der skal ses i lyset af de krav der ofte stilles til lærerne i de pågældende aldersgrupper, og de behov de har.
Det gælder omfanget af administrativt arbejde, som de yngre lærere under 40 år ikke er lige så utilfredse med som deres ældre kolleger. Det samme er tilfældet med hensyn til ressourcerne til undervisningsmaterialer og samarbejdet med ledelsen. Omvendt er det især de yngre lærere, der er utilfredse med omfanget af sociale arrangementer for lærerne.
Blandt lærerne på 60+ år er utilfredsheden mindre med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og fritid, lønnen, personalegoderne, omfanget af rettearbejde, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde og omfanget af sociale arrangementer.
Blandt de 40-49-årige og de 50 – 59-årige er det bl.a. ressourcerne til undervisningsmaterialer der giver anledning til større utilfredshed. Det samme er tilfældet med hensyn til mulighederne for kompetenceudvikling, karrieremulighederne (gælder især for de 40-49-årige) og skemalægningen. Herudover skiller de 50-59-årige sig især ud fra de øvrige ved større utilfredshed med de fysiske rammer for deres arbejde og mulighederne for at arbejde med deres fag.
Tabel 3.3 Andel, der er meget utilfredse eller utilfredse med de viste forhold - i forskellige aldersgrupper.
Abonner på:
Opslag (Atom)
