Arbejdets indhold og organisering

Indflydelse
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):

· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning

Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.

Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.

COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.

Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.

Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.

Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.

Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:

• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.

Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.

En lærer siger det på denne måde:

· Jeg er frivilligt ansat på 75 % af fuld tid (hvilket er heldigt, at vi har økonomisk råderum til!) Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være sådan, men hvis jeg skal have nogenlunde balance i både mit arbejds- og familieliv, så er det ikke muligt for mig at arbejde på fuldtid, så længe mit barn stadig er lille (To fag uden rette-reduktion). Det skyldes især de store udsving, der forekommer i arbejdsbelastningen især omkring vejledningen i AT-årsprøver/eksaminer, SRO + SRP, og til tider mange sammenfaldne mødeaktiviteter om aftenen, hvor man kunne ønske sig, at man så blev skånet ift. den alm. undervisning. Jeg er ALTID velforberedt til mine timer, da jeg mener, at både eleverne og jeg skal have det optimale ud af den tid, vi er blevet stillet til rådighed. Derfor går jeg meget langt i min forberedelse for, at der er styr på tingene, og at det formidles så vidt muligt i den pæd. form, der passer på den pågældende klasses elever. Denne forpligtigelse, der ligger dybt og grundlæggende i mig, føler jeg egentlig ikke, at der er tid til at arbejde med i min hverdag, men jeg gør det på trods, og så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde til det! kompromiset er ikke muligt for mig, da det jo er mig, der konfronteres med eleverne og skal sikre den gode undervisning!

Elevantallet
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.