onsdag den 9. september 2009

Arbejdets indhold

Vi har tidligere (i kapitel 3) set, at lærerne er meget tilfredse med indholdet af deres arbejdsopgaver. Det ses også af Figur 5.9, der viser et uddrag af resultaterne i Figur 3.11. 90 % af lærerne er meget tilfredse eller tilfredse ned indholdet af deres arbejdsopgaver - og der er også ganske stor tilfredshed med mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %). Størst utilfredshed er der som tidligere nævnt med omfanget af det administrative arbejde - som halvdelen af lærerne er utilfredse med - og omfanget af rettearbejde.

Figur 5.9 Lærernes tilfredshed med udvalgte dele af arbejdsopgaverne - uddrag af Figur 3.11


Der er en tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne er mere utilfredse end de øvrige med flere af de arbejdsforhold, der indgår i Figur 5.9. Det gælder bl.a. specielt med hensyn til skemalægningen, hvor 25 % af lærerne på erhvervsgymnasierne er utilfredse og med hensyn til planlægningen af særlige arrangementer f.eks. åbent hus, hvor 14 % er utilfredse.
Lærerne på HF-enkeltfag/kurserne er de mest tilfredse, hvad angår omfanget af det administrative arbejde, hvor 31 % erklærer sig tilfredse, og omfanget af rettearbejde, hvor 52 % er tilfredse.

Lærerne på de almene gymnasier er de mest tilfredse med hensyn til skemalægningen, som 60 % er tilfredse med, planlægningen af særlige arrangementer, som 59 % er tilfredse med og omfanget af sociale arrangementer for lærerne, som 66 % er tilfredse med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar