Kun 40 % af lærerne mener, at det flerfaglige samspil fungerer godt. Halvdelen (47 %) mener, det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der medgår, og ganske mange (60 %) peger på, at der er behov for en bedre planlægning af det flerfaglige samspil. Også her er der begrænset tilslutning til ideen om, at det flerfaglige samspil skaber gensidig sparring (57 %), faglig udvikling blandt lærerne (56 %) og eleverne (43 %), højner det faglige niveau (31 %) og er inspirerende og morsomt (48 %). Tilslutningen hertil er dog lidt større, end det var tilfældet for teamsamarbejdet (jf. forrige afsnit).
Figur 7.6 Lærernes vurdering af flerfagligt samspil
Nogle lærere giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen gør det vanskeligere.
Nogle af undersøgelsens deltagere siger:
· F.eks. er jeg meget interesseret i flerfagligt arbejde og har altid praktiseret det. Efter gymnasiereformen er det paradoksalt nok blevet vanskeligere og mere overfladisk pga. urealistiske tidsplaner for bl.a. AT.
· Jeg er f.eks. ikke imod flerfagligt samarbejde, tværtimod har jeg arbejdet hermed i selskab med gode kolleger i årtier. Gymnasiereformen er som så meget anden uddannelseslovgivning, bekendtgørelser etc. et udtryk for både et politisk og ministerielt makværk. Forarbejdet til lovgivning, bekendtgørelser etc. er tydeligvis præget af manglende politisk seriøsitet, og ministeriet får ikke den tid og de ressourcer, der skal til at gøre arbejdet ordentligt. Implementeringen har der slet ikke været tænkt på.
· Med nogle kolleger fungerer det fremragende og er spændende, og med andre er det en ørkenvandring, hvor man selv skal lave alt arbejdet
· Jeg synes tvær/flerfaglighed er en god idé, men føler at faggrupperne på HF er en spændetrøjer, der betyder mindre faglighed for kursisterne. Jeg ville gerne bytte disse grupper ud med krav om, at alle fag skal samarbejde tværfagligt mindst en gang pr. semester - gerne krav om også tvær-fakultets samarbejde.
· Min positive holdning overfor flerfagligt samspil omfatter IKKE Almen Studieforberedelse.
· Jeg oplever nogle arbejdsbelastninger, som ikke nævntes i undersøgelsen, f.eks. manglende forhandlet tid til de møder med kolleger, som gør flerfagligt samarbejde
meningsfyldt og ikke blot til parallel-læsning (jf. reformens hensigter).
Tabel 7.2 Andel af lærerne, der er meget/ overvejende enige i følgende udsagn om flerfagligt samspil
Der er lidt flere af lærerne på erhvervsgymnasierne (65 %) end på de øvrige skoler (58 %), der mener, at det flerfaglige samspil er en god idé - og som det er tilfældet med hensyn til teamsamarbejdet - er der også lidt færre af lærerne på erhvervsgymnasierne, der mener, at det fungerer godt (36 %). Det er formentlig baggrunden for, at væsentligt flere af lærerne på erhvervsgymnasierne (76 %) end på de almene gymnasier (60 %) og HF-enkeltfag/kurserne (50 %) giver udtryk for, at det flerfaglige samspil bør planlægges bedre. Samtidig er der lidt flere på erhvervsgymnasierne, der mener, at flerfagligt samspil skaber faglig udvikling blandt eleverne og højner det faglige niveau.
Alt i alt synes opbakningen til flerfagligt samspil at være lidt mindre på de almene gymnasier end på de øvrige skoler.
· En del spørgsmål om teamsamarbejde og tværfagligt arbejde har været vanskelige at besvare, fordi i praksis har forløbene ikke fungeret, men i teorien er det attraktivt. Men det kræver mere tid og bedre overordnet planlægning at gennemføre dem optimalt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar