Giv din arbejdsplads karakter

7 med pil op
COWI og GL har bedt lærerne om at give deres arbejdsplads karakter ud fra, hvor attraktiv de synes, den alt i alt er. Samlet set giver lærerne i de gymnasiale uddannelser deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op. Gennemsnittet for alle lærere under ét er således 7,6 (Figur 3.1).

Figur 3.1 Giv din arbejdsplads karakter - hvor attraktiv synes du alt i alt, din arbejdsplads er?


Lærerne på de almene gymnasier er noget mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt lærerne på erhvervsgymnasierne. Arbejdspladsen får således i gennemsnit karakteren 7,8 på de almene gymnasier. På HF-enkeltfag/kurserne er gennemsnittet 6,9, og på erhvervsgymnasierne er det 6,4.

Det følgende udpluk af kommentarer til karaktererne kan give en foreløbig fornemmelse af nogle af de vigtige forhold i hverdagen, der har stor betydning, og som giver arbejdet mening, eller skaber utilfredshed:
Ledelsens kompetence og samarbejdet med ledelsen, forholdet til eleverne, forholdet til kollegerne, lønnen og de fysiske rammer.

· Karakteren 4: arbejdet med eleverne fortjener mere. Samarbejdet med ledelsen fortjener mindre.
· Når jeg giver karakteren 7 er det pga. de økonomiske vilkår, der bydes lærerne. Ledelserne på erhvervsskoler har for meget råderum over lærernes løn. Der bør laves overenskomster, der sikrer lærerne en ordentlig forberedelsesfaktor, dette er et problem på mange erhvervsgymnasier, lærerne får ikke betaling for det store stykke arbejde, de udfører.
· Den samlede karakter er alene et udtryk for dårlig ledelse. Det meningsfulde i mødet med eleverne peger i en helt anden retning.
· Den samlede karakter 7 til min arbejdsplads fremkommer som snit af flg. delkarakterer: kompetent ledelse 00; inspiration og opbakning fra kolleger 10; inspiration og opbakning fra elever 10.
· Hvis de fysiske rammer var væsentligt bedre, ville jeg overveje karakteren 10 i den endelige vurdering!
· Karakteren 10 er primært givet for "skoleånden", det gode forhold til eleverne og til kollegerne.
· Jeg har givet min egen skole karakteren 12, fordi jeg synes, det er en fremragende arbejdsplads med en ualmindelig god atmosfære og tone såvel på det kollegiale niveau som i forholdet mellem lærere og elever. Gymnasieskolen som sådan ville jeg ikke give så høj en karakter i dag.

En del gør imidlertid også opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.

To lærere siger det på denne måde:

· Den enkelte skole har ingen indflydelse på den helt afgørende faktor mht. at gøre gymnasiet til en attraktiv arbejdsplads: Den overordnede politisk-administrative styring, som på afgørende punkter har forringet arbejdet som gymnasielærer de sidste par år.
· Det er jo for det meste de vilkår, der bliver trukket ned over hovedet på både skole, ledelse, lærere og fag (og rammerne for fagligt samarbejde), der er problemet. I store træk gør både ledelse og lærere, hvad de kan, for at overleve på skolen. Det er fint nok med indflydelse, men indflydelsen skal jo underordnes de rammer, der er struktureret fra UVM.

Hvilke lærere giver den højeste karakter?
Hvilke lærere giver deres arbejdsplads den højeste karakter? Vi har gennemført en multivariat analyse af dette spørgsmål, hvor oplysninger om en række baggrundsforhold har indgået i analysen.

Det drejer sig om oplysninger om lærerne, dvs. køn, alder, civilstatus med/uden hjemmeboende børn, anciennitet, ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej, ansættelse på deltid eller fuldtid, primære undervisningsfagområde, ansættelse i chef- inspektor eller anden mellemlederstilling eller ej, om læreren varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) samt oplysninger om arbejdspladsen, dvs. skoletype (alment gymnasium, erhvervsgymnasium eller kursus), skolens størrelse samt skolens beliggenhed (region).

Resultaterne giver et billede af, hvilke lærere der giver de højeste karakterer, men fortæller naturligvis ikke noget om årsagen hertil. Som det fremgår ovenfor, inddrager vi således først og fremmest oplysninger om lærerne i denne analyse samt nogle enkelte oplysninger om arbejdspladsen: typen af skole, størrelsen samt beliggenheden. Formålet er at få et samlet overblik over, hvem der umiddelbart er mest tilfredse med arbejdspladsen. I analysen i afsnit 3.5 inddrager vi en lang række yderligere oplysninger om arbejdspladsen - der er formålet, at komme tættere på en vurdering af, hvilke faktorer, der har størst betydning for lærernes tilfredshed.

Når der tages hensyn til betydningen af de øvrige forhold i analysen, viser den, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på specielt erhvervsgymnasierne men også HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Der er en mindre, men dog signifikant tendens til, at lærere der er samlevende er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærere, der er singler. Det er især tilfældet, når vi sammenligner med singler med hjemmeboende børn.
• Lærere med kort anciennitet er mere tilfredse med arbejdspladsen end lærerne med længere anciennitet. Jo længere anciennitet, jo mindre attraktiv finder man arbejdspladsen - alt andet lige.
• Lærere ansat i en chef-, inspektor- eller mellemlederstilling finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere.
• Lærere ansat på skoler i region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i region Syddanmark og region Sjælland samt på Grønland.
• Lærere der varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere - dog således at denne tendens er mindre blandt lærere, der er aktive i GL .
• De øvrige forhold i analysen har ikke statistisk betydning for lærernes tilfredshed med arbejdspladsen - når vi tager højde for de ovennævnte faktorer .

COWI har foretaget en yderligere analyse, hvor vi - udover de ovennævnte forhold - har inddraget en række konstruerede variabler, der karakteriserer de enkelte lærere lidt mere. På grundlag af lærernes svar på spørgeskemaet søger variablerne at give et billede af lærerne med hensyn til:
• Grad af lønmodtagerorientering
• Grad af faglig orientering
• Grad af 'udadvendthed'
• Fagforeningsorientering
• Grad af ønske om indflydelse på skolens faglige og pædagogiske udvikling
• Grad af ønske om indflydelse på skolens økonomi
• Grad af ønske om indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
• Betydningen af intern anerkendelse
• Betydningen af ekstern anerkendelse
• Betydningen af mødet med eleverne

Variablerne er beskrevet nærmere i bilag 1.
Når disse forhold også inddrages i analysen, er resultatet:
• Jo højere grad af lønmodtagerorientering lærerne har, jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo højere grad af udadvendthed - jo mere tilfredse er lærerne med deres arbejdsplads .
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på skolens økonomi - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo mere intern anerkendelse (fra ledelse, kolleger og elever) betyder for lærerne, jo mere tilfredse er de med deres arbejdsplads .
• Når disse forhold indgår i analysen, har lærernes anciennitet og civilstatus med/uden hjemmeboende børn ikke længere statistisk betydning. Det indikerer, at samvariationen mellem disse to forhold og tilfredsheden kan forklares med nogle af de nævnte konstruerede variabler.
• De øvrige konstruerede variabler har ikke 'betydning', dvs. de samvarierer ikke signifikant med tilfredsheden med arbejdspladsen - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen.