Hvad er godt, og hvad er skidt?

Vi har spurgt lærerne i de gymnasiale uddannelser, hvor tilfredse de er med en lang række arbejdsforhold. Resultaterne giver os mulighed for at pege på de forhold, der er størst utilfredshed med - og de forhold, der er størst tilfredshed med. Det fremgår af Figur 3.11.

Størst tilfredshed med?
Størst tilfredshed er der - uden sammenligning - med indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne. Henholdsvis 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse hermed. Herefter følger mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %), skolens tilbud om PC og internetadgang (66 %), omfanget af sociale arrangementer for lærerne (65 %), samarbejdet i lærerteam (60 %), de fysiske rammer for arbejdet (60 %) og forberedelsesmulighederne på skolen (60 %).

Figur 3.11 Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold?


Flere af deltagerne i den afholdte workshop fandt, at det var bemærkelsesværdigt at så mange var tilfredse med tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde, og nævnte, at det måske hænger sammen med, at mange ikke kender mulighederne særlig godt. Som det fremgår af Figur 3.11, er der samtidigt også relativt mange (17 %), der er utilfredse med dette tilbud. Det er specielt de yngre lærere, der er utilfredse med tilbuddet om PC og internetadgangen - hvilket måske kan ses som en støtte for den fremsatte hypotese. Der er således en klar sammenhæng mellem lærernes alder, og andelen der er utilfredse med dette tilbud (Tabel 3.3).

Lærernes vurdering af forberedelsesmulighederne på skolen belyses yderligere i afsnit 5.6 og kapitel 9. Heraf fremgår det bl.a., at en tredjedel af lærerne ønsker en forbedring af mulighederne af forberedelse på skolen.

Størst utilfredshed med?
Størst utilfredshed er der med omfanget af det administrative arbejde. Halvdelen af lærerne (48 %) er utilfredse med dette (meget utilfredse eller utilfredse). Herefter følger sammenhængen mellem opgaver og tid, som 41 % er utilfredse med, lønnen, som 33 % er utilfredse med, balancen mellem arbejdsliv og fritid (32 %), personalegoderne (30 %) - eller manglen herpå, ressourcerne til undervisningsmaterialer (27 %), omfanget af rettearbejde (23 %), forberedelsesmulighederne på skolen (19 %), planlægningen og tilrettelæggelsen af møder (19 %) og mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).

En lærer siger:

· Et stort problem efter reformen er, at gymnasielærerne skal undervise flere klasser end tidligere med flere elever (og har ekstra administrativt arbejde.) Det bliver uoverkommeligt, da et lærerjob ikke er som et kontorjob. Man er hele tiden på og der skal forberedelse til for at undervise og styre 30 livlige og begavede elever i 100 minutter. Man kan jo ikke lade kaos herske og tænke på, at man jo kun blev betalt for at lave eet opgaveark, hvis der er 45 min. tilbage af modulet. Resultatet er altså, at lærerne forbereder sig lige så meget som før, har flere timer og elever at forholde sig til, mere adm. arbejde og derfor mister arbejdsglæden og/eller får stress. Der kompenseres ikke i lønnen heller, så man kan forsvare jobbet med at det er et "karrierejob". Der er ikke mange karrieremuligheder som gymnasielærer, hvilket gør det ekstra vigtigt at stige i løn. Den store arbejdsbelastning gør det svært at deltage i udvalg, efteruddannelse o.a., da det altid er dårligt lønnet d.v.s. man arbejder reelt mere eller mindre gratis for at udvikle sig og man skal stadig have lige mange klasser for at oppebære en fuldtidsløn. Udviklingsmulighederne er altså ikke udpræget gode.

Mange lærere nævner gymnasiereformen som årsagen til den manglende sammenhæng mellem arbejdsopgaver og tiden og omfanget af det administrative arbejde.

Vurderingen i de forskellige aldersgrupper
For nogle af de arbejdsforhold, der er spurgt til, er der en relativt klar forskel på de forskellige aldersgruppers tilfredshed /utilfredshed - der skal ses i lyset af de krav der ofte stilles til lærerne i de pågældende aldersgrupper, og de behov de har.

Det gælder omfanget af administrativt arbejde, som de yngre lærere under 40 år ikke er lige så utilfredse med som deres ældre kolleger. Det samme er tilfældet med hensyn til ressourcerne til undervisningsmaterialer og samarbejdet med ledelsen. Omvendt er det især de yngre lærere, der er utilfredse med omfanget af sociale arrangementer for lærerne.

Blandt lærerne på 60+ år er utilfredsheden mindre med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og fritid, lønnen, personalegoderne, omfanget af rettearbejde, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde og omfanget af sociale arrangementer.

Blandt de 40-49-årige og de 50 – 59-årige er det bl.a. ressourcerne til undervisningsmaterialer der giver anledning til større utilfredshed. Det samme er tilfældet med hensyn til mulighederne for kompetenceudvikling, karrieremulighederne (gælder især for de 40-49-årige) og skemalægningen. Herudover skiller de 50-59-årige sig især ud fra de øvrige ved større utilfredshed med de fysiske rammer for deres arbejde og mulighederne for at arbejde med deres fag.

Tabel 3.3 Andel, der er meget utilfredse eller utilfredse med de viste forhold - i forskellige aldersgrupper.