Det, lærerne især mener, at professionen som lærer på det gymnasiale område bør være kendt for, svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.
Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:
- Lærer/elev samspillet (65 %)
- Formidlingen af faget (58 %)
- Det faglige niveau (54 %)
- Friheden i arbejdstilrettelæggelsen (48 %)
- Det akademiske samspil med kollegerne (42 %)
- Uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (37 %)
- Mulighederne for at arbejde selvstændigt (36 %)
Figur 10.3 Hvad skal professionen især være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet? Angiv 5 elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.
Der er dog næppe tvivl om, at tiltrækningen af de unge også vil afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at skabe mere attraktive arbejdspladser på området. Det vil bl.a. sige en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, en højere løn, mere anerkendelse fra skolernes ledelse og fra politisk hold og mere indflydelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar