Indflydelse

Denne undersøgelse viser, at indflydelse til medarbejderne er et af nøgleordene i skabelsen af mere attraktive arbejdspladser for lærerne på de gymnasiale uddannelser. I dette kapitel belyser vi, hvilke forhold lærerne især mener, det er vigtigt at have indflydelse på, og hvordan det svarer til den indflydelse de har på de pågældende områder.

Et andet vigtigt tema er lærernes engagement og mening i arbejdet set i forhold til andre relevante faggrupper.

Forholdet mellem arbejde og privatliv er mere konfliktpræget blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser end blandt de danske lønmodtagere som helhed. Dette spørgsmål belyses også i dette kapitel.

I forlængelse heraf er det spørgsmålet, hvor mange lærere, der har brug for at forberede sig på skolen. Dette spørgsmål belyses sidst i kapitlet, hvor lærernes tilfredshed med forberedelsesmulighederne tillige undersøges.

Indflydelse
Indflydelse er et af nøgleordene i skabelsen af mere attraktive arbejdspladser for lærerne på de gymnasiale uddannelser. Vi har således set, at kun omkring halvdelen af lærerne mener, at ledelsen er lydhøre over for medarbejdernes ønsker og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (afsnit 4.2.1). Vi har også set, at en af de vigtige parametre for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv, er, om de opfatter ledelsen som kompetent (afsnit 3.5) - og netop ledelsens lydhørhed og inddragelse af medarbejderne er de to topscorere, når vi beder lærerne give deres bud på, hvad god ledelse er (Figur 4.2). Endelig peger lærerne i kapitel 10 på, at lærernes indflydelse er et af de forhold, der især skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. En tredjedel af lærerne nævner således lærernes indflydelse som et af de 5 vigtigste arbejdsforhold, der skal forbedres, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Hvad er det vigtigt at have indflydelse på og hvad har lærerne indflydelse på?
Spørgsmålet er nu, hvad lærerne især mener, det er vigtigt at have indflydelse på, og i hvilket omfang det svarer til de områder, hvor de har indflydelse.

Figur 5.1 og Figur 5.2 giver et billede heraf. Umiddelbart ser der ud til at være et misforhold imellem de områder, hvor lærerne mener, det er vigtigt at have indflydelse, og de områder hvor de har indflydelse.

Beslutninger om eget arbejde, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr og time-fagfordeling er de tre områder, som flest mener, det er vigtigt at have indflydelse på. Henholdsvis 95 %, 93 % og 84 % af lærerne mener, at det i meget høj eller i høj grad er vigtigt at have indflydelse her. Andelen, der mener, at de har en meget høj eller høj grad af indflydelse på disse områder, er noget lavere - henholdsvis 57 %, 71 % og 36 %.

Figur 5.1 Hvad er vigtigt for lærerne at have indflydelse på?


Figur 5.2 Har du sammen med dine kolleger indflydelse på?


I prioriteringen af, hvad der er vigtigt at have indflydelse på følger herefter indholdet og omfanget af efteruddannelse (78 %), organisering af teamsamarbejdet (78 %), skolens udvikling (78 %), etablering og styring af udvalg på skolen (67 %) og klasse-/ holdstørrelsen (62 %). Færrest mener, det er vigtigt at have indflydelse på løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (42 %) og skolens langsigtede økonomiske planlægning (34 %).

Graden af indflydelse varierer efter område. Flest giver udtryk for, at de har en høj grad af indflydelse på indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr (71 %) og på beslutninger om eget arbejde (57 %). Herefter følger etablering og styring af udvalg på skolen (44 %) og organisering af team-samarbejdet (43 %) samt time-fagfordelingen (36 %), indhold og omfang af efteruddannelse (32 %) og skolens udvikling (29 %). Mindst indflydelse ser lærerne ud til at have på holdoprettelse (6 %), løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer (5 %), skolens langsigtede økonomiske planlægning (4 %) og klasse-/ holdstørrelsen (3 %).

Misforhold
Som nævnt tyder Figur 5.1 og Figur 5.2 på, at der er et klart misforhold mellem de områder, hvor lærerne mener, det er vigtigt at have indflydelse, og de områder hvor de har indflydelse. For at få et klarere billede af dette har vi gennemført en analyse af, på hvilke områder det især ser ud til at være vanskeligt for lærerne at få indflydelse.
Resultaterne fremgår af Figur 5.3.

For hvert område har vi taget udgangspunkt i de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område. Figuren viser hvor stor en del af disse lærere, der kun har ringe/ meget ringe grad af indflydelse på det pågældende område.

Figur 5.3 Indikator for hvor de gymnasiale lærere især har vanskeligt ved at få indflydelse


Søjlerne viser, hvor stor en andel af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område, som oplyser, at de kun har det i ringe eller meget ringe grad.

Svært at få indflydelse
Analysen fortæller således noget om, hvor stor en andel, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det. Resultatet kan således opfattes som en indikator for, hvor det er vanskeligt at få indflydelse.
Det ser ud til at være særlig svært at få indflydelse med hensyn til klasse-/ holdstørrelsen (86 %), skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse, selv om de prioriterer det. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.

Nogle af undersøgelsens deltagere efterlyser bl.a.:

· Mere indflydelse på holdstørrelser og hvilke hold man får.
· Indflydelse på beslutninger; Indflydelse i udvalg; indflydelse på oprettelse af nye studieretninger m.m. indflydelse på klasseværelsets indretning etc
· At få rigtig indflydelse i udvalg i stedet for pseudodemokrati

Andre ser ikke den manglende indflydelse som udtryk for den lokale ledelsesstil:

· Den manglende indflydelse skyldes snarere politiske beslutninger end lokale forhold

På flere områder er det tilsyneladende vanskeligere at få indflydelse på erhvervsgymnasierne - og til dels også på HF-enkeltfag/kurserne - end på de almene gymnasier, som det ses af Figur 5.4.

Det gælder især med hensyn til indflydelse på skolens langsigtede økonomiske planlægning, på de løbende økonomiske prioriteringer, på indholdet og omfanget af efteruddannelse, på skolens udvikling, på time-/ fagfordelingen, på etablering og styring af udvalg på skolen og på indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr.

En af undtagelserne fra dette generelle billede vedrører holdoprettelsen, hvor det især synes vanskeligt at få indflydelse på erhvervsgymnasierne og de almene gymnasier.

Figur 5.4 Indikator for hvor lærerne især har vanskeligt ved at få indflydelse - opdelt efter skoletype


Søjlerne viser, hvor stor en andel af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område, som oplyser, at de kun har det i ringe eller meget ringe grad.