Mange lærere nævner således antallet af elever i klasserne i deres kommentarer:
· Den, uden sammenligning, største enkeltfaktor der skulle ændres for at gøre arbejdet bedre og mere attraktivt osv. er antallet af elever i klasserne. Det
skal reduceres til 24 elever pr. klasse. (evt. 26)
· Det er vigtigt at være opmærksom på hvor stor en indflydelse det har på undervisningen, den enkelte elevs læring (i negativ retning) og belastningen af læreren, at der nu er over 30 elever i alle 1.g klasser og i de fleste 2.g klasser. Det i sig selv er et konkret udtryk for ledelsens mangel på anerkendelse af den undervisningsmæssige side af jobbet, og det er meget beklageligt.
· I har nedtonet betydningen af klassestørrelsen helt urimeligt. Det er et af de væsentligste forhold hvad angår tilfredshed.
Vi har spurgt lærerne, om en ændring af klassestørrelsen fra 26 til 30 elever har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne. Det er i meget høj grad tilfældet på alle tre typer af gymnasiale uddannelser - og i særlig høj grad på de almene gymnasier (Figur 9.4).
Figur 9.4 Har en ændring af klassestørrelsen fra 26 til 30 elever negative konsekvenser for din kontakt med eleverne?
64 % af lærerne svarer, at det i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne, og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for, at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. På de almene gymnasier peger 66 % af lærerne på, at det i høj grad har negative konsekvenser. På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 58 % og på HF-enkeltfag/kurserne er andelen 52 %.
Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en meget vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar