Kompetenceudvikling: Vurdering og behov

Halvdelen af lærerne er som tidligere nævnt tilfredse med deres muligheder for kompetenceudvikling (49 %), mens en femtedel (18 %) er utilfredse. Som det ses af Figur 8.1, er utilfredsheden noget større på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoletyper.

Figur 8.1 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for kompetenceudvikling?


Samtidig er der en tendens til, at utilfredsheden er større blandt lærerne i alderen 40-59 år, hvor 22 % er utilfredse, end blandt de yngste og de ældste lærere. De tilsvarende andele er 15 % blandt lærerne under 40 år og 14 % blandt lærerne på 60+ år.

Lærerne efterlyser bl.a. en højere prioritering af efteruddannelse, en mere gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, overordnet planlægning af karriere og efteruddannelse, bedre information om efteruddannelsesmulighederne og intern faglig udvikling som det fremgår af de følgende uddrag af lærernes kommentarer i spørgeskemaet.

· Indblik i en synlig og gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, så det ikke altid synes at være tilfældigt, hvem der får lov til at komme på efter- og
videreuddannelse
· Støtte til intern faglig udvikling - efteruddannelse er ikke kun kurser "ud af huset"
· Information om muligheder for f.eks. efteruddannelse.
· At efteruddannelse prioriteres højere. Det er urimeligt med et loft for hver kollega på kun 35 timer årligt. Hvis en kollega et år ønsker at bruge f.eks. 60 timer på seriøs efteruddannelse, skal han selvfølgelige støttes til det. Skolen kan da kun være interesseret i, at lærerne holder sig fagligt og pædagogisk kvalificerede, og det kræver støtte fra ledelsen.
· Kompetenceudviklingsplan, flere timer til efteruddannelse og forståelse for at ting tager tid.
· Der er ingen overordnet planlægning af karriere og efteruddannelsesplan, for lille pulje til ny løn og der er ingen eller lille interesse i den enkelte lærer, hvis der ikke lige er problemer/klager.

Samlet set har kun 15 % af lærerne en kompetenceudviklingsplan. Andelen er noget større på erhvervsgymnasierne (28 %) end på de almene gymnasier (14 %) og på HF-enkeltfag/kurserne (12 %).

Hvilke behov for kompetenceudvikling peger lærerne især på?
Svaret fremgår af Figur 8.2. Langt de fleste (70 %) peger på fag-faglige kurser, der vedrører den faglige udvikling i de enkeltes fag, samt fagdidaktiske kurser, hvor nye undervisningsmetoder og krav relateres direkte til faget (58 %). Det er resultatet, når vi beder lærerne om at pege på de to kurser, de har størst behov for (Figur 8.2). Herudover en fjerdedel af lærerne (25 %) på kompetencegivende kurser, der giver forudsætninger for at varetage nye funktioner og yderligere en fjerdedel (25 %) peger på kurser til personlig udvikling og inspiration. 16 % peger på behov for alment pædagogiske/didaktiske kurser.

Figur 8.2 Hvilket behov har du for kompetenceudvikling/ efteruddannelse?


To lærere efterlyser f.eks.:

· Rettidig og tilstrækkelig efteruddannelse i ny undervisningsteknologi
(smartboard)- til at sikre at udstyr (edb) som hovedregel fungerer, og ikke som
nu ofte ikke fungerer og stiller mig i en umulig situation foran klassen.
· At få mulighed for mere efteruddannelse især i it, som vi overhovedet ikke er
uddannet i, men blot forventes at kunne.