Ledelsen og skolen som helhed

Det har været tydeligt gennem det samlede forløb med Projekt Attraktive Arbejdspladser, at ledelse spiller en central rolle. Både fordi selvstyrereformen bringer ændringer på dette område ligesom gymnasiereformen med sit krav om øget samspil og samarbejde mellem lærerne gør det, men også fordi ledelse på en undervisningsinstitution har nogle indbyggede udfordringer, hvor ledelsen ikke kan følge lærerens undervisning tæt og heller ikke kan være fagkompetent på alle de mange fagområder, som et gymnasium rummer. Selvstyrereformen har åbnet mulighed for større lærerindflydelse på skolens strategi og budget. Denne mulighed er ikke blevet grebet i det omfang, som lærerne ønsker det.

Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.

Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.

Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.

Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.

Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.