- hvad der har været mest fokus på fra ledelsens side i skoleåret 2008/2009
- og hvad ledelsen især bør have fokus på i fremtiden.
Figur 4.4 Hvad bør ledelsen især have fokus på i fremtiden? Angiv to forhold.
Som det fremgår, har ledelsen set med lærernes øjne især haft fokus på skolens økonomi, tiltrækningen af elever og administrative opgaver. I fremtiden bør ledelsen også have fokus på undervisningen, lærerne som ressource og en anerkendende kultur på skolen (Figur 4.3 og Figur 4.4).
Planlægning og inddragelse
De overordnede rammer
Generelt er der noget større enighed om, at ledelsen lægger de overordnede rammer for lærernes arbejde som undervisere og planlægger for hele året, end der er om, at ledelsen lytter til medarbejderne og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi.
Der er således temmelig stor enighed om, at den nærmeste ledelse lægger de overordnede rammer for lærernes arbejde som undervisere. 77 % er enige i dette (Figur 4.5). En yderligere analyse viser, at der ikke er afgørende forskel på de forskellige typer af gymnasier i denne henseende.
Der er også relativt mange, der mener, at ledelsen planlægger for hele året. 62 % er enige heri. 17 % er uenige. Det er især lærerne på de almene gymnasier, der mener, at ledelsen planlægger for hele året (64 %). Der er noget mindre enighed på erhvervsgymnasierne, hvor 49 % af lærerne er enige i dette. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel 59 %.
Figur 4.5 Lærernes syn på spørgsmål vedr. ledelsens planlægning og inddragelse af medarbejderne
Passende overordnede rammer?
En ting er imidlertid, at ledelsen lægger de overordnede rammer - noget andet er, om ledelsen lægger de overordnede rammer i passende grad. Det er der mere delte meninger om. Godt halvdelen af lærerne mener, at ledelsen lægger de overordnede rammer i passende grad. 28 procent er hverken enige eller uenige, 17 % er uenige.
Specielt på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne synes ledelsen at have problemer med at lægge nogle - set med lærernes øjne - passende rammer. På de almene gymnasier mener 57 % af lærerne, at ledelsen lægger nogle passende overordnede rammer. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er andelen kun henholdsvis 48 % og 44 %.
Lydhørhed?
Problemerne begynder at vise sig, når vi spørger til, om ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes ønsker og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling. Kun 49 % giver udtryk for, at ledelsen lytter til medarbejderne. 24 % erklærer sig uenige (Figur 4.5). Specielt på HF-enkeltfag/kurserne er der relativt mange af lærerne, der ikke mener, at ledelsen lytter til medarbejderne (30 %). Den tilsvarende andel er 24 % blandt lærerne på de almene gymnasier og 21 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
Inddragelse? Mindst tilslutning finder vi til udsagnet om, at ledelsen inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling, herunder strategi, retning mv. Omkring halvdelen af lærerne (48 %) erklærer sig enige i dette. 26 % er uenige. Der er relativt stor forskel på de tre gymnasieformer i denne henseende. En noget større andel af lærerne på de almene gymnasier (50 %) er enige i, at de bliver inddraget i arbejdet med skolens udvikling og strategi end på erhvervsgymnasierne (38 %) og HF-enkeltfag/kurserne (39 %).
Vi har foretaget en multivariat analyse af, hvilke lærere, der især mener, at ledelsen ikke inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv., dvs. en analyse der tager højde for alle de øvrige forhold, der indgår i analysen . Igen ser vi, at det især drejer sig om lærere på skoler i region Sjælland, region Syddanmark og i Grønland, lærere med længere anciennitet, lærere der ikke har en lederstilling, lærere, der ikke er medlem af et udvalg nedsat af PR, PU, SU, MED eller MIO samt lærere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/ kurserne.
Nogle af undersøgelsens deltagere siger:
· Jeg ønsker, at mine overordnede kender til mit arbejdsindhold på en måde, så de kan være en rimelig samtalepartner i et udviklingsforløb. Jeg oplever blot, at almindelig undervisning ingen opmærksomhed har samt er prestigeløst. Derfor er det heller ikke vigtigt at inddrage os i beslutninger, endsige holde et rimeligt orienteringsniveau.Forudsigelighed
· Det halter meget på skolen vedr. information og inddragelsen af medarbejderne.
· (Ønsker) mere inddragelse i beslutningsprocesser.
· Arbejdspladsen er et administrativt kaos. Forsømmelsesregistreringen sejler, man planlægger fra dag til dag, og overlever fra dag til dag. Den hjælp jeg søger er en markant opstramning i forhold til disse ting.; Vi har på arbejdspladsen forsøgt at tvinge ledelsen til at afholde MUS-samtaler, men det løb ud i sandet efter halvdelen af lærerkollegiet havde været igennem. Rektor løb træt og måtte opgive at gennemføre resten. Der er ingen plan for den enkeltes kompetenceudvikling eller videreuddannelse. Alle kræfter bruges på at holde skuden i vandet hos ledelsen.; Det skyldes ikke ond vilje hos ledelsen, det har bare været umuligt at finde og ansætte kompetente folk.; Der er intet samarbejde mellem de ansatte og ledelsen af samme grund.
· På trods af en dårlig karakter til min arbejdsplads, er jeg meget glad for mit arbejde, hvilket skyldes kolleger og eleverne samt mit faglige engagement. Min utilfredshed hænger i høj grad sammen med ledelsen - manglende kommunikation og de forsømmer at udnytte et kompetent kollegium af veluddannede mennesker. Vi føler os ikke taget alvorligt.
Forudsigelighed i arbejdet handler som nævnt om at undgå usikkerhed og uvished i det store perspektiv. Dvs. om, hvorvidt læreren får besked om vigtige beslutninger i god tid og generelt får den information, han/hun skal bruge for at klare sit job godt nok. Ifølge NFA opnås det ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. Det er en central ledelsesopgave.
Som det ses af Figur 4.6, vurderes graden af forudsigelighed i arbejdet lidt lavere blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser end blandt flere af de øvrige relevante faggrupper. Især er der tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne har en relativt lav forudsigelighed i deres arbejde sammenlignet med de øvrige grupper.
Figur 4.6 Graden af forudsigelighed i arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.
Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).Forklaringen ser for det første ud til at være, at lærerne på de gymnasiale uddannelser - specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og til dels også på HF-enkeltfag/kurserne - ikke mener, de får den information, de har behov for, i samme grad som de danske lønmodtagere som helhed. Blandt de danske lønmodtagere som helhed svarer 49 %, at de i meget høj grad eller i høj grad får al den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. Blandt undersøgelsens lærere er den tilsvarende andel 38 % og blandt lærerne på erhvervsgymnasierne er den 31 %. Her er der basis for forbedringer.
Figur 4.7 Får du al den information du behøver for at klare dit arbejde godt?
For det andet er forklaringen, at der er en tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne mener, at den information de får, kommer for sent (Figur 4.7 og Figur 4.8). Blandt samtlige danske lønmodtagere erklærer 36 % sig enige i, at de får informationen i god tid . På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 21 %. På HF-enkeltfag/kurserne er den 25 %.
Samlet set er der påfaldende få af lærerne i de gymnasiale uddannelser, der mener, at de får den information de har brug for (38 %), og at de får den i god tid (30 %).
Figur 4.8 Får du på skolen information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar