Klar og synlig ledelse hænger blandt andet sammen med fysisk og psykisk nærvær og tilgængelighed og med evnen til at synliggøre, kommunikere og virkeliggøre skolens strategi.
Generelt tyder undersøgelsen på, at der er et stort behov for at styrke den synlige ledelse på gymnasierne. Set med lærernes øjne står det lidt bedre til med ledelsens synlighed i det daglige og evnen til at træffe klare beslutninger og sætte deadlines, end det gør med kommandovejene, men der synes at være et stort forbedrings-potentiale på alle områder.
Kun godt halvdelen af lærerne (57 %) mener, at ledelsen er synlig i det daglige - det område, hvor det står bedst til. Der er således noget større tilslutning til udsagnene om, at ledelsen er synlig i det daglige, og træffer klare beslutninger og sætter deadlines (50 %), end der er til udsagnene om, at ledelsen kommunikerer klart (38 %) og tilstrækkeligt (36 %), og at kommandovejene er klare og entydige (37 %) (Figur 4.9).
Figur 4.9 Lærernes vurdering af spørgsmål vedr. klar og synlig ledelse
27 % mener, at ledelsen er for langt fra deres hverdag - 43 % erklærer sig uenige heri (ikke vist på figuren).
Synlig ledelse i det daglige?
Der er stor forskel på vurderingen af ledelsens synlighed i de enkelte typer af gymnasier. Specielt på HF-enkeltfag/kurserne er der en udbredt opfattelse af, at ledelsen ikke er synlig. Kun 35 % af lærerne mener, at ledelsen her er synlig i det daglige (Figur 4.10). På de almene gymnasier er ledelsen langt mere synlig. Her mener 61 %, at ledelsen er synlig i det daglige. Samtidig finder op imod en femtedel imidlertid ikke, at det er tilfældet. På erhvervsgymnasierne er det kun omkring halvdelen af lærerne, der mener, at ledelsen er synlig i det daglige.
Figur 4.10 Er du enig eller uenig i, at ledelsen er synlig i det daglige?
Et problem
En del af forklaringen på, at ledelsen er mindre synlig på HF-enkeltfag/kurserne kunne være, at nogle af lærerne har aftenundervisning. En analyse af spørgsmålet afslører dog ikke signifikant forskel på vurderingen af ledelsens synlighed mellem de lærere, der underviser mest om aftenen og de lærere, der udelukkende underviser om dagen. En anden forklaring kan være, at en del VUC'er er blevet slået sammen de senere år, så ledelsen i nogle tilfælde 'bor' på en anden adresse end den, nogle af lærerne underviser på. Mange erhvervsskoler har også flere adresser, hvilket betyder, at ledelsen måske ikke er synlig i praktisk forstand. Spørgsmålet er derfor, om den manglende synlighed er et problem?
Det ser det umiddelbart ud til at være - i hvert fald for HF-enkeltfag/ kursernes vedkommende. Her mener 39 % af lærerne, at ledelsen er for langt fra deres hverdag. Den tilsvarende andel er 25 % på såvel de almene gymnasier som erhvervsgymnasierne. For alle tre skoletyper er der en meget klar sammenhæng mellem ledelsens synlighed og vurderingen af, om ledelsen er for langt fra lærernes hverdag.
Klare beslutninger?
Halvdelen af lærerne mener som sagt, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines - mens godt en femtedel (22 %) erklærer sig uenige heri (Figur 4.9).
Der er klar forskel på vurderingen blandt lærerne på de forskellige typer af skoler. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er det kun omkring 40 % af lærerne, der mener, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines - omkring 1/4 er uenige i, at det er tilfældet (Figur 4.11).
Figur 4.11 Er du enig eller uenig i, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines? Opdelt efter skoletype.
Der er markant forskel på lærernes vurdering af, om ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines, alt efter om de er aktive i GL eller ej. De aktive er væsentligt mere kritiske overfor ledelsens evne hertil. Kun 39 % af de aktive mener således, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines. Den tilsvarende andel er 51 % blandt de lærere, der ikke er aktive i GL (Figur 4.12).
Figur 4.12 Er du enig eller uenig i, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines? Opdelt efter om lærerne er aktive i GL eller ej.
En mulig fortolkning er, at de lærere, der er aktive i GL, også er de lærere, der er mest opmærksomme på og dermed især lægger mærke til de beslutninger, der bliver/ikke bliver truffet af ledelsen. I det omfang denne fortolkning er korrekt, betyder det, at jo bedre kendskab lærerne har til ledelsens beslutninger - jo ringere vurderer de ledelsens evne til at træffe klare beslutninger. En anden mulig fortolkning er, at de lærere, der oplever problemer af forskellig art, er mere motiverede for at være aktive i GL-sammenhæng.
Klar ansvars- og opgavefordeling?
42 % af lærerne mener som tidligere nævnt, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling - mens en fjerdedel (24 %) er uenige heri (Figur 4.9).
Figur 4.13 viser vurderingen af ansvars- og opgavefordelingen på de tre skoletyper. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er det kun 36 % af lærerne, der mener, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling - næsten en lige så stor del (30 %) er uenige i, at det er tilfældet.
Figur 4.13 Er du enig eller uenig i, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling? Opdelt efter skoletype.
Klar kommunikation?
Kun 38 % af lærerne mener, at ledelsen kommunikerer klart. 32 % er uenige i, at det er tilfældet (Figur 4.9). Vi har gennemført en multivariat analyse af, hvilke lærere, der især er uenige i, at ledelsen kommunikerer klart . Det drejer sig især om lærere på skoler i region Syddanmark, region Sjælland og i Grønland, lærere der ikke har en lederstilling, lærere på erhvervsgymnasierne og i endnu højere grad på HF-enkeltfag/kurserne, lærere med længere anciennitet (jo større anciennitet - jo mere kritisk), kvindelige lærere, yngre lærere (jo yngre - jo mere kritisk) og lærere hvis primære undervisningsfag hører til gruppen 'øvrige humanistiske fag' (dvs. andre humanistiske fag end fremmedsprog) og til dels de samfundsvidenskabelige fag .
Som nævnt er vurderingen af ledelsens evne til at kommunikere klart endnu dårligere på erhvervsgymnasierne og specielt på HF-enkeltfag/kurserne end på de almene gymnasier. Det ses også af Figur 4.14. På HF-enkeltfag/kurserne er andelen, der ikke mener, at ledelsen kommunikerer klart 41 %. Den tilsvarende andel er 35 % på erhvervsgymnasierne og 30 % på de almene gymnasier.
Figur 4.14 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer klart? Opdelt efter skoletype.
Tilstrækkelig kommunikation?
Blandt de belyste aspekter af synlig ledelse i Figur 4.9 er det spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt, som lærerne giver den dårligste vurdering. Kun 36 % af lærerne mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt, og samtidig er 35 % uenige i, at det er tilfældet.
Der er en vis forskel på de to køns vurdering af ledelsens evne til at kommunikere tilstrækkeligt. 39 % af de kvindelige lærere mener ikke, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Den tilsvarende andel er 31 % blandt de mandlige lærere (Figur 4.15).
Figur 4.15 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter køn.
Også med hensyn til denne dimension af ledelsens kommunikation er der forskel på de tre skoletyper. På HF-enkeltfag/kurserne er det kun 29 % af lærerne, der mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Hele 45 % mener ikke, at det er tilfældet. De tilsvarende andele er 40 % på erhvervsgymnasierne og 33 % på de almene gymnasier (Figur 4.16).
Figur 4.16 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter skoletype.
Figur 4.17 viser lærernes vurderinger i de enkelte regioner. 42 % af lærerne i region Syddanmark mener ikke, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Det samme er tilfældet blandt 36 % af lærerne i region Sjælland. Generelt er der mindst omkring en tredjedel af lærerne i de enkelte regioner, der ikke finder kommunikationen tilstrækkelig. Der ser desuden ud til at være massive kommunikationsproblemer på skolerne i Grønland. Ingen af undersøgelsens (få) deltagende lærere herfra mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. 74 % erklærer sig direkte uenige i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt.
Figur 4.17 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter skolens beliggenhed.
Klare og tydelige kommandoveje?
Vi så i Figur 4.9, at kun 37 % af lærerne mener, at kommandovejene er klare og entydige, mens 35 % direkte erklærede sig uenige heri.
· Mere information, flere møder med lederen, mere synlighed fra lederens side, mere kommunikation generelt.
· En SYNLIG ledelse, der formår at skabe STRUKTUR under de forandringer, som er en del af gymnasieverdenen - det være sig lige fra de store linjer til de små dagligdagsudfordringer.
· Jeg er meget glad for mit job, men ikke for min arbejdsplads. Og det skyldes entydigt ledelsen, der er meget dårlig til at kommunikere, til at tydeliggøre kompetenceansvar og der ofte griber til impulsive, halvdårlige hovsaløsninger. Desuden favoriserer de klart visse lærere i deres fordeling af arbejdsopgaver. Det kan man ikke være tilfreds med.
Ledelsesopgaver
Hvilke opgaver varetager ledelsen på skolerne? Figur 4.18 giver en del af svaret. Godt halvdelen af undersøgelsens deltagere giver udtryk for, at ledelsen på deres skole sammensætter AT-team/studieområde-team, og at ledelsens udelukkende tager sig af det administrative og overlader det pædagogiske til lærerne. Omkring en femtedel oplyser, at det ikke er sådan på deres skole.
MUS-samtaler
Det står efter alt at dømme sløjt til med hensyn til afholdelsen af medarbejdersamtaler. Kun 52 % af lærerne har været til MUS-samtale inden for de sidste 12 måneder. Det afspejler sig i lærernes vurdering af, om ledelsens sikrer, at der afholdes årlige MUS-samtaler. Kun 45 % af lærerne svarer, at ledelsen sikrer dette. 38 % erklærer sig uenige i, at det er tilfældet.
Problemet ser bl.a. ud til at hænge sammen med, at ledelsen mange steder også er ved at drukne i opgaver, ikke sikrer den nødvendige uddelegering af kompetence og ikke prioriterer MUS-samtalerne og de aftaler, der bliver truffet i den forbindelse højt nok .
Et par af undersøgelsens deltagere siger:
· Jeg har kun været til 1 MUS i løbet af de 4 år, jeg har været ansat, og sidst jeg prøvede at tage det op med min nærmeste chef, blev det fejet af banen som unødvendigt. Og når jeg ser, hvor overbebyrdet xxx er med arbejde, kan jeg næsten ikke få mig selv til at insistere.Problemet er relativt stort på alle tre skoletyper. Det ser dog ud til at være størst på de almene gymnasier og på HF-enkeltfag/kurserne - hvor henholdsvis 39 % og 38 % er uenige (Figur 4.19). Geografisk er der tilsyneladende især problemer på skolerne i region Syddanmark, region Sjælland og i Grønland - hvor henholdsvis 47 %, 46 % og 83 % ikke mener, at ledelsen sikrer afholdelsen af årlige MUS-samtaler.
· Det har tidligere i alt for høj grad været op til den enkelte, og de fleste har ikke følt et presserende behov, idet aftaler og mål bliver glemt i det øjeblik, MUS er blevet afholdt.
Figur 4.18 Hvilke opgaver varetager ledelsen?
Figur 4.19 Sikrer ledelsen, at der afholdes årlige MUS-samtaler?
Oversættelse af bekendtgørelser
Kun 44 % af lærerne oplyser, at ledelsen 'oversætter' ministerielle bekendtgørelser til brug i det daglige arbejde. Godt en fjerdel (26 %) er uenige i, at ledelsen yder denne service overfor medarbejderne.
Andre opgaver
Generelt er det efter alt at dømme undtagelsen, at ledelsen fremmer og organiserer team-building blandt lærerne. Kun 20 % mener, at ledelsen påtager sig denne opgave. Endnu færre mener, at ledelsen arbejder for at forbedre offentlighedens forståelse af jobbet som lærer i gymnasieskolen (13 %) - og stort set ingen mener, at ledelsen arbejder for rotationsmuligheder mellem gymnasiesektoren og andre sektorer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar