Lønnen er et de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Vi så i kapitel 3, at 33 % af lærerne er utilfredse med lønnen, og kun 35 % er tilfredse. Lønnen er også blandt de tre forhold, som færrest lærere peger på, når de skal angive de mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.
Samtidig peger over halvdelen (52 %) af lærerne på, at lønnen er et af de 5 vigtigste forhold at forbedre, hvis det gymnasiale lærerarbejde skal være mere attraktivt (kapitel 10).
Figur 6.4 Er din løn rimelig i forhold til din indsats - hvis du sammenligner med det øvrige arbejdsmarked for akademikere?

I forhold til andre akademikere
Utilfredsheden er størst, når lærerne sammenligner sig med det øvrige arbejdsmarked for akademikere. 56 % af mener ikke deres løn er rimelig i forhold til deres indsats set i den sammenhæng. Utilfredsheden er stor i alle aldersgrupper, men samtidig er der en tendens til, at den er størst blandt de yngre lærere (Figur 6.4). En yderligere analyse viser, at utilfredsheden er større blandt lærerne på erhvervsgymnasierne og de almene gymnasier end på HF-enkeltfag/kurserne. Andelen, der kun i ringe grad/ meget ringe grad finder deres løn rimelig i forhold til deres indsats sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere er 56 % på de almene gymnasier, 61 % på erhvervsgymnasierne og 50 % på HF-enkeltfag/kurserne.
I forhold til kollegerne
Det er også resultatet, når lærerne sammenligner deres løn med lønnen blandt deres kolleger. Her falder sammenligningen noget bedre ud, men specielt de yngre lærere mener ikke, at deres løn er rimelig i forhold til deres indsats, når de sammenligner med deres kolleger (Figur 6.5).
Figur 6.5 Er din løn rimelig i forhold til din indsats - hvis du sammenligner med dine kolleger?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar