Resultater - hvad skal der til

Det attraktive arbejde
Lærernes faglige engagement og betydningen af kontakten med eleverne er tydelig, når vi beder lærerne om at angive de 5 mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde. Flest - to tredjedele af lærerne (63 %) - peger på 'formidlingen af faget', 55 % peger på 'samværet/kontakten med eleverne', og det at kunne arbejde fagligt med fagene.

Som en lærer siger:

• Det er eleverne, der gør arbejdet værd at svede for. Sådan har det altid været.

50 % af lærerne nævner 'mulighederne for indflydelse på arbejdet' og mange nævner også kontakten og samværet med kollegerne (42 %), uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (41 %), mulighederne for variation og afveksling i arbejdet (35 %), friheden i arbejdet (33 %), mulighederne for at arbejde selvstændigt (30 %) og det pædagogiske arbejde med tilhørende udfordringer (27 %).

Hvis arbejdet skal være mere attraktivt:
Hvilke arbejdsforhold er det vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt? De forhold, lærerne især peger på, er i prioriteret rækkefølge:

• Tid til at udføre arbejdet
• Lønnen
• Anerkendelse
• Balancen mellem arbejdsliv og familieliv
• Lærernes indflydelse
• Samarbejdet mellem lærere og ledelse
• Det administrative arbejde
• Ressourcerne til undervisningsmaterialer
• Informationsniveauet
• De fysiske rammer for arbejdet
• Mulighederne for kompetenceudvikling

Figur 2.2. Hvilke forhold er vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt?


Bedre sammenhæng mellem opgaver og tid og højere løn
De to forhold, som langt de fleste lærere nævner, peger for det første på et stort behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid der er til rådighed, og for det andet på et stærkt ønske om at få en markant forbedring af lønnen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om stærke ønsker. Samtidig er det også disse forhold ved det gymnasiale lærerarbejde, som undersøgelsen har vist, at der er størst utilfredshed med.

Over halvdelen af lærerne peger på, at der skal være bedre tid til at udføre arbejdet, dvs. større sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed (56 %), hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. Samtidig peger 36 % på behovet for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Og 52 % peger på, at et mere attraktivt arbejde kræver en højere løn.

Anerkendelse
Mange lærere peger også på, at det, der skal til for at gøre arbejdet mere attraktivt, er mere anerkendelse (39 %). Vi har tidligere været inde på, at lærerne specielt savner anerkendelse fra skolens ledelse og fra politisk hold. I arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser, er det to væsentlige indsatsområder.

Indflydelse
En højere grad af indflydelse nævnes af 32 % af lærerne, som nødvendig, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Samt forbedring af:
Herudover peger en stor del af lærerne på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem lærere og ledelse (30 %), reducere omfanget af det administrative arbejde (29 %), øge ressourcerne til undervisningsmaterialer (23 %), forbedre informationsniveauet (22 %), forbedre de fysiske rammer for arbejdet (18 %) og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).

Hvis man skal tiltrække de unge
Som tidligere nævnt forventer 27 % af lærerne på det gymnasiale område at forlade arbejdsmarkedet eller undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Vi har derfor spurgt lærerne, hvad de synes professionen som lærer på det gymnasiale område især bør være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet.

Resultatet svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.

Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:

• Lærer/elev samspillet
• Formidlingen af faget
• Det faglige niveau
• Friheden i arbejdstilrettelæggelsen
• Det akademiske samspil med kollegerne
• Uddannelsen af dygtige og selvstændige elever
• Mulighederne for at arbejde selvstændigt

Der er dog næppe tvivl om, at tiltrækningen af de unge også vil afhænge af, i hvilket omfang det generelt lykkes at skabe mere attraktive arbejdspladser på området. Det vil bl.a. sige en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, en højere løn, mere anerkendelse fra skolernes ledelse og fra politisk hold og mere indflydelse.

En af deltagerne i undersøgelsen udtrykker det på denne måde:

· Hvad kan tiltrække unge? Svar: Formidlingen af høj faglighed. Når man har læst på universitetet, er det da det faglige og det pædagogiske, man brænder for. Men man kan desværre ikke blive andet end skuffet, sådan som det er efter reformerne. ; Det, der virkelig har forringet jobbet er, at det faglige niveau er støt faldende. "Tid til fordybelse" hed det engang, men det er det slut med. Den manglende kontinuitet, alle afbrydelserne af undervisningen bevirker, at eleverne lærer mindre på trods af, at jeg knokler mere. Det er meget frustrerende. Reformerne er for akademiske. Indholdet passer ikke til den tid, vi lever i, og slet ikke til nutidens unge, der ofte har problemer med de basale færdigheder: at læse og skrive det danske sprog. AT er en sjov ide, men der er for mange forløb, synes eleverne. Hf-reformen ville passe til den intelligensreserve, Hf i sin tid blev skabt til. Den passer absolut ikke til de unge, vi har i dag. Det er rigtig synd for dem, at de hele tiden skal føle, at de ikke slår til. Jeg er alligevel glad for mine elever og kolleger, men hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok ikke vælge det job. Arbejdsbyrden er for stor i forhold til det beherskede faglige niveau, der kommer ud af det. Jeg har således ikke anbefalet min cand.mag.-datter at blive gymnasielærer. Jobbet er - bortset fra det jeg har nævnt ovenfor - umuligt at forene med små børn. Hun tjener meget mere, end jeg gør efter 34 år, hendes job er godt nok ikke lige så spændende, men hun har fri, når hun går hjem.