Social støtte og feedback

I relation til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er det centralt, at lærerne modtager den nødvendige støtte og hjælp fra såvel ledelse som kolleger. Vi har spurgt lærerne, i hvilket omfang de får hjælp og støtte fra skolens ledelse og fra deres kolleger, og om de ønsker mere hjælp og støtte.

Skolens ledelse
Langt fra alle lærere på de gymnasiale uddannelser føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte.

Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer (Figur 7.7). Samtidig oplyser omkring halvdelen af lærerne, at de får hjælp og støtte fra skolens ledelse (47 %). En femtedel af lærerne afviser, at de får hjælp og støtte (19 %).

Alt i alt giver godt en femtedel af lærerne (22 %) udtryk for, at de har et stort behov for mere hjælp og støtte fra ledelsen.

Figur 7.7 Lærernes vurdering af spørgsmål vedr. hjælp og støtte

Vi har spurgt de lærere, der i høj grad ønsker mere og hjælp og støtte fra ledelsen, hvad de ønsker hjælp og støtte til. Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor lærerne med deres egne ord har angivet hvilke aspekter, de ønsker mere hjælp/støtte til, eller hvor de ønsker forbedringer fra ledelsens side. For at få et bedre overblik over besvarelserne har vi efterfølgende kategoriseret dem i forbindelse med den statistiske analyse.

Figur 7.8 viser, hvad lærerne særligt efterspørger/ønsker mere hjælp og støtte til fra ledelsen. Procentgrundlaget i figuren er de 22 % af lærerne - ca. 1.000 personer - der i meget høj grad/i høj grad ønsker mere hjælp og støtte fra ledelsen.

Behovet for anerkendelse og opbakning er tydeligt. 35 % af disse lærere ønsker således øget anerkendelse og opbakning fra ledelsen. Kategorien indeholder besvarelser, der overordnet kan beskrives med nøgleordene anerkendelse, påskønnelse, værdsættelse, respekt, tillid samt generel opbakning fra ledelsen. Udvalgte besvarelser er gengivet i Tekstboks 7.1 nedenfor.

Figur 7.8 Hvad ønsker du mere hjælp og støtte til fra skolens ledelse?

Nogle lærere har angivet flere temaer, hvorfor andelene ikke summer til 100 %.

Tekstboks 7.1 Udvalgte besvarelser i kategorien "Anerkendelse og opbakning"

· Støtte forstået som anerkendelse, dialog, involvering og motiverende ledelse
frem for kontrol- og regelstyring
· Interesse for det arbejde jeg laver, forståelse for arbejdet og opbakning. Men måske mest, at ledelsen kunne lytte
· Opbakning. Omsorg. Tillid/respekt
· Føler ikke at ledelsen påskønner ens arbejde og den indsats man gør for skolen
· Jeg ønsker først og fremmest mere anerkendelse - og her tænker jeg ikke på de nye løntillæg, som jeg principielt er imod, da jeg mener, at man ganske enkelt skal have løn for det arbejde, man udfører - men på det at blive "set", og at der bliver lagt mærke til det, når man gør noget ekstra

18 % af de lærere, der ønsker mere hjælp og støtte peger på behovet for støtte til planlægning af deres arbejdstid. Det handler primært om problemstillinger i forhold til arbejdsbelastningens fordeling over skoleåret samt hjælp og støtte til planlægning af arbejdsopgaver og tilrettelæggelse af undervisningen.

16 % ønsker hjælp og støtte i relation til problemer og konflikter med eleverne. I denne gruppe af besvarelser indgår hjælp og støtte i forbindelse med elevernes skriftlige eller fysiske fravær, håndtering af uacceptabel adfærd blandt enkeltpersoner såvel som klasser og hjælp fra ledelsen til at håndhæve konsekvenser i den forbindelse. I Tekstboks 7.2 ses repræsentative besvarelser for de to kategorier.

Tekstboks 7.2 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Planlægning af arbejdstid" og "Hjælp vedr. problemer/konflikter med elever"

Planlægning af arbejdstid:

· Arbejdsbelastningens fordeling henover året. Arbejdsopgavernes art
· At arbejdet ikke pludselig vælter ned over hovedet på en eller "klumper" men
fordeles over tid, så det er menneskeligt muligt at planlægge sig ud af det og
gøre et ordentligt stykke arbejde
· Støtte til at tilrettelægge undervisning, prøver m.v. så de er mest hensigtsmæssige
· Et rimeligt skema, som kan understøtte, at jeg udover at have et arbejdsliv, også har et privatliv
· At ledelsen arbejder aktivt for bedre planlægning af skoleåret i sær for at undgå alt for uens arbejdsbelastning i løbet af året

Hjælp vedr. problemer/konflikter med elever:

· Opbakning i forhold til besværlige elever
· At elever, som ikke kan/vil følge undervisningen på normale vilkår, ikke skal være et problem, som den enkelte lærer selv skal finde en løsning på
· Håndteringen af fysisk og skriftligt fravær blandt eleverne, som er et stigende problem p.g.a manglende sanktioner, laden stå til og kassetænkning fra ledelsens side
· Støtte i forbindelse med elevkonflikter
· At fastholde og gennemføre det vedtagne regelsæt for kursisterne ang. fravær og aktiv indsats i timerne. (Så jeg fremstår som en troværdig lærer, og så de "seriøse" kursister ikke føler, at andre kursister bare "sidder timerne af" for at få SU).
· Vores rektor tager sig overhovedet ikke af elevernes forsømmelsesproblemer. På vores skole kan eleverne forsømme alt det de har lyst til uden at der kommer en reaktion fra ledelsen. Ledelsen siger måske til den pågældende elev at eleven må tage sig sammen, men herefter kan eleven forsømme videre.
· I forhold til disciplinære og faglige problemer med klasser og enkeltelever

12 % af de lærere, der ønsker mere hjælp og støtte fra ledelsen, ønsker fokus på faglig udvikling, herunder faglig opdatering, kompetenceudvikling, efteruddannelse samt MUS-samtaler, mens 11 % ønsker at have indflydelse på de beslutninger, der træffes af skolens ledelse. Det indebærer ønsker om øget indflydelse og involvering i beslutninger samt mindre kontrol fra ledelsens side. I Tekstboks 7.3 er gengivet udvalgte besvarelser i disse to grupper.

Tekstboks 7.3 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Faglig udvikling" og "At have indflydelse på beslutninger"

Faglig udvikling:

· At få en faglig udvikling i gang, og at få ordentlige arbejdsvilkår for mine fag
· Støtte til intern faglig udvikling - efteruddannelse er ikke kun kurser "ud af huset”
· MUS og kompetenceudvikling - planer for min karriere på skolen
· Forståelse for udvikling af mine kompetencer, dvs. tilbud om efteruddannelse og kurser
· At få mulighed for mere efteruddannelse, især i it, som vi overhovedet ikke er uddannet i, men blot forventes at kunne

At have indflydelse på beslutninger:

· Større tillid, mere indsigt, mere indflydelse, kort sagt reel teamledelse
· Oplever at ledelsen træffer alle afgørende beslutninger uafhængigt af personalet. Det handler i alt for høj grad om økonomi og ikke i så høj grad om hvad der er hensigtsmæssigt
· Indflydelse på beslutninger; Indflydelse i udvalg; indflydelse på oprettelse af nye studieretninger m.m.
· En ledelse, som vil udvikle skolen SAMMEN MED lærerne og er lydhør over for kritik og forslag
· Mere indflydelse og information om skolens fremtidige strategier og visioner
· Føler, at mange af de nye tiltag (som ikke nødvendigvis er dårlige) bliver trukket hen over hovedet på os almindelige lønslaver på lærerværelset
· Mere demokrati

10 % ønsker, at ledelsen giver klare udmeldinger i forbindelse med retningslinjer, holdninger samt information. En tilsvarende andel udtrykker utilfredshed med ledelsen. Det drejer sig primært om kritik af ledelsesstilen, samt ønsker om at ledelsen er synlig og tager ansvar.
Her udover ønsker mindre andele af lærerne forbedring af hhv. det psykiske (hovedsageligt stresshåndtering) og fysiske arbejdsmiljø (undervisningslokaler, undervisningsmaterialer samt it- og AV-udstyr). Desuden efterspørges ledelsens opbakning i forbindelse med klager fra elever eller forældre samt hjælp eller støtte i relation til konflikter mellem kolleger.

12 % af lærernes ønsker til ledelsen har vi kategoriseret som "diverse". Denne kategori spænder meget bredt, og rummer bl.a. personlig kritik af ledelsen, fagspecifikke eller personlige problemstillinger, der ikke kan generaliseres, ønske om hjælp til implementering af gymnasiereformen, generel kritik af reformens påvirkning af arbejdsvilkårene, ønske om højere løn, kritik af ansættelsesaftaler og/eller -forhold, kritik af ledelsens fag-prioritering samt ønsker om hjælp og støtte i relation til det at være årsvikar eller i pædagogikum.

Kollegerne
Lærerne får udbredt hjælp og støtte fra deres kolleger - og behovet for hjælp og støtte herfra ser stort set ud til at være dækket. 81 % giver således udtryk for at de i meget høj / i høj grad får hjælp og støtte fra deres kolleger. Og kun 5 % har et stort behov for mere hjælp og støtte (Figur 7.7).

Figur 7.9 viser, hvad disse 5 % af lærerne ønsker mere hjælp og støtte til fra deres kolleger.

Figur 7.9 Hvad ønsker du mere hjælp og støtte til fra dine kolleger?

Nogle lærere har angivet flere temaer, hvorfor andelene ikke summer til 100 %.

Næsten halvdelen af de lærere, der efterspørger mere hjælp/støtte fra kollegerne efterlyser en eller anden form for videndeling (47 %). Denne gruppe af svar omfatter både faglig og pædagogisk vidensdeling, og indeholder desuden efterspørgsel efter mere fagligt samarbejde. Udvalgte besvarelser er gengivet i Tekstboks 7.4.

Tekstboks 7.4 Udvalgte besvarelser i kategorien "Vidensdeling"

· Vidensdeling, pædagogiske såvel som faglige. Tidspresset på arbejdspladsen er
første forhindring!
· Vidensdeling og information om hvor jeg kan finde viden, informationer om eksisterende materialer, hjælp til nye opgaver
· Stilladsering og ikke konkurrence mellem fagfæller
· Fagligt samarbejde fra fagkolleger og øvrige kolleger i forbindelse med tværfagligt samarbejde
· Pædagogiske, faglige og organisationsmæssige debatter og egentligt fagligt
teamarbejde
· Jeg ville ønske, at vi havde mere BETALT tid til hinanden og til at udvikle nyt og lære af hinanden

28 % ønsker et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det giver sig udtryk i, at de ønsker mere personlig interesse, empati, respekt, venlighed, imødekommenhed og solidaritet fra kollegerne, ligesom det omfatter ønsker om at etablere stærkere personlige relationer til kollegerne. Se Tekstboks 7.5 for udvalgte citater i denne gruppe af besvarelser.

Tekstboks 7.5 Udvalgte besvarelser i kategorien "Forbedring af psykisk arbejdsmiljø"

· Positiv indstilling til samarbejde, venlighed i dagligdagen, kollegialt fællesskab, fagkolleger, Imødekommenhed
· Loyalitet, bakke hinanden op omkring tiltag i en klasse, åbenhed, ikke gå bag ryggen på hinanden
· Først og fremmest at kollegerne har tid til at snakke sammen
· Jeg mangler forståelse for mit fags berettigelse - og jeg mangler opbakning fra nærmeste faggrupper. Jeg mangler simpelthen kollegialt samarbejde og respekt!
· Vi har brug for at blive bedre til at hjælpe og støtte hinanden helt generelt, især
i spidsbelastningsperioder. Professionel assistance til at forbedre dette er
ønskværdigt
· At vi får mere tid til at tale sammen på skolen. Arbejdstiden bliver nu udnyttet, så der er møder , hvor vi tidligere havde fritimer til "hyggesnak"
· At kollegerne er aktive i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og ikke bare er hjælpsomme i forhold til det faglige

13 % efterspørger øget opbakning og engagement fra kollegerne, herunder opbakning til nye ideer, generelt engagement samt villighed i forhold til at indgå i nye arbejdsprocesser.
9 % ønsker øget samarbejde kollegerne imellem i relation til problematiske enkeltelever eller klasser. Tekstboks 7.6 gengiver udvalgte besvarelser i disse to grupper.

Tekstboks 7.6 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Opbakning og engagement" og "Samarbejde mht. problemer/konflikter med elever"

Opbakning og engagement:

· Mere opbakning omkring ideer og tiltag, jeg selv brænder for eller foreslår. Et engagement/ide bliver ofte kvalt el. tiet ihjel af kolleger, føler jeg. Måske
pga. forskel i niveauet af engagement i arbejdet
· En større villighed til at indgå i arbejdsprocedurer også selvom den enkelte måske er uenig i processen
· Hjælp og støtte er ikke de præcise ord. Savner snarere: deltagelse, engagement, entusiasme, opbakning, konsekvens og struktur (dvs. orden på tingene, respekt for aftaler osv.)
· Større hjælp og engagement til tværfaglige projekter. Generelt et større engagement og positivisme i hverdagen
· Samarbejde, kollegial ånd, loyalitet overfor beslutninger (konsensus), engagement, udveksling af idéer...

Samarbejde mht. problemer/konflikter med elever:

· Støtte til at håndtere svære kursister, herunder manglende afleveringer og
manipulerende adfærd
· Kollegial opbakning og "fælles fodslaw" om besværlige klasser og enkeltelever
· I tilfælde af elevklager med efterfølgende samtale hos rektor oplever mange kolleger, at de ikke bliver støttet af de øvrige kolleger på trods af, at pågældende elever er et problem i flere fag
· Mere samarbejde mellem klassens lærere om udarbejdelse af fælles regler for klassen af klassens lærere og overholdelse af de opstillede regler
· Opbakning til at håndtere urolige elever
· Kollegial supervision især i forbindelse med fremmedsprogedes eller gymnasiefremmedes frustrationer

Herudover efterspørger mindre andele af lærerne fokus på den faglige udvikling, herunder fagligt samarbejde samt faglig inspiration, og hjælp og støtte i forbindelse med at håndtere arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret.

15 % af de lærere, der ønsker øget hjælp og støtte fra kolleger har vi grupperet som "diverse". Denne kategori er forskelligartet, og omfatter primært specifikke, ikke-generaliserbare problemstillinger eller kritikpunkter af enten fagspecifik eller personlig karakter.