Tillid og troværdighed

Tillid og troværdighed
Tillid og troværdighed handler som sagt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige. Stoler ledelsen på medarbejdernes evner til at udføre et godt stykke arbejde, og kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Og kan medarbejderne frit give udtryk for deres holdninger og følelser uden at være bange for negative konsekvenser.

Samlet set svarer lærernes vurdering af graden af tillid og tryghed mellem ledelse og medarbejdere nogenlunde til niveauet blandt samtlige danske lønmodtagere - dog er der en tendens til, at det er lidt lavere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne end blandt de danske lønmodtagere og flere af de grupper, vi her sammenligner med (Figur 4.20).

Figur 4.20 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Flertallet af lærerne mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. Alligevel er der ganske mange, der ikke uden videre erklærer sig enige i, at det er tilfældet (hhv. 34 % og 44 %). Samtidig er der 12 % af lærerne, der mener at ledelsen holder vigtige informationer skjult for lærerne, og 29 % der svarer, at det gør ledelsen delvist. Her synes der også at være et klart forbedringspotentiale i arbejdet for at udvikle endnu mere attraktive arbejdspladser.

Figur 4.21 Tillid og troværdighed

Note: Bemærk at den nederste søjle 'vender' omvendt.

Vi har også gennemført en multivariat analyse af, hvilke lærere, der ikke mener, at man i meget høj eller i høj grad kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen - dvs. en analyse af, hvem der ikke svarer i meget høj grad/ i høj grad til spørgsmålet. Igen er billedet nogenlunde det samme. Det er især tilfældet for lærere, der ikke har en lederstilling, lærere på skoler i Grønland og region Syddanmark, lærere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne, lærere med længere anciennitet (jo større anciennitet - jo mere kritiske), kvindelige lærere, lærere der ikke er medlemmer af et udvalg nedsat af PR/PU/SU/MED eller MIO samt lærere der er aktive i GL.

Retfærdighed og respekt
Retfærdighed og respekt handler som nævnt om, hvorvidt de ansattes forslag behandles seriøst af ledelsen, om arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt blandt de ansatte, og om konflikter bliver løst på en retfærdig måde.

Lærernes vurdering af graden af retfærdighed og respekt svarer nogenlunde til niveauet blandt samtlige danske lønmodtagere.

Figur 4.22 Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt, afspejler imidlertid et væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde.

Figur 4.23 Retfærdighed og respekt


En lærer siger:

· Jeg er meget glad for mit job, men ikke for min arbejdsplads. Og det skyldes entydigt ledelsen, der er meget dårlig til at kommunikere, til at tydeliggøre kompetenceansvar og der ofte griber til impulsive, halvdårlige hovsaløsninger. Desuden favoriserer de klart visse lærere i deres fordeling af arbejdsopgaver. Det kan man ikke være tilfreds med.