Vigtige elementer i lærernes arbejdsforhold

I dette afsnit sætter vi især fokus på de dimensioner af lærernes arbejdsforhold, der for de fleste vedkommende er udledt og til en vis grad kan sammenlignes med spørgeskemaer vedr. psykisk arbejdsmiljø fra NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det drejer sig om anerkendelse, tilfredshed med arbejdet, meningen i arbejdet, involveringen i arbejdspladsen, retfærdighed og respekt, forudsigelighed, det sociale fællesskab i arbejdet, den sociale støtte og feedback fra kollegerne, den sociale støtte og feedback fra ledelsen, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere samt graden af konflikt mellem arbejdsliv og familieliv.

Dimensioner i lærernes psykiske arbejdsmiljø
Dimensioner Figur 3.2 viser lærernes vurdering af forskellige dimensioner af deres psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. I figuren er de enkelte dimensioner opstillet i rækkefølge efter, hvor højt de scorer på skalaen. Jo højere score - jo bedre vurderer lærerne i gennemsnit deres forhold på den pågældende dimension.

Som det ses, er den gennemsnitlige profil for en lærer i gymnasieskolen, at det sociale fællesskab, meningen i arbejdet og den sociale støtte og feedback fra kollegerne scorer højest .

Lavest scorer retfærdighed og respekt, graden af forudsigelighed samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og familieliv.

Omfanget af involvering i arbejdspladsen, anerkendelse (der i NFA's terminologi kaldes 'belønning'), tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og den sociale støtte og feedback fra de overordnede udgør dimensionerne midt imellem bedst og dårligst.

Det er klart, at resultatet af en sådan sammenligning er forbundet med usikkerhed. Den bygger på en point-tildeling af forskellige typer af svarkategorier til forskellige typer af spørgsmål - og resultatet må derfor først og fremmest ses som en indikator for, hvordan det står til inden for de forskellige områder.

Figur 3.2. Lærernes vurdering af forskellige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. Gennemsnit for alle lærere i undersøgelsen.

*: Dimensionen arbejds-/privatliv-konflikt er af sammenlignelighedsårsager 'vendt om' her i forhold til NFA's anvendelse af dimensionen Arbejde-Familiekonflikt, således at lave værdier af arbejds-/privatliv-konflikt i figuren skal fortolkes som høje niveauer af konflikt.

Forskelle til de danske lønmodtagere
Lærerne i de gymnasiale uddannelser contra samtlige danske lønmodtagere
Så vidt altså lærernes psykiske arbejdsmiljø på en række centrale dimensioner. Spørgsmålet er imidlertid, om og hvordan lærernes psykiske arbejdsmiljø adskiller sig fra arbejdsmiljøet blandt samtlige danske lønmodtagere. Det spørgsmål vil vi følge op på i den resterende del af rapporten.
Foreløbig kan vi fastslå, at de gymnasiale læreres arbejdsforhold især ser ud til at adskille sig negativt fra de danske lønmodtagere som helhed med hensyn til konflikten mellem arbejde og privatliv ('work-life-balance'). Samtidig adskiller lærernes arbejdsforhold sig positivt med hensyn til involveringen i arbejdspladsen (Figur 3.3) .

Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed, er der væsentligt større konflikt mellem arbejds- og privatliv end blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Derimod er de gymnasiale læreres involvering i arbejdspladsen større end for de danske lønmodtagere som helhed.

Figur 3.3 Udvalgte elementer af det psykiske arbejdsmiljø blandt undersøgelsens lærere og blandt samtlige danske lønmodtagere på en skala fra 0-100.

*: Bemærk at for dimensionen arbejds-/privatlivskonflikt er lave værdier bedst. Dvs. jo lavere værdien er her, jo mindre er arbejds-/privatlivskonflikten. Skalaen svarer til NFA's brug af skalaen arbejde-familie-konflikt, og værdien er således ikke den samme som i Figur 3.4 (hvor den som nævnt er 'vendt om'). For de øvrige værdier i ovenstående figur er høje værdier bedst.