Attraktive gymnasiale arbejdspladser

Attraktive Arbejdspladser - sammenfatning

2009-09-10T16:09:00.002+02:00

7 med pil op til lærernes arbejdsplads
Samlet set giver lærerne deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op, altså en hæderlig karakter, der kan blive væsentligt bedre.

Undersøgelsen viser, at hvis man i de senere år primært har haft fokus på elever, taxameter og reformer, så er tiden nu inde til også at rette opmærksomheden mod skolens lærere. Lærerne vurderer selv, at der i det forløbne skoleår især har været fokus på skolens økonomi, tiltrækningen af elever og de administrative opgaver, mens der kun i meget ringe grad har været fokus på medarbejderne som ressource.

Undersøgelsen viser, at lærerne er tilfredse på nogle punkter og utilfredse på andre. Der er dog plads til forbedring på stort set alle punkter.

De områder hvor lærerne især er tilfredse er følgende:

· Indholdet af arbejdsopgaverne
· Samarbejdet med eleverne
· Det sociale fællesskab
· Meningen med arbejdet
· Social støtte og feed back fra kollegerne

På følgende områder er der især behov for en indsats:

· Ledelsen og samarbejdet mellem lærerne og ledelsen
· Sammenhængen mellem arbejdsopgaverne og arbejdstiden og balancen mellem arbejde og privatliv
· Lønnen og personalegoderne
· Anerkendelsen
· Lærernes indflydelse
· Det administrative arbejde
· Ressourcerne til undervisningsmaterialer
· Informationsniveauet
· De fysiske rammer for arbejdet
· Mulighederne for kompetenceudvikling

Lærernes tilfredshed ift. andre grupper
Niveauet for de gymnasiale læreres tilfredshed/utilfredshed og belastning svarer på mange af de målte områder til andre sammenlignelige gruppers, men i balancen mellem arbejdsliv og privatliv adskiller de gymnasiale lærere sig markant fra de øvrige grupper. Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er forbundet med den manglende sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden i det gymnasiale lærerarbejde og udgør sammen med lønnen og behovet for mere anerkendelse nogle af de arbejdsforhold, lærerne ser det som vigtigst at forbedre.

Fastholde og rekruttere
Den gymnasiale sektor står over for en efterhånden velkendt udfordring. I de kommende år vil der være en væsentlig afgang af lærere, der vil skulle erstattes af nye lærere. Denne undersøgelse underbygger dette. Alt i alt forventer 37 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser, at de har forladt deres job om 5 år. 10 % af lærerne forventer dog at skifte til et andet job inden for undervisningsområdet. Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere forventer at forlade undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Langt de fleste - 24 % af samtlige lærere - fordi de forventer at gå på efterløn, pension eller lignende. Hertil kommer at der generelt vil mangle akademisk arbejdskraft de næste 10 år, så fastholdelse bliver mindst lige så væsentlig som rekruttering. Sektoren har i mange år haft en meget lille personaleomsætning, hvor få er kommet til og få har forladt arbejdspladsen. Dermed er der tale om en ny situation for det gymnasiale område.

For at afbøde virkningerne heraf, skal sektoren altså fastholde og tiltrække et stort antal undervisere i konkurrence med andre arbejdspladser. Derfor skal det ikke bare være attraktivt at være lærer på de gymnasiale uddannelser nu og fremover. Det skal være endnu mere attraktivt, hvis sektoren skal kunne rekruttere og fastholde det antal dygtige og engagerede medarbejdere, som er nødvendigt for at uddanne tilstrækkeligt mange dygtige studenter og kursister. Det fortæller både noget om kravet om og potentialet for udviklingen af attraktive gymnasiale arbejdspladser. I kampen om at fastholde og tiltrække lærerne på undervisningsområdet og på de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.

GL's medlemsundersøgelse viser på den ene side, at der er et stykke vej endnu, før man når derhen. På den anden side giver undersøgelsen også nogle gode pejlemærker for, hvor der med fordel kan sættes ind.

Læsevejledning
Det er værd at bemærke, at undersøgelsen er gennemført med henblik på at få viden om, hvad lærernes ønsker og forventninger er til arbejdet. Derfor fokuserer rapporten især på, hvad der kan forbedres, frem for hvad lærerne er tilfredse med - netop med det formål at kunne pege på, hvor der kan sættes ind for at gøre den gymnasiale arbejdsplads mere attraktiv - også fremover.

Resultaterne er i pdf-udgaven af rapporten inddelt i følgende temaer:

• Tilfredshed med arbejdsforholdene
• Ledelsen og skolen som helhed
• Arbejdets indhold og organisering
• Anerkendelse og belønning
• Samarbejde og fællesskab
• Udviklingsmuligheder
• Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
• Det attraktive arbejde - og hvad der skal til

Her på bloggen præsenterer GL resultaterne og lægger op til, at medlemmer og andre interessenter under indlæggene deltager i debatten om, hvordan vi fremadrettet gør det attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark.

Indholdsfortegnelse

2009-09-10T15:58:00.003+02:00

Tilfredshed med arbejdsforholdene

2009-09-10T15:51:00.004+02:00

Som nævnt ovenfor bedømmer lærerne alt i alt deres arbejdsplads til et 7-tal med pil op.

Analysen viser, at:

• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Lærerne med kortere anciennitet er mere tilfredse end lærerne med længere anciennitet
• Lærere ansat på skoler i Region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i Region Syddanmark og Region Sjælland.

Det, der driver lærerne, er indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne, hvor hhv. 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Der er størst utilfredshed med omfanget af det administrative arbejde (halvdelen mener dette) samt med sammenhængen mellem opgaver og tid, lønnen og balancen mellem arbejdsliv og fritid.

Figur 2.1. Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold? (Klik på billedet forstørrer det op)

Dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø
Adspurgt om en række dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, så er man mest tilfreds med:

• Det sociale fællesskab
• Meningen i arbejdet
• Den sociale støtte og feedback fra kollegerne

Det, man er mindst tilfreds med, er:

• Retfærdighed og respekt
• Graden af forudsigelighed
• samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og privatliv

Imellem de to yderpunkter ligger: involveringen i arbejdspladsen, anerkendelse, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og social støtte og feedback fra de overordnede.

Sammenlignet med de danske lønmodtagere
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed føler lærerne i de gymnasiale uddannelser sig mere involveret i deres arbejdsplads. Samtidig vejer konflikten mellem arbejdsliv og privatliv væsentligt tungere. Problemerne med at skabe sammenhæng mellem opgaverne og arbejdstiden spiller en væsentlig rolle for lærerne, der blandt andet peger på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen. Her kan lærernes arbejde ikke sammenlignes med job, hvor det i højere grad er muligt at skubbe opgaverne til næste dag.

Som det meget klart udtrykkes i den følgende kommentar fra en af undersøgelsens deltagere: "Hvem har lyst til at stå uforberedt overfor 31 personer":

· Den administrative byrde er langt større efter reformen, jeg har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter i samme grad, som f.eks. at løbe ½ time 3 gange om ugen. Mail og elektronisk kommunikation - det er et gode og et helvede. Den tid der anvendes på at holde sig ajour på konferencer og svare på mails hver dag, er alt for meget i forhold til tiden, der gives til forberedelsesfaktoren. Alt for meget arbejde får etikette af "fælles forberedelse" Problemet i akkord og den administrativ arbejdsbyrde er at man ikke kan tage det fra forberedelsen til den enkelte time. Hvem har lyst til at stå uforberedt over for 31(!)personer. Lectio er en hjælp men også tidsrøver. Derfor løber min daglige arbejdstid fra 7.00 om morgnen, til 23.30 om aftenen afbrud af morgenmad frokost og aftensmad og tv avis. Det lyder trist, men det er realiteten, at rigtig mange dage ser således ud gennem et skoleår. Det er som ovenfor beskrevet at det er svært at stoppe arbejdet, når tiden er brugt.

I forlængelse af dette gør en del lærere opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.

Et yderligere problem for lærerne er, at når arbejdsopgaverne strækker sig langt ud over almindelig arbejdstid, føler de heller ikke, at de med god ret kan se sig selv i øjnene og sige: "Nå, men jeg får da en god løn." Tværtimod! Lærerne er utilfredse med deres løn og føler sig urimeligt aflønnede i forhold til det øvrige arbejdsmarked for akademikere.

· Jeg synes at der er alt for få spørgsmål om lønnen! En anerkendende praksis er at man får en rimelig løn - det vil jeg hellere ha' end medbestemmelse osv.

De ser også en sammenhæng mellem den ringe anerkendelse, de generelt får fra omverdenen, og deres lønniveau.

· Lønnen er vigtig, hvis man vil tiltrække andre, også for at give jobbet en højere prestige. Og her taler vi altså lønstigninger i størrelsesordnen 5-10.000 kr. om måneden. Det skal være sådan at en gymnasielærer også i hovedstadsområdet har råd til at bo i eget hus.
· Når jeg i nogle af de sidste spørgsmål vedr. hvad gymnasieskolen bør være kendt for at tiltrække unge lærere og i offentligheden generelt har markeret lønnen, så mener jeg ikke lønnen, som den er, men at lønnen bør blive så høj, at den rent faktisk tiltrækker unge lærere (især i mangelfagene) og så den forener jobbet med højere prestige og anerkendelse. Det er to sider af samme sag.

Ledelsen og skolen som helhed

2009-09-10T15:45:00.003+02:00

Det har været tydeligt gennem det samlede forløb med Projekt Attraktive Arbejdspladser, at ledelse spiller en central rolle. Både fordi selvstyrereformen bringer ændringer på dette område ligesom gymnasiereformen med sit krav om øget samspil og samarbejde mellem lærerne gør det, men også fordi ledelse på en undervisningsinstitution har nogle indbyggede udfordringer, hvor ledelsen ikke kan følge lærerens undervisning tæt og heller ikke kan være fagkompetent på alle de mange fagområder, som et gymnasium rummer. Selvstyrereformen har åbnet mulighed for større lærerindflydelse på skolens strategi og budget. Denne mulighed er ikke blevet grebet i det omfang, som lærerne ønsker det.

Lærerne efterlyser
Det, lærerne især efterlyser, er en kompetent synlig ledelse, der er lydhør og inddrager medarbejderne i arbejdet med skolens udvikling, sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling, træffer klare beslutninger og gennem klar kommunikation sørger for proaktiv information til lærerne, så de kan varetage deres arbejde som (primært) undervisere. Samtidig peger lærerne på, at god ledelse også indebærer, at ledelsen har et godt kendskab til de enkelte lærere og kan se deres individuelle muligheder.

Samlet set er det kun godt halvdelen af lærerne (54 %), der mener, at skolens ledelse er kompetent , 57 % mener, at ledelsen er synlig i det daglige, og kun knapt halvdelen mener, at ledelsen er lydhør (49 %), og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (48 %). Jo længere anciennitet lærerne har, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende grad af inddragelse.

Forudsigelighed
Med hensyn til forudsigelighed, altså om lærerne får relevante og tilstrækkelige informationer, så er der også behov for, at ledelsen gør det bedre. Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. I forhold til sammenlignelige grupper ligger lærerne på de gymnasiale uddannelser generelt lidt lavere med hensyn til graden af forudsigelighed i arbejdet. Dette har betydning for lærernes muligheder for at planlægge deres arbejde. Specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne har en lavere grad af forudsigelighed i arbejdet.

Tillid og troværdighed
Selvom flertallet af lærere mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og man kan stole på udmeldinger fra ledelsen, så er det generelle billede, at graden af tillid og troværdighed kan blive væsentligt højere. 34 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og 44 % vil ikke uden videre erklære sig enige i, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 12 % mener ligefrem, at ledelsen holder vigtige informationer skjult for medarbejderne, og 29 % svarer 'delvist' til spørgsmålet, om det er tilfældet. Igen er lærere med længere anciennitet mere kritiske end lærere med kortere anciennitet.

Retfærdighed og respekt
Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt på skolen, afspejler også væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Det at føle sig retfærdigt behandlet er en væsentlig del af et godt arbejdsmiljø og vigtigt for motivationen. Dermed er det også væsentligt for en attraktiv arbejdsplads.

Arbejdets indhold og organisering

2009-09-10T15:42:00.003+02:00

Indflydelse
Der er behov for en højere grad af indflydelse til lærerne, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.
Det lærerne især gerne vil have indflydelse på er (i prioriteret rækkefølge):

· Beslutninger om eget arbejde
· Indkøb af undervisningsmaterialer
· Time-fagfordeling
· Indholdet og omfanget af den efteruddannelse som lærerne må deltage i
· Organisering af teamsamarbejdet
· Skolens udvikling
· Etablering af/styring af udvalg på skolen
· Klasse-holdstørrelse
· Holdoprettelse
· Løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer
· Skolens langsigtede økonomiske planlægning

Det er tydeligvis det mest undervisningsnære, og det som er tæt på den enkelte i dagligdagen, som har den højeste prioritet hos lærerne.

Vurderet ud fra lærernes svar er deres indflydelse størst med hensyn til indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr og beslutninger om eget arbejde. Mindst indflydelse har lærerne på holdoprettelse, løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer, skolens langsigtede økonomiske planlægning og klasse-/ holdstørrelsen.

COWI har gennemført en analyse, der indikerer, hvilke områder, det er særlig vanskeligt for lærerne at få indflydelse på. Analysen giver et billede af, hvor stor en procentdel af lærerne, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det.

Det interessante er, at det ser ud til at være særlig svært for lærerne at få indflydelse på de områder, de som gruppe selv prioriterer lavest. Det drejer sig om klasse-/ holdstørrelsen - hvor 86 % af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse stort set ikke har det - skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.

Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der ud til at være behov for en styrket indsats. Lærernes indflydelse kan både øges gennem systematisk inddragelse i det strategiske og langsigtede arbejde og i det daglige. Lærerne giver udtryk for , at selvejet stadig er nyt og indeholder en ny indflydelsesmulighed, som endnu ikke er taget fuldt ud i brug. Der ligger derfor en læringsproces i at gennemskue sammenhængen mellem budgetøvelsen og de pædagogisk strategiske beslutninger. Eller sagt med andre ord, så længe lærerne primært prioriterer det undervisningsnære og det der er tæt på hverdagen, så får de ikke indflydelse på skolens langsigtede udvikling.

Meningen i arbejdet
Lærerne finder generelt deres arbejde meningsfuldt, og ligger her på linje med beslægtede faggrupper. Det er således 90 % der i meget høj eller høj grad føler at de yder en vigtigt arbejdsindsats, 80 % der i meget høj eller høj grad føler sig engageret og motiveret i deres arbejde, og 78 % som mener at arbejdsopgaverne er meningsfulde. Ud fra denne synsvinkel er lærerne på det gymnasiale område en meget motiveret medarbejdergruppe.

Arbejdets indhold og sammenhængen mellem opgaver og tid
Der, hvor der især er plads til forbedring, hvad angår arbejdets indhold og arbejdsbelastningen, er:

• Omfanget af det administrative arbejde, hvor cirka halvdelen af lærerne direkte er utilfredse eller meget utilfredse
• Sammenhængen mellem opgaver og tid, hvor godt 40 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse
• Konflikten mellem arbejde og privatliv, som vejer væsentlig tungere for lærerne på det gymnasiale område end for sammenlignelige grupper. Lærerne peger blandt andet på, at reformens forøgelse af den administrative byrde og store udsving i arbejdsbelastningen udgør en væsentlig del af årsagen.

Undersøgelsen viser, at konflikten mellem arbejdsliv og privatliv er størst blandt lærerne under 60 år. I nogle tilfælde virker den så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.

En lærer siger det på denne måde:

· Jeg er frivilligt ansat på 75 % af fuld tid (hvilket er heldigt, at vi har økonomisk råderum til!) Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være sådan, men hvis jeg skal have nogenlunde balance i både mit arbejds- og familieliv, så er det ikke muligt for mig at arbejde på fuldtid, så længe mit barn stadig er lille (To fag uden rette-reduktion). Det skyldes især de store udsving, der forekommer i arbejdsbelastningen især omkring vejledningen i AT-årsprøver/eksaminer, SRO + SRP, og til tider mange sammenfaldne mødeaktiviteter om aftenen, hvor man kunne ønske sig, at man så blev skånet ift. den alm. undervisning. Jeg er ALTID velforberedt til mine timer, da jeg mener, at både eleverne og jeg skal have det optimale ud af den tid, vi er blevet stillet til rådighed. Derfor går jeg meget langt i min forberedelse for, at der er styr på tingene, og at det formidles så vidt muligt i den pæd. form, der passer på den pågældende klasses elever. Denne forpligtigelse, der ligger dybt og grundlæggende i mig, føler jeg egentlig ikke, at der er tid til at arbejde med i min hverdag, men jeg gør det på trods, og så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde til det! kompromiset er ikke muligt for mig, da det jo er mig, der konfronteres med eleverne og skal sikre den gode undervisning!

Elevantallet
Hertil kommer at antallet af elever i en klasse er blevet for højt (f.eks. ofte over 30 i en 1. g) 64 % af lærerne svarer, at en forøgelse i antallet af elever fra 26-30 i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.

Anerkendelse og belønning

2009-09-10T15:40:00.000+02:00

Anerkendelse
Ligesom for andre faggrupper har anerkendelse væsentlig betydning for lærerne på det gymnasiale område. De lægger især vægt på at få anerkendelse fra eleverne, kollegerne, ledelsen og fra politisk side - i den nævnte rækkefølge. 85 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra eleverne, 79 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra kollegerne, 72 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra skolens ledelse og 65 % lægger stor vægt på at få anerkendelse fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketinget.

Der er et klart behov for en mere anerkendende kultur på området - både internt og eksternt. Internt på skolerne står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. Halvdelen af lærerne (51 %) føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Samtidig føler en tredjedel af lærerne ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra kollegernes side. Det samme er tilfældet med hensyn til anerkendelsen fra eleverne.

Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % føler, de får en høj grad af anerkendelse fra politisk side. Eftersom mange som sagt lægger stor vægt på anerkendelsen herfra, må det antages, at denne fornemmelse af manglende anerkendelse virker temmelig demotiverende for mange.

Løn
Lønnen er et af de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere, mener 56 % ikke, at deres løn er rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen. Og lærerne afviser samtidig, at de modtager personalegoder i større omfang. Kun 14 % af lærerne mener, de får tilbudt personalegoder i større omfang.

Samarbejde og fællesskab

2009-09-10T15:39:00.000+02:00

Mange lærere føler ikke, at samarbejdet med ledelsen fungerer optimalt. Kun godt halvdelen (57 %) er tilfredse med det. 17 % er direkte utilfredse.

Udover anerkendelse er det, lærerne især efterlyser, en bedre planlægning af arbejdstiden, så arbejdsbelastningen ikke er så uens i løbet af året og 'vælter ned i klumper', hjælp og opbakning til problemer med elever i forbindelse med forskellige typer af fravær og uacceptabel adfærd, hjælp til få gang i den faglige udvikling samt inddragelse og indflydelse.

Samarbejdet blandt kollegerne går en del bedre. Der er dog ikke altid et godt samarbejde. 15 % peger på, at der kun sommetider er godt samarbejde, mens 1 % siger, at det er der kun sjældent. Langt den overvejende del af lærerne oplever dog, at der er et godt samarbejde enten ofte eller altid.

Det lærerne især efterlyser fra deres kolleger er en højere grad af vidensdeling - herunder betalt tid til at lære af hinanden - en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt større opbakning og engagement.

Når man spørger lærerne om de forskellige udvalg· på skolen fungerer som de skal, så er kun ca. 1/5 enige heri. Omkring en femtedel mener, at de kun fungerer i ringe eller meget ringe grad. 28 % svarer, at de ikke ved det.

Teamsamarbejde
Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen finder, at det er en god idé, men 15 % er ikke enige. Halvdelen mener, at det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der går med det, og at det bør planlægges bedre, og kun 55 % mener, at det fungerer godt. Der er også relativt få, der mener, at det skaber faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %) og højner det faglige niveau (26 %).

Flerfagligt samarbejde Der er heller ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige. Kun 40 % mener, at det fungerer godt, og 60 % siger, at det bør planlægges bedre. Nogle af lærerne giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen har gjort det vanskeligere.

Hjælp og støtte Langt fra alle lærere føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte. Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer. Til gengæld peger 81 % af lærerne på, at de får hjælp og støtte fra deres kolleger.

Udviklingsmuligheder

2009-09-10T15:36:00.000+02:00

Kun halvdelen af lærerne er tilfredse med deres muligheder for kompetenceudvikling. En femtedel er utilfreds. Lærerne efterlyser bl.a. en højere prioritering af efteruddannelse, en mere gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, overordnet planlægning af karriere og efteruddannelse, bedre information om efteruddannelsesmulighederne og intern faglig udvikling. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 15 % af lærerne har en kompetenceudviklingsplan.

De forhold, der især skal forbedres med hensyn til kompetenceudvikling, er i følge lærerne:

• Omfanget og kvaliteten af videndeling lærerne imellem
• Tid og midler afsat i årsplanlægningen til deltagelse i efteruddannelse
• Det flerfaglige samarbejde mellem lærerne
• Fælles kurser for lærerne på skolen

Lærernes behov for kurser går især i retning af fag-faglige kurser (70 %) og fagdidaktiske kurser (58 %).

Fysiske rammer og undervisningsfaciliteter
Undersøgelsen tyder på, at de fysiske rammer har en væsentlig selvstændig betydning for, om lærerne betragter deres arbejdsplads som attraktiv (se kapitel 9). Det er væsentligt, fordi der mange steder ser ud til at være et væsentligt potentiale for skabelsen af mere attraktive arbejdspladser her.

60 % af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer for deres arbejde. Det betyder omvendt, at ganske mange - 40 % - ikke vil skrive under på, at de tilfredse med de fysiske rammer, der er knyttet til deres arbejdsplads. 16 % er direkte utilfredse.

Nogle af de forbedringsbehov, lærerne især peger på, er tæt knyttet til undervisningssituationen. Det ses af den følgende liste, der viser lærernes samlede prioritering af, hvilke fysiske rammer, der især skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt:

• De fysiske rammer for undervisningen
• Undervisningsmaterialer
• De fysiske rammer for gruppearbejde
• De fysiske rammer for lærernes forberedelse på skolen
• Teknisk udstyr, f.eks. overhead/dataviewer, whiteboards, interaktive tavler mv.
• Kantine

Forskelle på de enkelte skoletyper

2009-09-10T15:34:00.001+02:00

Helt overordnet er der en tendens til, at lærerne ved de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF-enkeltfag/kurserne er mere utilfredse end lærerne på de almene gymnasier.

Den følgende oversigt giver et billede af, hvor de tre skoletyper afskiller sig fra hinanden.

I forhold til de øvrige skoletyper har de almene gymnasier således relativt store problemer med hensyn til :

• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Lærernes indflydelse på holdoprettelsen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Lønnen

Erhvervsgymnasierne har - i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:

• Arbejdspladsens attraktivitet
• Tilfredsheden med jobbet
• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens økonomiske spørgsmål, skolens udvikling, holdoprettelsen, indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen, etablering og styring og udvalg, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr
• Lærernes engagement og motivation
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Variationen i arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret
• Konflikten mellem arbejdsliv og privatliv
• Skemalægningen
• Planlægningen af særlige arrangementer på skolen
• Anerkendelsen fra elever og kolleger
• Lønnen og personalegoderne
• Samarbejdet blandt kollegerne
• Skolens SU / MED / MIO
• Hvordan teamsamarbejdet og det flerfaglige samspil fungerer
• Mulighederne for kompetenceudvikling
• De fysiske rammer

HF-enkeltfag/kurserne har - ligeledes i forhold til de øvrige skoletyper - relativt store problemer med hensyn til:

• En lang række ledelsesmæssige spørgsmål
• Afholdelsen af MUS-samtaler
• Introduktionsprogram for nye lærere
• Lærernes indflydelse på skolens udvikling indholdet og omfanget af efteruddannelse, time- fagfordelingen
• Forberedelsesmulighederne på skolen
• Samarbejdet med ledelsen
• De fysiske rammer

Resultater - hvad skal der til

2009-09-10T15:19:00.009+02:00

Det attraktive arbejde
Lærernes faglige engagement og betydningen af kontakten med eleverne er tydelig, når vi beder lærerne om at angive de 5 mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde. Flest - to tredjedele af lærerne (63 %) - peger på 'formidlingen af faget', 55 % peger på 'samværet/kontakten med eleverne', og det at kunne arbejde fagligt med fagene.

Som en lærer siger:

• Det er eleverne, der gør arbejdet værd at svede for. Sådan har det altid været.

50 % af lærerne nævner 'mulighederne for indflydelse på arbejdet' og mange nævner også kontakten og samværet med kollegerne (42 %), uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (41 %), mulighederne for variation og afveksling i arbejdet (35 %), friheden i arbejdet (33 %), mulighederne for at arbejde selvstændigt (30 %) og det pædagogiske arbejde med tilhørende udfordringer (27 %).

Hvis arbejdet skal være mere attraktivt:
Hvilke arbejdsforhold er det vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt? De forhold, lærerne især peger på, er i prioriteret rækkefølge:

• Tid til at udføre arbejdet
• Lønnen
• Anerkendelse
• Balancen mellem arbejdsliv og familieliv
• Lærernes indflydelse
• Samarbejdet mellem lærere og ledelse
• Det administrative arbejde
• Ressourcerne til undervisningsmaterialer
• Informationsniveauet
• De fysiske rammer for arbejdet
• Mulighederne for kompetenceudvikling

Figur 2.2. Hvilke forhold er vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt?

Bedre sammenhæng mellem opgaver og tid og højere løn
De to forhold, som langt de fleste lærere nævner, peger for det første på et stort behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid der er til rådighed, og for det andet på et stærkt ønske om at få en markant forbedring af lønnen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om stærke ønsker. Samtidig er det også disse forhold ved det gymnasiale lærerarbejde, som undersøgelsen har vist, at der er størst utilfredshed med.

Over halvdelen af lærerne peger på, at der skal være bedre tid til at udføre arbejdet, dvs. større sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed (56 %), hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. Samtidig peger 36 % på behovet for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Og 52 % peger på, at et mere attraktivt arbejde kræver en højere løn.

Anerkendelse
Mange lærere peger også på, at det, der skal til for at gøre arbejdet mere attraktivt, er mere anerkendelse (39 %). Vi har tidligere været inde på, at lærerne specielt savner anerkendelse fra skolens ledelse og fra politisk hold. I arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser, er det to væsentlige indsatsområder.

Indflydelse
En højere grad af indflydelse nævnes af 32 % af lærerne, som nødvendig, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Samt forbedring af:
Herudover peger en stor del af lærerne på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem lærere og ledelse (30 %), reducere omfanget af det administrative arbejde (29 %), øge ressourcerne til undervisningsmaterialer (23 %), forbedre informationsniveauet (22 %), forbedre de fysiske rammer for arbejdet (18 %) og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).

Hvis man skal tiltrække de unge
Som tidligere nævnt forventer 27 % af lærerne på det gymnasiale område at forlade arbejdsmarkedet eller undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Vi har derfor spurgt lærerne, hvad de synes professionen som lærer på det gymnasiale område især bør være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet.

Resultatet svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.

Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:

• Lærer/elev samspillet
• Formidlingen af faget
• Det faglige niveau
• Friheden i arbejdstilrettelæggelsen
• Det akademiske samspil med kollegerne
• Uddannelsen af dygtige og selvstændige elever
• Mulighederne for at arbejde selvstændigt

Der er dog næppe tvivl om, at tiltrækningen af de unge også vil afhænge af, i hvilket omfang det generelt lykkes at skabe mere attraktive arbejdspladser på området. Det vil bl.a. sige en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, en højere løn, mere anerkendelse fra skolernes ledelse og fra politisk hold og mere indflydelse.

En af deltagerne i undersøgelsen udtrykker det på denne måde:

· Hvad kan tiltrække unge? Svar: Formidlingen af høj faglighed. Når man har læst på universitetet, er det da det faglige og det pædagogiske, man brænder for. Men man kan desværre ikke blive andet end skuffet, sådan som det er efter reformerne. ; Det, der virkelig har forringet jobbet er, at det faglige niveau er støt faldende. "Tid til fordybelse" hed det engang, men det er det slut med. Den manglende kontinuitet, alle afbrydelserne af undervisningen bevirker, at eleverne lærer mindre på trods af, at jeg knokler mere. Det er meget frustrerende. Reformerne er for akademiske. Indholdet passer ikke til den tid, vi lever i, og slet ikke til nutidens unge, der ofte har problemer med de basale færdigheder: at læse og skrive det danske sprog. AT er en sjov ide, men der er for mange forløb, synes eleverne. Hf-reformen ville passe til den intelligensreserve, Hf i sin tid blev skabt til. Den passer absolut ikke til de unge, vi har i dag. Det er rigtig synd for dem, at de hele tiden skal føle, at de ikke slår til. Jeg er alligevel glad for mine elever og kolleger, men hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok ikke vælge det job. Arbejdsbyrden er for stor i forhold til det beherskede faglige niveau, der kommer ud af det. Jeg har således ikke anbefalet min cand.mag.-datter at blive gymnasielærer. Jobbet er - bortset fra det jeg har nævnt ovenfor - umuligt at forene med små børn. Hun tjener meget mere, end jeg gør efter 34 år, hendes job er godt nok ikke lige så spændende, men hun har fri, når hun går hjem.

Konklusion og anbefalinger

2009-09-10T15:08:00.002+02:00

Konklusion
Undersøgelsen viser, hvor der kan sættes ind i arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser på det gymnasiale område. Bedre balance mellem opgaver og tid og mellem arbejdsliv og privatliv, højere løn, mere anerkendelse, større indflydelse og bedre samarbejde mellem lærere og ledelse er nogle af nøgleområderne.

Der er områder, hvor ledelsen skal tage ansvar og agere; der er områder hvor medarbejderne skal tage ansvar og agere, der er områder, hvor det først og fremmest er et fælles anliggende mellem parterne, og der er områder, hvor der er behov for ansvar og handling fra politisk /administrativt hold. En del af arbejdet ligger på den enkelte skole, men også GL og Lederorganisationerne kan bidrage dels igennem fælles dialog, dels ved at bidrage til den nødvendige erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Der er også et stykke anerkendelsesarbejde, som man fra politisk side kan tage fat på.

Som undersøgelsen har vist, er lærerne på landets gymnasiale uddannelser meget engagerede i deres arbejde. Så meget desto vigtigere er det at undgå at demotivere dem. I de kommende år vil der være et stort behov for både at fastholde de nuværende medarbejdere og tiltrække nye. Det understreger både kravet om og potentialet for at gøre det mere attraktivt at være lærer. Det er noget, som hele sektoren bør løfte sammen til gavn for lærerne på de gymnasiale uddannelser, til gavn for de kursister og studenter som de uddanner og dermed til gavn for det danske samfund som helhed.

På grundlag af undersøgelsen har man nu mulighed for at få prioriteret og fokuseret på de forhold, der på den enkelte skole er de allervigtigste for en attraktiv arbejdsplads. For at få ført dette ud i livet skal flere parter bidrage både samtidig og mod samme mål. På skolerne er ledelsen og lærerne nødt til at trække læsset sammen. Eksternt kan såvel GL som Lederforeningerne yde deres bidrag ligesom Ministeriet og politikere har en rolle at spille. Men - ingen kan gøre det alene.

Nedenfor har vi oplistet vores forslag til, hvem der kunne spille hvilken rolle i at gøre det endnu mere attraktivt at være gymnasial underviser. Vi håber at debatten på skolerne, i GL og i leder-, bestyrelses- og elevorganisationer samt på politisk plan vil vise, at der er endnu flere måder og muligheder, end dem vi opridser her.

Anbefalinger
Lærerne
For at opnå relevante og varige forandringer, som kan gøre den enkelte skole mere attraktiv, må lærerne deltage aktivt i samspil med ledelsen. Lærerne må på baggrund af medlemsundersøgelsen pege på, hvilke forhold der er de vigtigste at få forbedret (prioritering), hvornår man er i mål (målstreg), og hvordan lærerne bedst bidrager til dette arbejde. Lærerne kan med fordel arbejde for at få indflydelse på skolens langsigtede udvikling.
Ledelsen Ledelsen på den enkelte skole (inklusive bestyrelsen) må dels sikre en åben og konstruktiv dialog, hvor lærere og ledelse sammen får prioriteret, målsat og implementeret de forandringer, som er vigtigst på netop deres skole. Andre områder som ledelsen bør tage fat på er: retfærdighed og respekt, omfanget af det administrative arbejde, lærernes kompetenceudvikling samt klar kommunikation. I det netop startede skoleår bør der være fokus på lærernes arbejde, arbejdsbetingelser og trivsel i lige så høj grad som på økonomi og andre forhold.

GL og lederforeningerne m.fl.
GL og lederforeninger m.fl. bør spille en rolle i proaktivt at understøtte hver deres medlemsgruppe i en proces hen imod mere attraktive arbejdspladser. Undersøgelsen peger på en række forhold, som ved forbedring vil bidrage til en mere attraktiv arbejdsplads.
For lederforeningernes vedkommende er der behov for at have fokus på ledelseskompetence, tillid mellem ledelse og medarbejdere, inddragelse af medarbejderne og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for lærerne.

For GL er der behov for at have fokus på at være proaktiv ift. at understøtte tillidsrepræsentanternes arbejde på skolerne med henblik på at bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser.

UVM og politikere
Ministeriet og det politiske niveau kan med fordel arbejde på at anerkende og synliggøre de gymnasiale uddannelsers kvalitet og betydning for samfundet, aktivt anerkende lærerne for deres arbejde samt nøje overveje hvordan politikker og udmøntningen heraf påvirker fastholdelse og rekruttering af lærere til området.

Formål, baggrund og metode

2009-09-10T13:38:00.002+02:00

Denne rapport præsenterer resultaterne af den medlemsundersøgelse, som COWI har gennemført for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i foråret 2009.

Formål og baggrund
I april og maj måned 2009 gennemførte COWI en medlemsundersøgelse for GL, der resulterede i 5.300 besvarelser af et omfattende spørgeskema om de gymnasiale læreres arbejdsforhold og behov for forbedringer heraf.

Medlemsundersøgelsen blev sat i værk som en del af GL's Projekt Attraktive Arbejdspladser, som skal medvirke til, at det er attraktivt at være og blive lærer på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Som en del af dette projekt er tidligere produceret et debatoplæg.

Formålet med undersøgelsen er at belyse medlemmernes ønsker og forventninger til lærerarbejdet, og hvordan disse ønsker og forventninger aktuelt opfyldes og indfries.
Selve omstændighederne omkring undersøgelsen gav et indblik i lærernes arbejdsforhold. Midtvejs i undersøgelsen var der, hvad man kunne kalde en storm at henvendelser til såvel GL som COWI fra medlemmer, som var bekymrede for deres anonymitet og ville sikre sig, at de virkelig fik den lovede fulde anonymitet. Bekymringerne gik meget på angsten for at miste jobbet, hvis man udtalte sig ærligt om sin arbejdsplads. Behovet var så massivt, at GL i to omgange måtte udsende forsikringer om, hvad anonymiteten indebar og hvordan den ville blive sikret. Det er værd at bemærke, når mange lærere fra en hel række forskellige skoler føler sig så udsatte på deres arbejdsplads, at de er bekymrede ved at udtale sig.

Metode
GL's Pilotundersøgelse
Pilot I efteråret 2008 gennemførte GL en pilotundersøgelse i form af en mini-survey som forløber for spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport. Erfaringerne fra pilot-undersøgelsen er blevet anvendt i tilrettelæggelsen af medlemsundersøgelsen og udarbejdelsen af spørgeskemaet.

Spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelsens dataindsamling er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af lærere på de gymnasiale uddannelser, der er medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening. Det drejer sig om lærere på de almene gymnasier/hf, på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/studenterkurser mv.

For at sikre tilstrækkeligt mange besvarelser er dataindsamlingen foretaget blandt samtlige beskæftigede medlemmer af GL, dvs. medlemmer, der ikke var på orlov eller var ledige i forårssemesteret 2009.

Dataindsamlingen er foretaget i april og maj måned 2009. I samarbejde med COWI udsendte GL breve med link samt brugernavn og password til undersøgelsens internetbaserede spørgeskema til omkring 10.800 medlemmer af GL.

Udsendelsen af linket er fulgt op med udsendelse af to påmindelser til de, der ikke havde svaret. For at fremme en høj svarprocent er der udloddet præmier til undersøgelsens deltagere og til de skoler, der havde den højeste svarprocent.

Svarprocent på 49 %
Undersøgelsen er foretaget som en totalanalyse af hele populationen. Alt i alt besvarede 5.301 lærere spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 49 %, hvilket må anses for rimeligt. Samlet set rummer datamaterialet således en fantastisk viden baseret på svarene fra de mere end 5.000 lærere.

Som det første spørgsmål i spørgeskemaet blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de i forårssemesteret 2009 underviste ved en gymnasial uddannelse. 77 lærere svarede nej hertil, og indgår ikke i undersøgelsens analyser.

Vægtede analyser
Spørgsmålet er så, om der er tale om skævheder i bortfaldet, dvs. om gruppen af lærere, der ikke har svaret på spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra de lærere, der har svaret. Svarprocenten varierer lidt fra 45 % blandt de 40-49 årige til 51 % blandt de 50+ årige og blandt de yngste under 30 år. Den er samtidig lidt højere blandt lærerne i Midtjylland (54 %) end i de øvrige regioner, hvor den er omkring 48 % - og den er lavest blandt lærere på gymnasier uden for regionerne (38 %), hvilket vil sige Grønland. Endelig er den en smule højere blandt kvinder (50 %) end blandt mænd (48 %). Disse forskelle er relativt små, men for at korrigere for dem - og eventuelle skævheder i bortfaldet, der kan være knyttet hertil - er der anvendt en vægtning efter gymnasielærernes køn, alder og skolens beliggenhed (region) i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere for dette. Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den samlede population på udtrækstidspunktet.

NFA's mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø
I forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet har vi også inddraget spørgsmål fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s mellemlange skema vedr. psykisk arbejdsmiljø. Fra dette skema har vi valgt en række centrale dimensioner, som vi har vurderet som væsentlige i forbindelse med undersøgelsen. Der er redegjort nærmere for de pågældende dimensioner af arbejdsmiljøet i rapportens kapitler og i Bilag 2 Fortolkning af dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Metoden har på en række områder gjort det muligt at sammenligne lærernes arbejdsforhold med arbejdsforholdene blandt danske lønmodtagere som helhed og blandt udvalgte faggrupper.

Workshop
Med det formål at få valideret og kommenteret undersøgelsens resultater afholdt GL og COWI en workshop fredag den 19. juni 2009, hvor en gruppe lærere kommenterede og diskuterede de foreløbige resultater. I løbet af workshoppen blev der gennemført en anonym lyn-rundspørge, hvor alle deltagere blev bedt om at oplyse, hvilken karakter de havde givet deres arbejdsplads i spørgeskemaundersøgelsen. Resultatet viste, at workshoppens deltagere dækkede et bredt felt vurderet ud fra deres tilfredshed med arbejdspladsen.

På workshoppen blev deltagerne præsenteret for de foreløbige og overordnede resultater og bedt om at komme med input til mulige forklaringer samt forslag til fremadrettede anbefalinger.

Attraktive arbejdspladser?

2009-09-10T13:32:00.004+02:00

Hvor tilfredse er lærerne i de gymnasiale uddannelser med deres arbejdsplads, hvor attraktiv finder de den, og hvilke forhold har især betydning i den forbindelse?

Det er temaet i dette kapitel, der belyser lærernes generelle tilfredshed med arbejdspladsen - og nogle relevante aspekter heraf. Det belyses bl.a. hvilke grupper, der især er tilfredse, og hvilke arbejdsforhold der især ser ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv. Desuden sammenlignes lærernes arbejdsforhold på udvalgte områder med arbejdsforholdene blandt samtlige danske lønmodtagere og nogle relevante faggrupper.

Giv din arbejdsplads karakter

2009-09-10T13:14:00.006+02:00

7 med pil op
COWI og GL har bedt lærerne om at give deres arbejdsplads karakter ud fra, hvor attraktiv de synes, den alt i alt er. Samlet set giver lærerne i de gymnasiale uddannelser deres arbejdsplads karakteren 7 med en pil op. Gennemsnittet for alle lærere under ét er således 7,6 (Figur 3.1).

Figur 3.1 Giv din arbejdsplads karakter - hvor attraktiv synes du alt i alt, din arbejdsplads er?

Lærerne på de almene gymnasier er noget mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt lærerne på erhvervsgymnasierne. Arbejdspladsen får således i gennemsnit karakteren 7,8 på de almene gymnasier. På HF-enkeltfag/kurserne er gennemsnittet 6,9, og på erhvervsgymnasierne er det 6,4.

Det følgende udpluk af kommentarer til karaktererne kan give en foreløbig fornemmelse af nogle af de vigtige forhold i hverdagen, der har stor betydning, og som giver arbejdet mening, eller skaber utilfredshed:
Ledelsens kompetence og samarbejdet med ledelsen, forholdet til eleverne, forholdet til kollegerne, lønnen og de fysiske rammer.

· Karakteren 4: arbejdet med eleverne fortjener mere. Samarbejdet med ledelsen fortjener mindre.
· Når jeg giver karakteren 7 er det pga. de økonomiske vilkår, der bydes lærerne. Ledelserne på erhvervsskoler har for meget råderum over lærernes løn. Der bør laves overenskomster, der sikrer lærerne en ordentlig forberedelsesfaktor, dette er et problem på mange erhvervsgymnasier, lærerne får ikke betaling for det store stykke arbejde, de udfører.
· Den samlede karakter er alene et udtryk for dårlig ledelse. Det meningsfulde i mødet med eleverne peger i en helt anden retning.
· Den samlede karakter 7 til min arbejdsplads fremkommer som snit af flg. delkarakterer: kompetent ledelse 00; inspiration og opbakning fra kolleger 10; inspiration og opbakning fra elever 10.
· Hvis de fysiske rammer var væsentligt bedre, ville jeg overveje karakteren 10 i den endelige vurdering!
· Karakteren 10 er primært givet for "skoleånden", det gode forhold til eleverne og til kollegerne.
· Jeg har givet min egen skole karakteren 12, fordi jeg synes, det er en fremragende arbejdsplads med en ualmindelig god atmosfære og tone såvel på det kollegiale niveau som i forholdet mellem lærere og elever. Gymnasieskolen som sådan ville jeg ikke give så høj en karakter i dag.

En del gør imidlertid også opmærksom på, at nogle af de helt afgørende forhold af betydning for deres tilfredshed med arbejdet ikke styres af den enkelte skole, men bestemmes politisk/administrativt gennem Undervisningsministeriet.

To lærere siger det på denne måde:

· Den enkelte skole har ingen indflydelse på den helt afgørende faktor mht. at gøre gymnasiet til en attraktiv arbejdsplads: Den overordnede politisk-administrative styring, som på afgørende punkter har forringet arbejdet som gymnasielærer de sidste par år.
· Det er jo for det meste de vilkår, der bliver trukket ned over hovedet på både skole, ledelse, lærere og fag (og rammerne for fagligt samarbejde), der er problemet. I store træk gør både ledelse og lærere, hvad de kan, for at overleve på skolen. Det er fint nok med indflydelse, men indflydelsen skal jo underordnes de rammer, der er struktureret fra UVM.

Hvilke lærere giver den højeste karakter?
Hvilke lærere giver deres arbejdsplads den højeste karakter? Vi har gennemført en multivariat analyse af dette spørgsmål, hvor oplysninger om en række baggrundsforhold har indgået i analysen.

Det drejer sig om oplysninger om lærerne, dvs. køn, alder, civilstatus med/uden hjemmeboende børn, anciennitet, ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej, ansættelse på deltid eller fuldtid, primære undervisningsfagområde, ansættelse i chef- inspektor eller anden mellemlederstilling eller ej, om læreren varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) samt oplysninger om arbejdspladsen, dvs. skoletype (alment gymnasium, erhvervsgymnasium eller kursus), skolens størrelse samt skolens beliggenhed (region).

Resultaterne giver et billede af, hvilke lærere der giver de højeste karakterer, men fortæller naturligvis ikke noget om årsagen hertil. Som det fremgår ovenfor, inddrager vi således først og fremmest oplysninger om lærerne i denne analyse samt nogle enkelte oplysninger om arbejdspladsen: typen af skole, størrelsen samt beliggenheden. Formålet er at få et samlet overblik over, hvem der umiddelbart er mest tilfredse med arbejdspladsen. I analysen i afsnit 3.5 inddrager vi en lang række yderligere oplysninger om arbejdspladsen - der er formålet, at komme tættere på en vurdering af, hvilke faktorer, der har størst betydning for lærernes tilfredshed.

Når der tages hensyn til betydningen af de øvrige forhold i analysen, viser den, at:
• Lærerne på de almene gymnasier finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærerne på specielt erhvervsgymnasierne men også HF-enkeltfag/kurserne.
• Lærerne under 40 år og over 60 år er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærerne i alderen 40-59 år.
• Der er en mindre, men dog signifikant tendens til, at lærere der er samlevende er mere tilfredse med deres arbejdsplads end lærere, der er singler. Det er især tilfældet, når vi sammenligner med singler med hjemmeboende børn.
• Lærere med kort anciennitet er mere tilfredse med arbejdspladsen end lærerne med længere anciennitet. Jo længere anciennitet, jo mindre attraktiv finder man arbejdspladsen - alt andet lige.
• Lærere ansat i en chef-, inspektor- eller mellemlederstilling finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere.
• Lærere ansat på skoler i region Hovedstaden vurderer deres arbejdsplads som mere attraktiv end lærere på skoler i region Syddanmark og region Sjælland samt på Grønland.
• Lærere der varetager en tillidspost eller lignende (f.eks. medlem af SU/ MED/ MIO, aktiv i en faglig forening, medlem af skolebestyrelsen mv.) finder deres arbejdsplads mere attraktiv end de øvrige lærere - dog således at denne tendens er mindre blandt lærere, der er aktive i GL .
• De øvrige forhold i analysen har ikke statistisk betydning for lærernes tilfredshed med arbejdspladsen - når vi tager højde for de ovennævnte faktorer .

COWI har foretaget en yderligere analyse, hvor vi - udover de ovennævnte forhold - har inddraget en række konstruerede variabler, der karakteriserer de enkelte lærere lidt mere. På grundlag af lærernes svar på spørgeskemaet søger variablerne at give et billede af lærerne med hensyn til:
• Grad af lønmodtagerorientering
• Grad af faglig orientering
• Grad af 'udadvendthed'
• Fagforeningsorientering
• Grad af ønske om indflydelse på skolens faglige og pædagogiske udvikling
• Grad af ønske om indflydelse på skolens økonomi
• Grad af ønske om indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
• Betydningen af intern anerkendelse
• Betydningen af ekstern anerkendelse
• Betydningen af mødet med eleverne

Variablerne er beskrevet nærmere i bilag 1.
Når disse forhold også inddrages i analysen, er resultatet:
• Jo højere grad af lønmodtagerorientering lærerne har, jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo højere grad af udadvendthed - jo mere tilfredse er lærerne med deres arbejdsplads .
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på skolens økonomi - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo vigtigere det er for lærerne at have indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af arbejdet - jo mindre tilfredse er de med deres arbejdsplads.
• Jo mere intern anerkendelse (fra ledelse, kolleger og elever) betyder for lærerne, jo mere tilfredse er de med deres arbejdsplads .
• Når disse forhold indgår i analysen, har lærernes anciennitet og civilstatus med/uden hjemmeboende børn ikke længere statistisk betydning. Det indikerer, at samvariationen mellem disse to forhold og tilfredsheden kan forklares med nogle af de nævnte konstruerede variabler.
• De øvrige konstruerede variabler har ikke 'betydning', dvs. de samvarierer ikke signifikant med tilfredsheden med arbejdspladsen - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen.

Vigtige elementer i lærernes arbejdsforhold

2009-09-10T13:05:00.005+02:00

I dette afsnit sætter vi især fokus på de dimensioner af lærernes arbejdsforhold, der for de fleste vedkommende er udledt og til en vis grad kan sammenlignes med spørgeskemaer vedr. psykisk arbejdsmiljø fra NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det drejer sig om anerkendelse, tilfredshed med arbejdet, meningen i arbejdet, involveringen i arbejdspladsen, retfærdighed og respekt, forudsigelighed, det sociale fællesskab i arbejdet, den sociale støtte og feedback fra kollegerne, den sociale støtte og feedback fra ledelsen, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere samt graden af konflikt mellem arbejdsliv og familieliv.

Dimensioner i lærernes psykiske arbejdsmiljø
Dimensioner Figur 3.2 viser lærernes vurdering af forskellige dimensioner af deres psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. I figuren er de enkelte dimensioner opstillet i rækkefølge efter, hvor højt de scorer på skalaen. Jo højere score - jo bedre vurderer lærerne i gennemsnit deres forhold på den pågældende dimension.

Som det ses, er den gennemsnitlige profil for en lærer i gymnasieskolen, at det sociale fællesskab, meningen i arbejdet og den sociale støtte og feedback fra kollegerne scorer højest .

Lavest scorer retfærdighed og respekt, graden af forudsigelighed samt i særlig grad konflikten mellem arbejds- og familieliv.

Omfanget af involvering i arbejdspladsen, anerkendelse (der i NFA's terminologi kaldes 'belønning'), tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, tilfredshed med arbejdet og den sociale støtte og feedback fra de overordnede udgør dimensionerne midt imellem bedst og dårligst.

Det er klart, at resultatet af en sådan sammenligning er forbundet med usikkerhed. Den bygger på en point-tildeling af forskellige typer af svarkategorier til forskellige typer af spørgsmål - og resultatet må derfor først og fremmest ses som en indikator for, hvordan det står til inden for de forskellige områder.

Figur 3.2. Lærernes vurdering af forskellige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100. Gennemsnit for alle lærere i undersøgelsen.

*: Dimensionen arbejds-/privatliv-konflikt er af sammenlignelighedsårsager 'vendt om' her i forhold til NFA's anvendelse af dimensionen Arbejde-Familiekonflikt, således at lave værdier af arbejds-/privatliv-konflikt i figuren skal fortolkes som høje niveauer af konflikt.

Forskelle til de danske lønmodtagere
Lærerne i de gymnasiale uddannelser contra samtlige danske lønmodtagere
Så vidt altså lærernes psykiske arbejdsmiljø på en række centrale dimensioner. Spørgsmålet er imidlertid, om og hvordan lærernes psykiske arbejdsmiljø adskiller sig fra arbejdsmiljøet blandt samtlige danske lønmodtagere. Det spørgsmål vil vi følge op på i den resterende del af rapporten.
Foreløbig kan vi fastslå, at de gymnasiale læreres arbejdsforhold især ser ud til at adskille sig negativt fra de danske lønmodtagere som helhed med hensyn til konflikten mellem arbejde og privatliv ('work-life-balance'). Samtidig adskiller lærernes arbejdsforhold sig positivt med hensyn til involveringen i arbejdspladsen (Figur 3.3) .

Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed, er der væsentligt større konflikt mellem arbejds- og privatliv end blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Derimod er de gymnasiale læreres involvering i arbejdspladsen større end for de danske lønmodtagere som helhed.

Figur 3.3 Udvalgte elementer af det psykiske arbejdsmiljø blandt undersøgelsens lærere og blandt samtlige danske lønmodtagere på en skala fra 0-100.

*: Bemærk at for dimensionen arbejds-/privatlivskonflikt er lave værdier bedst. Dvs. jo lavere værdien er her, jo mindre er arbejds-/privatlivskonflikten. Skalaen svarer til NFA's brug af skalaen arbejde-familie-konflikt, og værdien er således ikke den samme som i Figur 3.4 (hvor den som nævnt er 'vendt om'). For de øvrige værdier i ovenstående figur er høje værdier bedst.

Tilfredshed

2009-09-10T12:49:00.006+02:00

Tilfredshed med arbejdet - en sammenligning
Hvor tilfredse er lærerne i de gymnasiale uddannelser sammenlignet med andre relevante faggrupper og de danske lønmodtagere som helhed? På grundlag af nærværende undersøgelse og NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt samtlige danske lønmodtagere har vi mulighed for at sammenligne de gymnasiale læreres tilfredshed arbejdet med tilfredsheden blandt andre relevante grupper.

Tilfredshed med arbejdet
Hovedresultatet af denne sammenligning er, at lærernes tilfredshed med arbejdet svarer til tilfredsheden blandt de danske lønmodtagere som helhed og til niveauet blandt en række udvalgte faggrupper, heriblandt akademikere, offentligt ansatte fuldmægtige, ingeniører og arkitekter - og gymnasielærere i 2004/2005. Det fremgår af Figur 3.4, hvor de turkise søjler viser resultatet af nærværende undersøgelse blandt GL's medlemmer, mens de blå søjler stammer fra NFA's undersøgelse blandt samtlige danske lønmodtagere i 2004/2005.

Figur 3.4 Tilfredsheden med arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Resultaterne af denne overordnede sammenligning af tilfredsheden med arbejdet mellem lærerne i de gymnasiale uddannelser og udvalgte faggrupper bygger på skalaen 'tilfredshed med arbejdet'. Skalaen drejer sig som om tilfredshed med: fremtidsudsigter i arbejdet, arbejdsmiljøet, måden ens evner bruges på og jobbet som helhed alt taget i betragtning.

To af undersøgelsens deltagere siger:

· Jeg har en kompetent, forstående og realistisk ledelse og gode kolleger. Jeg føler, at vi i kampen med reformen trækker på samme hammel. Der er ikke noget hype omkring kompetenceudvikling og tværfaglighed, men en realistisk og støt bestræbelse på at levere varen. Min skole er et rart sted at være.
· Min store glæde for arbejdet hænger nok sammen med, at jeg snart er færdig med pædagogikum og glæder mig til at komme i gang som "rigtig" lærer. Jeg har også prøvet andre job og i forhold til mine erfaringer er der mange fordele ved arbejdet som gymnasielærer på trods af meget administration, dårlig planlægning og manglende kommunikation. Det mest positive er tillid og anerkendelse fra ledelse, kollegaer og elever, hvilket er sjældent i andre fag.

Involvering i arbejdspladsen
På tilsvarende måde kan vi sammenligne lærernes involvering i arbejdspladsen med andre relevante gruppers. Resultatet fremgår af Figur 3.5. Som det ses er der en tendens til, at lærerne på de almene gymnasier ligger relativt højt - i betydningen har en høj grad af involvering i arbejdspladsen - sammenlignet med andre relevante grupper. Resultatet tyder på, at arbejdspladsen - skolen - i forhold til andre grupper af akademikere og de danske lønmodtagere som helhed har særlig stor betydning for lærerne på de almene gymnasier. Derimod finder vi ikke samme grad af involvering i arbejdspladsen blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.

Figur 3.5 Involvering i arbejdspladsen målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Udvalgte aspekter af tilfredshed
Tilfredshed med jobbet
Samlet set erklærer de fleste lærere sig tilfredse med deres job, men tilfredsheden kunne godt være større. 20 % af lærerne er meget tilfredse med deres job, og yderligere 67 % er tilfredse. 11 % af lærerne erklærer sig utilfredse. 2 % er meget utilfredse (Figur 3.6).

Tilfredsheden er større blandt lærerne i det almene gymnasium end blandt lærerne i erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne. Der er således signifikant flere lærere, der erklærer sig meget tilfredse med deres job i det almene gymnasium end på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne - og der er samtidig signifikant større utilfredshed på erhvervsgymnasierne end i de almene gymnasier. 18 % af lærerne på erhvervsgymnasierne er utilfredse eller meget utilfredse med deres job.

Figur 3.6 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?

Der er desuden en tendens til, at de yngste og de ældste lærere er mere tilfredse end lærerne i midtergruppen (Figur 3.7 ). En yderligere analyse - der ikke er vist her - viser, at det - for de yngre læreres vedkommende - især gælder yngre lærere under 35 år.

Figur 3.7 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning

Nyder at fortælle om arbejdspladsen?
Når vi spørger lærerne på de gymnasiale uddannelser, om de nyder at fortælle andre mennesker om deres arbejdsplads, er billedet nogenlunde det samme, som når vi spørger til tilfredsheden med jobbet - omend knapt så positivt. Godt halvdelen (52 %) svarer, at det gør de i meget høj eller i høj grad - men næsten hver femte (17 %) svarer, at det gør de i ringe eller meget grad (Figur 3.8). Flere af lærerne på de almene gymnasier end på de øvrige skoler nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Det kan hænge sammen med større glæde og tilfredshed med arbejdspladsen i det almene gymnasium end i erhvervsgymnasiet og kursusinstitutionerne. Det kan eventuelt også hænge sammen med, at omverdenen måske i højere grad forbinder arbejdet som lærer på et alment gymnasium med det 'rigtige gymnasielærerarbejde' end arbejdet som lærer på de gymnasiale uddannelser på de øvrige skoler, der for nogle muligvis virker mere komplekst.

Figur 3.8 Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker?

Ud over generel utilfredshed med arbejdspladsen kan folks fordomme og forestillinger om hvervet som lærer på en gymnasial uddannelse (meget fritid, lange ferier mv.) evt. også være en del af forklaringen på, at ganske mange kun i ringe grad nyder at fortælle om deres arbejdsplads. Denne forklaring blev i hvert fald nævnt af en deltager i en af de afholdte workshops i forbindelse med undersøgelsen.

Anbefale en god ven at søge?
Et lignende billede ser vi, når vi spørger lærerne, om de ville anbefale en god ven at søge en stilling på deres skole. 2/3 af lærerne svarer bekræftende (i meget høj grad/ i høj grad), en fjerdedel svarer delvist og igen er der omkring 15 % som giver udtryk for utilfredshed ved at svare i ringe eller meget ringe grad. Tilsvarende ser vi igen det samme billede af, at tilfredsheden er størst på de almene gymnasier og mindst på erhvervsgymnasierne.

Figur 3.9 Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din skole?

Overvejer at søge væk?
For 14 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser er utilfredsheden med arbejdsforholdene tilsyneladende så stor, at de meget ofte tænker på at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Igen gælder det især blandt lærerne på erhvervsgymnasierne, hvor en femtedel (20 %) svarer, at de altid eller ofte tænker på at søge arbejdet et andet sted. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel 15 % og på de almene gymnasier er den 12 % (Figur 3.10).

Figur 3.10 Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted?

Hvem forventer at forlade jobbet?

2009-09-10T12:40:00.004+02:00

Undersøgelsen peger på, at der bliver rift om lærerne på de gymnasiale uddannelser allerede i løbet af de kommende år.

37 % af samtlige lærere forventer, at de har forladt deres job om 5 år. Langs de fleste - 24 % af samtlige lærere - forventer at gå på efterløn, pension eller lignende, mens 13 % forventer at skifte job - først og fremmest til et job inden for undervisningsområdet. 10 % af samtlige lærere forventer således, at de har et andet job inden for undervisningsområdet om 5 år. 3 % forventer at have et andet job uden for undervisningsområdet (Tabel 3.1).

Samlet set betyder det, at 27 % af samtlige lærere på de gymnasiale uddannelser forventer, at de har forladt undervisningsområdet om 5 år! Heri ligger både potentialet for og kravet om udviklingen af den attraktive arbejdsplads. I kampen om at tiltrække lærerne til undervisningsområdet og til de enkelte gymnasier bliver det af afgørende betydning, at skolerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser.

Alder
Det er naturligt nok især de ældste lærere, der forventer at forlade undervisningsområdet. Det gælder 83 % af de 60+ årige og 27 % af de 50 - 59 årige. Blandt lærerne under 50 år er den tilsvarende andel 6 %.

Tabel 3.1 Forventer du, at du har et andet job om 5 år? Opdelt efter alder.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de yngre lærere ikke vil forlade deres nuværende job. 24 % af de unge lærere under 40 år og 22 % af de 40-49- årige forventer, at de har et andet job om 5 år.

For tæt ved halvdelen i begge aldersgrupper er forventningerne knyttet til ambitioner og interesse for at få ledelsesansvar. 9 % af de unge lærere under 40 år og 7 % af de 40-49-årige forventer at have et job med ledelsesansvar inden for undervisningsområdet om 5 år. Og yderligere 2 % forventer at skifte til et job med ledelsesansvar uden for undervisningsområdet.
Som det fremgår af Tabel 3.1, er der en stor gruppe af lærere, der har svaret 'ved ikke' til spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at have et andet job om 5 år . Det betyder antagelig, at de angivne talstørrelser må opfattes som minimums-angivelser for hvor mange, der vil forlade deres job - og undervisningsområdet i løbet af de kommende - såfremt lærernes forventninger opfyldes.

Skoletypen
Hvad betyder alt dette for de enkelte typer af gymnasier?

Svaret findes i Tabel 3.2. 42 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne forventer, de har forladt deres nuværende job om 5 år. Den tilsvarende andel er 38 % blandt lærerne på de almene gymnasier og 36 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.

De høje andele hænger især sammen med, at ganske mange forventer at gå på efterløn eller pension i løbet af de kommende 5 år. Det er i særlig grad tilfældet for lærerne på HF-enkeltfag/kurserne (29 %) og de almene gymnasier (24 %). På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 17 %.

Det betyder, at en meget stor del af de der forlader deres job på især HF-enkeltfag/kurserne og de almene gymnasier også forventer at forlade undervisningsområdet. Det er tilfældet for 32 % af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og 28 % af lærerne på de almene gymnasier.

Tabel 3.2 Forventer du, at du har et andet job om 5 år?

Hvad betyder mest for tilfredsheden

2009-09-10T11:53:00.004+02:00

Hvilke arbejdsforhold har især betydning?
Hvilke arbejdsforhold ser især ud til at have betydning for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv? For at belyse dette, har vi gennemført en multivariat analyse af, hvordan lærerne især karakteriserer de arbejdspladser, de har givet karakteren 10 eller 12 - ud fra en vurdering af arbejdspladsens attraktivitet.

Analysen er afgrænset til lærere, der ikke har en chef-, inspektor- eller anden lederstilling.

Forhold der har indgået i analyserne
En lang række forhold har indgået i analyserne. Det drejer sig om:

Kendetegn ved lærerne:
• Køn
• Alder
• Civilstatus med/uden hjemmeboende børn
• Anciennitet
• Ansættelse som pædagogikumkandidat eller ej
• Ansættelse på deltid eller fuldtid
• Primære undervisningsfagområde
• Om læreren varetager en eller flere tillidsposter mv. /er aktiv i en faglig forening eller i GL

Kendetegn ved skolen:
• Skolens størrelse
• Skolens beliggenhed

Kendetegn ved jobbet og arbejdsforholdene:
• En række spørgsmål vedrørende omfanget af indflydelse, anerkendelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, konflikt mellem arbejdsliv og privatliv, tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, retfærdighed og respekt på arbejdspladsen, socialt fællesskab i arbejdet, støtte fra ledelse og kolleger.
• En række spørgsmål vedr. tilfredsheden med udvalgte delområder som f.eks. indholdet af arbejdsopgaverne, sammenhæng mellem opgaver og tid, mulighederne for at arbejde med sine fag, forberedelsesmulighederne på skolen, ressourcerne til undervisningsmaterialer, samarbejdet i lærerteam, sammensætningen af lærerteam, samarbejdet med eleverne, samarbejdet med ledelsen, mulighederne for kompetenceudvikling, lønnen, personalegoderne, adgang til PC og internet til hjemmearbejde, balancen mellem arbejdsliv og fritid, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, omfanget af administrativt arbejde, omfanget af rettearbejde, skemalægningen, planlægningen af særlige arrangementer, omfanget af sociale arrangementer for lærerne, de fysiske rammer for arbejdet, karrieremulighederne.
• Om skolens SU / MED / MIO fungerer som det skal
• En række spørgsmål om ledelsens rolle
• Om læreren har gode muligheder for at arbejde pædagogisk med elevernes læring
• Om læreren har en god kontakt til eleverne

Resultater
Når der tages højde for alle disse faktorer, viser analysen, at de forhold, der især betyder noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv er:
• Mening i arbejdet
• De fysiske rammer
• Det sociale fællesskab
• Skoletypen
• Sammenhængen mellem opgaver og tid
• Hvorvidt ledelsen kommunikerer klart
• Ledelsens kompetence
• Omfanget af personalegoder
• Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
• Støtte fra ledelsen
• Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
• Karrieremulighederne
• Anerkendelse

Disse forhold betyder således især noget for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv, svarende til at de har givet deres arbejdsplads karakteren 10 eller 12. Forholdene er listet efter graden af signifikans - med de mest signifikante faktorer nævnt først. Samtlige faktorer har imidlertid en høj grad af signifikans . Rapportens resterende kapitler belyser de enkelte faktorer mere indgående.

1 Mening i arbejdet
Jo større mening lærerne oplever, der er med arbejdet, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Mening i arbejdet vil sige, om lærerne oplever, at arbejdsopgaverne er meningsfulde, om de føler sig engagerede i deres arbejde, og om de føler yder en vigtig arbejdsindsats. Jo mere det er tilfældet, jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.

2 De fysiske rammer for arbejdet
Jo mere tilfredse lærerne er med de fysiske rammer for deres arbejde - jo større er sandsynligheden for, at de finder arbejdspladsen attraktiv.

3 Socialt fællesskab
Jo bedre lærerne oplever det sociale fællesskab med kollegerne, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Det sociale fællesskab vedrører stemningen mellem lærerne, samarbejdet blandt kollegerne og om læreren føler sig som en del af et fællesskab på skolen.

4 Skoletype
Lærerne på de almene gymnasier finder i højere grad deres arbejdsplads attraktiv end lærerne på HF-enkeltfag/kurserne og specielt på erhvervsgymnasierne, også når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen.

5 Sammenhængen mellem opgaver og tid
Jo mere tilfredse lærerne er med sammenhængen mellem opgaver og tid, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen.

6 Om ledelsen kommunikerer klart
Lærere der oplever, at ledelsen kommunikerer klart finder deres arbejdsplads mere attraktiv end lærere, der ikke oplever dette.

7 Om ledelsen er kompetent
Det er af væsentlig betydning for vurderingen af, hvor attraktiv arbejdspladsen er, om lærerne finder ledelsen kompetent. Lærere, der mener, det er tilfældet, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.

8 Omfanget af personalegoder
Jo større omfanget af personalegoder er - jo mere attraktiv vurderes arbejdspladsen.

9 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere
Jo højere grad af tillid og troværdighed, lærerne oplever mellem ledelse og medarbejdere, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen vurderes som meget attraktiv.

10 Social støtte fra ledelsen
Jo mere lærerne oplever, at de får støtte og hjælp fra ledelsen, jo mere attraktiv finder de arbejdspladsen. Social støtte drejer sig om, hvorvidt lærerne får hjælp og støtte fra ledelsen og om ledelsen er villig til at lytte til lærernes problemer med arbejdet.

11 Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen
Jo højere grad af retfærdighed og respekt lærerne oplever på arbejdspladsen, jo mere attraktiv finder de, at den er. Retfærdighed og respekt drejer sig om, hvorvidt konflikter bliver løst på en retfærdig måde, om ledelsen tager forslag fra de ansatte seriøst og om arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde.

12 Karrieremulighederne
Lærere der er meget tilfredse med deres karrieremuligheder finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.

13 Om arbejdet bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen
Lærere, der i meget høj grad eller i høj grad, føler sig anerkendt og påskønnet af ledelsen, finder arbejdspladsen mere attraktiv end de øvrige.

Hvad er godt, og hvad er skidt?

2009-09-10T11:43:00.007+02:00

Vi har spurgt lærerne i de gymnasiale uddannelser, hvor tilfredse de er med en lang række arbejdsforhold. Resultaterne giver os mulighed for at pege på de forhold, der er størst utilfredshed med - og de forhold, der er størst tilfredshed med. Det fremgår af Figur 3.11.

Størst tilfredshed med?
Størst tilfredshed er der - uden sammenligning - med indholdet af arbejdsopgaverne og samarbejdet med eleverne. Henholdsvis 90 % og 86 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse hermed. Herefter følger mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %), skolens tilbud om PC og internetadgang (66 %), omfanget af sociale arrangementer for lærerne (65 %), samarbejdet i lærerteam (60 %), de fysiske rammer for arbejdet (60 %) og forberedelsesmulighederne på skolen (60 %).

Figur 3.11 Hvor tilfreds er du med de følgende arbejdsforhold?

Flere af deltagerne i den afholdte workshop fandt, at det var bemærkelsesværdigt at så mange var tilfredse med tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde, og nævnte, at det måske hænger sammen med, at mange ikke kender mulighederne særlig godt. Som det fremgår af Figur 3.11, er der samtidigt også relativt mange (17 %), der er utilfredse med dette tilbud. Det er specielt de yngre lærere, der er utilfredse med tilbuddet om PC og internetadgangen - hvilket måske kan ses som en støtte for den fremsatte hypotese. Der er således en klar sammenhæng mellem lærernes alder, og andelen der er utilfredse med dette tilbud (Tabel 3.3).

Lærernes vurdering af forberedelsesmulighederne på skolen belyses yderligere i afsnit 5.6 og kapitel 9. Heraf fremgår det bl.a., at en tredjedel af lærerne ønsker en forbedring af mulighederne af forberedelse på skolen.

Størst utilfredshed med?
Størst utilfredshed er der med omfanget af det administrative arbejde. Halvdelen af lærerne (48 %) er utilfredse med dette (meget utilfredse eller utilfredse). Herefter følger sammenhængen mellem opgaver og tid, som 41 % er utilfredse med, lønnen, som 33 % er utilfredse med, balancen mellem arbejdsliv og fritid (32 %), personalegoderne (30 %) - eller manglen herpå, ressourcerne til undervisningsmaterialer (27 %), omfanget af rettearbejde (23 %), forberedelsesmulighederne på skolen (19 %), planlægningen og tilrettelæggelsen af møder (19 %) og mulighederne for kompetenceudvikling (18 %).

En lærer siger:

· Et stort problem efter reformen er, at gymnasielærerne skal undervise flere klasser end tidligere med flere elever (og har ekstra administrativt arbejde.) Det bliver uoverkommeligt, da et lærerjob ikke er som et kontorjob. Man er hele tiden på og der skal forberedelse til for at undervise og styre 30 livlige og begavede elever i 100 minutter. Man kan jo ikke lade kaos herske og tænke på, at man jo kun blev betalt for at lave eet opgaveark, hvis der er 45 min. tilbage af modulet. Resultatet er altså, at lærerne forbereder sig lige så meget som før, har flere timer og elever at forholde sig til, mere adm. arbejde og derfor mister arbejdsglæden og/eller får stress. Der kompenseres ikke i lønnen heller, så man kan forsvare jobbet med at det er et "karrierejob". Der er ikke mange karrieremuligheder som gymnasielærer, hvilket gør det ekstra vigtigt at stige i løn. Den store arbejdsbelastning gør det svært at deltage i udvalg, efteruddannelse o.a., da det altid er dårligt lønnet d.v.s. man arbejder reelt mere eller mindre gratis for at udvikle sig og man skal stadig have lige mange klasser for at oppebære en fuldtidsløn. Udviklingsmulighederne er altså ikke udpræget gode.

Mange lærere nævner gymnasiereformen som årsagen til den manglende sammenhæng mellem arbejdsopgaver og tiden og omfanget af det administrative arbejde.

Vurderingen i de forskellige aldersgrupper
For nogle af de arbejdsforhold, der er spurgt til, er der en relativt klar forskel på de forskellige aldersgruppers tilfredshed /utilfredshed - der skal ses i lyset af de krav der ofte stilles til lærerne i de pågældende aldersgrupper, og de behov de har.

Det gælder omfanget af administrativt arbejde, som de yngre lærere under 40 år ikke er lige så utilfredse med som deres ældre kolleger. Det samme er tilfældet med hensyn til ressourcerne til undervisningsmaterialer og samarbejdet med ledelsen. Omvendt er det især de yngre lærere, der er utilfredse med omfanget af sociale arrangementer for lærerne.

Blandt lærerne på 60+ år er utilfredsheden mindre med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og fritid, lønnen, personalegoderne, omfanget af rettearbejde, planlægningen og tilrettelæggelsen af møder, tilbuddet om PC og internetadgang til hjemmearbejde og omfanget af sociale arrangementer.

Blandt de 40-49-årige og de 50 – 59-årige er det bl.a. ressourcerne til undervisningsmaterialer der giver anledning til større utilfredshed. Det samme er tilfældet med hensyn til mulighederne for kompetenceudvikling, karrieremulighederne (gælder især for de 40-49-årige) og skemalægningen. Herudover skiller de 50-59-årige sig især ud fra de øvrige ved større utilfredshed med de fysiske rammer for deres arbejde og mulighederne for at arbejde med deres fag.

Tabel 3.3 Andel, der er meget utilfredse eller utilfredse med de viste forhold - i forskellige aldersgrupper.

Ledelsen

2009-09-10T11:21:00.004+02:00

Er ledelsen kompetent set med lærernes øjne? Er der tale om klar og synlig ledelse baseret på klare beslutninger, klar kommunikation og klare kommandoveje? Hvad er god ledelse i det hele taget set fra lærerværelset, og hvad bør ledelsen især sætte fokus på i fremtiden?

Det er nogle af spørgsmålene i dette kapitel, der også belyser lærernes vurdering af, i hvilket omfang de bliver inddraget i arbejdet med skolens udvikling og strategi, graden af forudsigelighed baseret på relevant information fra ledelsen på rette tid og sted og graden af tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere.

Kompetent ledelse?
Er ledelsen kompetent?
En af de afgørende parametre for, om lærerne på de gymnasiale uddannelser finder arbejdspladsen attraktiv, er, som vi har set (i afsnit 3.5.2), om de mener, at ledelsen er kompetent. Spørgsmålet er så, i hvilket omfang, det er tilfældet?

Kun 54 % mener, det er tilfældet
Her kunne det stå bedre til. Næsten halvdelen af lærerne (44 %) vil ikke skrive under på, at deres ledelse er kompetent. 1/5 er direkte uenige i, at det skulle være tilfældet (18 %), mens 1/4 (26 %) hverken er enige eller uenige (Figur 4.1). Kun godt halvdelen af lærerne (54 %) mener, at skoleledelsen er kompetent.

Hvem er ledelsen i denne henseende? I spørgeskemaet har vi afgrænset ledelsen som de nærmeste overordnede. Skolebestyrelsernes rolle analyseres ikke i det følgende.

To af undersøgelsens lærere siger:

· Jeg synes ikke vores ledelse er kompetent nok til at inspirere på det pædagogiske udviklingsområde og på teambuilding-området. Desværre er de så heller ikke ret god til at uddelegere og bruge dem, der så faktisk har kompetencerne. Det er ærgerligt, når der faktisk er rigtigt mange ressourcer i vores samlede lærerstab. Derudover er vores ledelse for sent og for dårligt forberedt og udviser ekstremt dårlig mødekultur - og det giver en masse arbejde op ad bakke, når man (jeg) egentlig gerne vil en hel masse, som ledelsen dybest set nok også vil! Hvis ledelsen altid har for travlt, får vi ikke rum til at præge skolens retning indenfor undervisnings, udvikling, teambuilding og strategi.
· Problemet med min ledelse ligger dels i den øverste ledelse, der udelukkende tænker på økonomi, samt personaleledelsen, der er yderst inkompetent (et resultat af en fusion), er ude af kontakt med lærerne og slet ikke støtter lærerne i konfliktsituationer med elever.

Der er relativt stor forskel på vurderingen af ledelsen i de forskellige typer af skoler. Specielt blandt lærerne på erhvervsgymnasierne, og på HF-enkeltfag/ kurserne er der således mange, der ikke finder ledelsen kompetent (Figur 4.1).

Figur 4.1 Angiv om du er enig eller uenig i, at ledelsen er kompetent.

Hvem er især uenige?
Vi har foretaget en multivariat analyse af, hvilke lærere, der især er uenige i, at ledelsen er kompetent , dvs. en analyse, der tager højde for de øvrige forhold, der indgår i analysen.

I analysen har vi inddraget en lang række baggrundsoplysninger. Det drejer sig om den enkelte lærers køn, alder, anciennitet, primære undervisningsfag samt oplysninger om hvorvidt læreren: er ansat i en chef, inspektor- eller anden mellemlederstilling, er aktiv i GL (som tillidsrepræsentant eller suppleant herfor, er medlem af GL-klubbestyrelsen eller aktiv på anden måde i GL), har en anden tillidspost (som medlem af skolebestyrelsen, SU/MED/MIO eller som sikkerhedsrepræsentant), er fag-fagligt aktiv (formand for PR/PU, pædagogikumvejleder, aktiv i faglig forening, eller fagrepræsentant), er medlem af udvalg nedsat af PR/PU/SU/MED/MIO, er ansat som pædagogikumkandidat, er ansat på fuldtid eller deltid og endelig oplysninger om den region skolen tilhører samt skolens størrelse.

Tager vi højde for alt dette, viser analysen, at de lærere, der især er uenige i, at ledelsen er kompetent, er lærere på skoler i region Syddanmark og i Grønland, lærere med lang anciennitet (jo længere - jo mere kritisk), lærere på erhvervsgymnasierne og specielt på HF-enkeltfag/kurserne, lærere der ikke har en lederstilling og lærere, der er aktive i GL. De øvrige forhold har ikke signifikant statistisk betydning.

Hvad er kompetent ledelse?
Men hvad er kompetent ledelse set med de gymnasiale læreres øjne? En del af svaret fremgår af Figur 4.2. Som det ses, er nogle af nøgleordene: medindflydelse, inddragelse i spørgsmål vedrørende skolens udvikling, en klar ansvars- og opgavefordeling, et godt kendskab til de enkelte lærere med fokus på deres individuelle muligheder, synlighed i det daglige, klar kommunikation, klare beslutninger samt overordnet og langsigtet planlægning. Hertil kommer anerkendelse og påskønnelse fra ledelsens side. Dette tema indgår ikke direkte i Figur 4.2, men som det vil fremgå af kapitel 6, er anerkendelse fra ledelsen vigtig for 72 % af lærerne i de gymnasiale uddannelser. Langt færre føler imidlertid, at de får anerkendelse og påskønnelse af ledelsen. Det vender vi tilbage til.

Figur 4.2 Hvad er god ledelse? De følgende spørgsmål drejer sig om, hvad du især mener god ledelse er. Angiv de 5 vigtigste.

En lærer siger:

· Grundlæggende er gymnasielærerjobbet MEGET attraktivt - men det er belastende, at vi de sidste 4 år har været underlagt en ikke-gennemtænkt og administrativ tung gymnasiereform, som har taget arbejdsglæden fra rigtig mange kolleger. Undersøgelsen her fokuserer meget på den enkelte lærers forhold til den daglige ledelse. Ledelsen på vores skole gør, hvad de kan for at skabe tålelige arbejdsvilkår inden for de urimelige administrative rammer, som reformen har pålagt os. Den side af sagen giver undersøgelsen desværre ikke mulighed for at belyse. Når man f.eks. svarer, at ledelsen skal arbejde mest med administration, så er det et påført onde, som de bliver nødt til at klare, hvis systemet ikke skal bryde sammen. Jeg ville da meget hellere kunne krydse af ved "undervisning" - men sådan er virkeligheden jo ikke i dag.

Ledelsens rolle 1

2009-09-10T11:03:00.012+02:00

Forskellen mellem lærernes behov og ønsker på den ene side og de hidtidige fokusområder på den anden er temaet i de to følgende figurer. Her er spørgsmålet dels:

hvad der har været mest fokus på fra ledelsens side i skoleåret 2008/2009
og hvad ledelsen især bør have fokus på i fremtiden.

Figur 4.3 Hvad har der været mest fokus på fra ledelsens side i dette skoleår? Angiv to forhold.

Figur 4.4 Hvad bør ledelsen især have fokus på i fremtiden? Angiv to forhold.

Som det fremgår, har ledelsen set med lærernes øjne især haft fokus på skolens økonomi, tiltrækningen af elever og administrative opgaver. I fremtiden bør ledelsen også have fokus på undervisningen, lærerne som ressource og en anerkendende kultur på skolen (Figur 4.3 og Figur 4.4).

Planlægning og inddragelse
De overordnede rammer
Generelt er der noget større enighed om, at ledelsen lægger de overordnede rammer for lærernes arbejde som undervisere og planlægger for hele året, end der er om, at ledelsen lytter til medarbejderne og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi.
Der er således temmelig stor enighed om, at den nærmeste ledelse lægger de overordnede rammer for lærernes arbejde som undervisere. 77 % er enige i dette (Figur 4.5). En yderligere analyse viser, at der ikke er afgørende forskel på de forskellige typer af gymnasier i denne henseende.

Der er også relativt mange, der mener, at ledelsen planlægger for hele året. 62 % er enige heri. 17 % er uenige. Det er især lærerne på de almene gymnasier, der mener, at ledelsen planlægger for hele året (64 %). Der er noget mindre enighed på erhvervsgymnasierne, hvor 49 % af lærerne er enige i dette. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel 59 %.

Figur 4.5 Lærernes syn på spørgsmål vedr. ledelsens planlægning og inddragelse af medarbejderne

Passende overordnede rammer?
En ting er imidlertid, at ledelsen lægger de overordnede rammer - noget andet er, om ledelsen lægger de overordnede rammer i passende grad. Det er der mere delte meninger om. Godt halvdelen af lærerne mener, at ledelsen lægger de overordnede rammer i passende grad. 28 procent er hverken enige eller uenige, 17 % er uenige.

Specielt på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne synes ledelsen at have problemer med at lægge nogle - set med lærernes øjne - passende rammer. På de almene gymnasier mener 57 % af lærerne, at ledelsen lægger nogle passende overordnede rammer. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er andelen kun henholdsvis 48 % og 44 %.

Lydhørhed?
Problemerne begynder at vise sig, når vi spørger til, om ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes ønsker og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling. Kun 49 % giver udtryk for, at ledelsen lytter til medarbejderne. 24 % erklærer sig uenige (Figur 4.5). Specielt på HF-enkeltfag/kurserne er der relativt mange af lærerne, der ikke mener, at ledelsen lytter til medarbejderne (30 %). Den tilsvarende andel er 24 % blandt lærerne på de almene gymnasier og 21 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.

Inddragelse? Mindst tilslutning finder vi til udsagnet om, at ledelsen inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling, herunder strategi, retning mv. Omkring halvdelen af lærerne (48 %) erklærer sig enige i dette. 26 % er uenige. Der er relativt stor forskel på de tre gymnasieformer i denne henseende. En noget større andel af lærerne på de almene gymnasier (50 %) er enige i, at de bliver inddraget i arbejdet med skolens udvikling og strategi end på erhvervsgymnasierne (38 %) og HF-enkeltfag/kurserne (39 %).

Vi har foretaget en multivariat analyse af, hvilke lærere, der især mener, at ledelsen ikke inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv., dvs. en analyse der tager højde for alle de øvrige forhold, der indgår i analysen . Igen ser vi, at det især drejer sig om lærere på skoler i region Sjælland, region Syddanmark og i Grønland, lærere med længere anciennitet, lærere der ikke har en lederstilling, lærere, der ikke er medlem af et udvalg nedsat af PR, PU, SU, MED eller MIO samt lærere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/ kurserne.

Nogle af undersøgelsens deltagere siger:

· Jeg ønsker, at mine overordnede kender til mit arbejdsindhold på en måde, så de kan være en rimelig samtalepartner i et udviklingsforløb. Jeg oplever blot, at almindelig undervisning ingen opmærksomhed har samt er prestigeløst. Derfor er det heller ikke vigtigt at inddrage os i beslutninger, endsige holde et rimeligt orienteringsniveau.
· Det halter meget på skolen vedr. information og inddragelsen af medarbejderne.
· (Ønsker) mere inddragelse i beslutningsprocesser.
· Arbejdspladsen er et administrativt kaos. Forsømmelsesregistreringen sejler, man planlægger fra dag til dag, og overlever fra dag til dag. Den hjælp jeg søger er en markant opstramning i forhold til disse ting.; Vi har på arbejdspladsen forsøgt at tvinge ledelsen til at afholde MUS-samtaler, men det løb ud i sandet efter halvdelen af lærerkollegiet havde været igennem. Rektor løb træt og måtte opgive at gennemføre resten. Der er ingen plan for den enkeltes kompetenceudvikling eller videreuddannelse. Alle kræfter bruges på at holde skuden i vandet hos ledelsen.; Det skyldes ikke ond vilje hos ledelsen, det har bare været umuligt at finde og ansætte kompetente folk.; Der er intet samarbejde mellem de ansatte og ledelsen af samme grund.
· På trods af en dårlig karakter til min arbejdsplads, er jeg meget glad for mit arbejde, hvilket skyldes kolleger og eleverne samt mit faglige engagement. Min utilfredshed hænger i høj grad sammen med ledelsen - manglende kommunikation og de forsømmer at udnytte et kompetent kollegium af veluddannede mennesker. Vi føler os ikke taget alvorligt.

Forudsigelighed
Forudsigelighed i arbejdet handler som nævnt om at undgå usikkerhed og uvished i det store perspektiv. Dvs. om, hvorvidt læreren får besked om vigtige beslutninger i god tid og generelt får den information, han/hun skal bruge for at klare sit job godt nok. Ifølge NFA opnås det ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. Det er en central ledelsesopgave.
Som det ses af Figur 4.6, vurderes graden af forudsigelighed i arbejdet lidt lavere blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser end blandt flere af de øvrige relevante faggrupper. Især er der tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne har en relativt lav forudsigelighed i deres arbejde sammenlignet med de øvrige grupper.

Figur 4.6 Graden af forudsigelighed i arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Forklaringen ser for det første ud til at være, at lærerne på de gymnasiale uddannelser - specielt lærerne på erhvervsgymnasierne og til dels også på HF-enkeltfag/kurserne - ikke mener, de får den information, de har behov for, i samme grad som de danske lønmodtagere som helhed. Blandt de danske lønmodtagere som helhed svarer 49 %, at de i meget høj grad eller i høj grad får al den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. Blandt undersøgelsens lærere er den tilsvarende andel 38 % og blandt lærerne på erhvervsgymnasierne er den 31 %. Her er der basis for forbedringer.

Figur 4.7 Får du al den information du behøver for at klare dit arbejde godt?

For det andet er forklaringen, at der er en tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne og på HF-enkeltfag/kurserne mener, at den information de får, kommer for sent (Figur 4.7 og Figur 4.8). Blandt samtlige danske lønmodtagere erklærer 36 % sig enige i, at de får informationen i god tid . På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 21 %. På HF-enkeltfag/kurserne er den 25 %.

Samlet set er der påfaldende få af lærerne i de gymnasiale uddannelser, der mener, at de får den information de har brug for (38 %), og at de får den i god tid (30 %).

Figur 4.8 Får du på skolen information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid?

Ledelsens rolle 2

2009-09-10T10:15:00.008+02:00

Klar og synlig ledelse?
Klar og synlig ledelse hænger blandt andet sammen med fysisk og psykisk nærvær og tilgængelighed og med evnen til at synliggøre, kommunikere og virkeliggøre skolens strategi.

Generelt tyder undersøgelsen på, at der er et stort behov for at styrke den synlige ledelse på gymnasierne. Set med lærernes øjne står det lidt bedre til med ledelsens synlighed i det daglige og evnen til at træffe klare beslutninger og sætte deadlines, end det gør med kommandovejene, men der synes at være et stort forbedrings-potentiale på alle områder.

Kun godt halvdelen af lærerne (57 %) mener, at ledelsen er synlig i det daglige - det område, hvor det står bedst til. Der er således noget større tilslutning til udsagnene om, at ledelsen er synlig i det daglige, og træffer klare beslutninger og sætter deadlines (50 %), end der er til udsagnene om, at ledelsen kommunikerer klart (38 %) og tilstrækkeligt (36 %), og at kommandovejene er klare og entydige (37 %) (Figur 4.9).

Figur 4.9 Lærernes vurdering af spørgsmål vedr. klar og synlig ledelse

27 % mener, at ledelsen er for langt fra deres hverdag - 43 % erklærer sig uenige heri (ikke vist på figuren).

Synlig ledelse i det daglige?
Der er stor forskel på vurderingen af ledelsens synlighed i de enkelte typer af gymnasier. Specielt på HF-enkeltfag/kurserne er der en udbredt opfattelse af, at ledelsen ikke er synlig. Kun 35 % af lærerne mener, at ledelsen her er synlig i det daglige (Figur 4.10). På de almene gymnasier er ledelsen langt mere synlig. Her mener 61 %, at ledelsen er synlig i det daglige. Samtidig finder op imod en femtedel imidlertid ikke, at det er tilfældet. På erhvervsgymnasierne er det kun omkring halvdelen af lærerne, der mener, at ledelsen er synlig i det daglige.

Figur 4.10 Er du enig eller uenig i, at ledelsen er synlig i det daglige?

Et problem
En del af forklaringen på, at ledelsen er mindre synlig på HF-enkeltfag/kurserne kunne være, at nogle af lærerne har aftenundervisning. En analyse af spørgsmålet afslører dog ikke signifikant forskel på vurderingen af ledelsens synlighed mellem de lærere, der underviser mest om aftenen og de lærere, der udelukkende underviser om dagen. En anden forklaring kan være, at en del VUC'er er blevet slået sammen de senere år, så ledelsen i nogle tilfælde 'bor' på en anden adresse end den, nogle af lærerne underviser på. Mange erhvervsskoler har også flere adresser, hvilket betyder, at ledelsen måske ikke er synlig i praktisk forstand. Spørgsmålet er derfor, om den manglende synlighed er et problem?

Det ser det umiddelbart ud til at være - i hvert fald for HF-enkeltfag/ kursernes vedkommende. Her mener 39 % af lærerne, at ledelsen er for langt fra deres hverdag. Den tilsvarende andel er 25 % på såvel de almene gymnasier som erhvervsgymnasierne. For alle tre skoletyper er der en meget klar sammenhæng mellem ledelsens synlighed og vurderingen af, om ledelsen er for langt fra lærernes hverdag.

Klare beslutninger?
Halvdelen af lærerne mener som sagt, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines - mens godt en femtedel (22 %) erklærer sig uenige heri (Figur 4.9).

Der er klar forskel på vurderingen blandt lærerne på de forskellige typer af skoler. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er det kun omkring 40 % af lærerne, der mener, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines - omkring 1/4 er uenige i, at det er tilfældet (Figur 4.11).

Figur 4.11 Er du enig eller uenig i, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines? Opdelt efter skoletype.

Der er markant forskel på lærernes vurdering af, om ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines, alt efter om de er aktive i GL eller ej. De aktive er væsentligt mere kritiske overfor ledelsens evne hertil. Kun 39 % af de aktive mener således, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines. Den tilsvarende andel er 51 % blandt de lærere, der ikke er aktive i GL (Figur 4.12).

Figur 4.12 Er du enig eller uenig i, at ledelsen tager klare beslutninger og sætter deadlines? Opdelt efter om lærerne er aktive i GL eller ej.

En mulig fortolkning er, at de lærere, der er aktive i GL, også er de lærere, der er mest opmærksomme på og dermed især lægger mærke til de beslutninger, der bliver/ikke bliver truffet af ledelsen. I det omfang denne fortolkning er korrekt, betyder det, at jo bedre kendskab lærerne har til ledelsens beslutninger - jo ringere vurderer de ledelsens evne til at træffe klare beslutninger. En anden mulig fortolkning er, at de lærere, der oplever problemer af forskellig art, er mere motiverede for at være aktive i GL-sammenhæng.

Klar ansvars- og opgavefordeling?
42 % af lærerne mener som tidligere nævnt, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling - mens en fjerdedel (24 %) er uenige heri (Figur 4.9).
Figur 4.13 viser vurderingen af ansvars- og opgavefordelingen på de tre skoletyper. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er det kun 36 % af lærerne, der mener, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling - næsten en lige så stor del (30 %) er uenige i, at det er tilfældet.

Figur 4.13 Er du enig eller uenig i, at ledelsen sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling? Opdelt efter skoletype.

Klar kommunikation?
Kun 38 % af lærerne mener, at ledelsen kommunikerer klart. 32 % er uenige i, at det er tilfældet (Figur 4.9). Vi har gennemført en multivariat analyse af, hvilke lærere, der især er uenige i, at ledelsen kommunikerer klart . Det drejer sig især om lærere på skoler i region Syddanmark, region Sjælland og i Grønland, lærere der ikke har en lederstilling, lærere på erhvervsgymnasierne og i endnu højere grad på HF-enkeltfag/kurserne, lærere med længere anciennitet (jo større anciennitet - jo mere kritisk), kvindelige lærere, yngre lærere (jo yngre - jo mere kritisk) og lærere hvis primære undervisningsfag hører til gruppen 'øvrige humanistiske fag' (dvs. andre humanistiske fag end fremmedsprog) og til dels de samfundsvidenskabelige fag .

Som nævnt er vurderingen af ledelsens evne til at kommunikere klart endnu dårligere på erhvervsgymnasierne og specielt på HF-enkeltfag/kurserne end på de almene gymnasier. Det ses også af Figur 4.14. På HF-enkeltfag/kurserne er andelen, der ikke mener, at ledelsen kommunikerer klart 41 %. Den tilsvarende andel er 35 % på erhvervsgymnasierne og 30 % på de almene gymnasier.

Figur 4.14 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer klart? Opdelt efter skoletype.

Tilstrækkelig kommunikation?
Blandt de belyste aspekter af synlig ledelse i Figur 4.9 er det spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt, som lærerne giver den dårligste vurdering. Kun 36 % af lærerne mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt, og samtidig er 35 % uenige i, at det er tilfældet.
Der er en vis forskel på de to køns vurdering af ledelsens evne til at kommunikere tilstrækkeligt. 39 % af de kvindelige lærere mener ikke, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Den tilsvarende andel er 31 % blandt de mandlige lærere (Figur 4.15).

Figur 4.15 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter køn.

Også med hensyn til denne dimension af ledelsens kommunikation er der forskel på de tre skoletyper. På HF-enkeltfag/kurserne er det kun 29 % af lærerne, der mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Hele 45 % mener ikke, at det er tilfældet. De tilsvarende andele er 40 % på erhvervsgymnasierne og 33 % på de almene gymnasier (Figur 4.16).

Figur 4.16 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter skoletype.

Figur 4.17 viser lærernes vurderinger i de enkelte regioner. 42 % af lærerne i region Syddanmark mener ikke, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. Det samme er tilfældet blandt 36 % af lærerne i region Sjælland. Generelt er der mindst omkring en tredjedel af lærerne i de enkelte regioner, der ikke finder kommunikationen tilstrækkelig. Der ser desuden ud til at være massive kommunikationsproblemer på skolerne i Grønland. Ingen af undersøgelsens (få) deltagende lærere herfra mener, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt. 74 % erklærer sig direkte uenige i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt.

Figur 4.17 Er du enig eller uenig i, at ledelsen kommunikerer tilstrækkeligt? Opdelt efter skolens beliggenhed.

Klare og tydelige kommandoveje?
Vi så i Figur 4.9, at kun 37 % af lærerne mener, at kommandovejene er klare og entydige, mens 35 % direkte erklærede sig uenige heri.

· Mere information, flere møder med lederen, mere synlighed fra lederens side, mere kommunikation generelt.
· En SYNLIG ledelse, der formår at skabe STRUKTUR under de forandringer, som er en del af gymnasieverdenen - det være sig lige fra de store linjer til de små dagligdagsudfordringer.
· Jeg er meget glad for mit job, men ikke for min arbejdsplads. Og det skyldes entydigt ledelsen, der er meget dårlig til at kommunikere, til at tydeliggøre kompetenceansvar og der ofte griber til impulsive, halvdårlige hovsaløsninger. Desuden favoriserer de klart visse lærere i deres fordeling af arbejdsopgaver. Det kan man ikke være tilfreds med.

Ledelsesopgaver
Hvilke opgaver varetager ledelsen på skolerne? Figur 4.18 giver en del af svaret. Godt halvdelen af undersøgelsens deltagere giver udtryk for, at ledelsen på deres skole sammensætter AT-team/studieområde-team, og at ledelsens udelukkende tager sig af det administrative og overlader det pædagogiske til lærerne. Omkring en femtedel oplyser, at det ikke er sådan på deres skole.

MUS-samtaler
Det står efter alt at dømme sløjt til med hensyn til afholdelsen af medarbejdersamtaler. Kun 52 % af lærerne har været til MUS-samtale inden for de sidste 12 måneder. Det afspejler sig i lærernes vurdering af, om ledelsens sikrer, at der afholdes årlige MUS-samtaler. Kun 45 % af lærerne svarer, at ledelsen sikrer dette. 38 % erklærer sig uenige i, at det er tilfældet.
Problemet ser bl.a. ud til at hænge sammen med, at ledelsen mange steder også er ved at drukne i opgaver, ikke sikrer den nødvendige uddelegering af kompetence og ikke prioriterer MUS-samtalerne og de aftaler, der bliver truffet i den forbindelse højt nok .

Et par af undersøgelsens deltagere siger:

· Jeg har kun været til 1 MUS i løbet af de 4 år, jeg har været ansat, og sidst jeg prøvede at tage det op med min nærmeste chef, blev det fejet af banen som unødvendigt. Og når jeg ser, hvor overbebyrdet xxx er med arbejde, kan jeg næsten ikke få mig selv til at insistere.
· Det har tidligere i alt for høj grad været op til den enkelte, og de fleste har ikke følt et presserende behov, idet aftaler og mål bliver glemt i det øjeblik, MUS er blevet afholdt.

Problemet er relativt stort på alle tre skoletyper. Det ser dog ud til at være størst på de almene gymnasier og på HF-enkeltfag/kurserne - hvor henholdsvis 39 % og 38 % er uenige (Figur 4.19). Geografisk er der tilsyneladende især problemer på skolerne i region Syddanmark, region Sjælland og i Grønland - hvor henholdsvis 47 %, 46 % og 83 % ikke mener, at ledelsen sikrer afholdelsen af årlige MUS-samtaler.

Figur 4.18 Hvilke opgaver varetager ledelsen?

Figur 4.19 Sikrer ledelsen, at der afholdes årlige MUS-samtaler?

Oversættelse af bekendtgørelser
Kun 44 % af lærerne oplyser, at ledelsen 'oversætter' ministerielle bekendtgørelser til brug i det daglige arbejde. Godt en fjerdel (26 %) er uenige i, at ledelsen yder denne service overfor medarbejderne.

Andre opgaver
Generelt er det efter alt at dømme undtagelsen, at ledelsen fremmer og organiserer team-building blandt lærerne. Kun 20 % mener, at ledelsen påtager sig denne opgave. Endnu færre mener, at ledelsen arbejder for at forbedre offentlighedens forståelse af jobbet som lærer i gymnasieskolen (13 %) - og stort set ingen mener, at ledelsen arbejder for rotationsmuligheder mellem gymnasiesektoren og andre sektorer.

Tillid og troværdighed

2009-09-10T09:25:00.004+02:00

Tillid og troværdighed
Tillid og troværdighed handler som sagt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige. Stoler ledelsen på medarbejdernes evner til at udføre et godt stykke arbejde, og kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Og kan medarbejderne frit give udtryk for deres holdninger og følelser uden at være bange for negative konsekvenser.

Samlet set svarer lærernes vurdering af graden af tillid og tryghed mellem ledelse og medarbejdere nogenlunde til niveauet blandt samtlige danske lønmodtagere - dog er der en tendens til, at det er lidt lavere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne end blandt de danske lønmodtagere og flere af de grupper, vi her sammenligner med (Figur 4.20).

Figur 4.20 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Flertallet af lærerne mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. Alligevel er der ganske mange, der ikke uden videre erklærer sig enige i, at det er tilfældet (hhv. 34 % og 44 %). Samtidig er der 12 % af lærerne, der mener at ledelsen holder vigtige informationer skjult for lærerne, og 29 % der svarer, at det gør ledelsen delvist. Her synes der også at være et klart forbedringspotentiale i arbejdet for at udvikle endnu mere attraktive arbejdspladser.

Figur 4.21 Tillid og troværdighed

Note: Bemærk at den nederste søjle 'vender' omvendt.

Vi har også gennemført en multivariat analyse af, hvilke lærere, der ikke mener, at man i meget høj eller i høj grad kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen - dvs. en analyse af, hvem der ikke svarer i meget høj grad/ i høj grad til spørgsmålet. Igen er billedet nogenlunde det samme. Det er især tilfældet for lærere, der ikke har en lederstilling, lærere på skoler i Grønland og region Syddanmark, lærere på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne, lærere med længere anciennitet (jo større anciennitet - jo mere kritiske), kvindelige lærere, lærere der ikke er medlemmer af et udvalg nedsat af PR/PU/SU/MED eller MIO samt lærere der er aktive i GL.

Retfærdighed og respekt
Retfærdighed og respekt handler som nævnt om, hvorvidt de ansattes forslag behandles seriøst af ledelsen, om arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt blandt de ansatte, og om konflikter bliver løst på en retfærdig måde.

Lærernes vurdering af graden af retfærdighed og respekt svarer nogenlunde til niveauet blandt samtlige danske lønmodtagere.

Figur 4.22 Retfærdighed og respekt på arbejdspladsen målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Lærernes svar på de spørgsmål, der drejer sig om retfærdighed og respekt, afspejler imidlertid et væsentligt forbedringspotentiale. Mindre end halvdelen af lærerne mener, at forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen (42 %). Og mindre end en tredjedel mener, at arbejdsopgaverne og arbejdstiden bliver fordelt på en retfærdig måde (31 %). Kun 29 % mener, at konflikter i meget høj eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde.

Figur 4.23 Retfærdighed og respekt

En lærer siger:

· Jeg er meget glad for mit job, men ikke for min arbejdsplads. Og det skyldes entydigt ledelsen, der er meget dårlig til at kommunikere, til at tydeliggøre kompetenceansvar og der ofte griber til impulsive, halvdårlige hovsaløsninger. Desuden favoriserer de klart visse lærere i deres fordeling af arbejdsopgaver. Det kan man ikke være tilfreds med.

Introduktion af nye lærere

2009-09-09T13:56:00.005+02:00

Når nye lærere skal tiltrækkes og ikke mindst fastholdes er der bl.a. behov for, at de får en god introduktion. Vi har spurgt, hvorvidt lærerne mener, at der er et godt introduktionsprogram for nye lærere.

Figur 4.24 Er der et godt introduktionsprogram for nye lærere?

Det synes langt fra at være tilfældet alle steder - og specielt på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne - er der kun få, der mener at der er et godt introduktionsprogram.
Samlet set svarer 31 % af lærerne, at det er der i meget høj eller i høj grad - på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er denne andel henholdsvis 11 % og 15 %. 23 % af lærerne afviser, at der er et godt introduktionsprogram. Denne andel er 46 % blandt lærerne på erhvervsgymnasierne og 36 % blandt lærerne på HF-enkeltfag/kurserne.

Indflydelse

2009-09-09T11:17:00.007+02:00

Denne undersøgelse viser, at indflydelse til medarbejderne er et af nøgleordene i skabelsen af mere attraktive arbejdspladser for lærerne på de gymnasiale uddannelser. I dette kapitel belyser vi, hvilke forhold lærerne især mener, det er vigtigt at have indflydelse på, og hvordan det svarer til den indflydelse de har på de pågældende områder.

Et andet vigtigt tema er lærernes engagement og mening i arbejdet set i forhold til andre relevante faggrupper.

Forholdet mellem arbejde og privatliv er mere konfliktpræget blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser end blandt de danske lønmodtagere som helhed. Dette spørgsmål belyses også i dette kapitel.

I forlængelse heraf er det spørgsmålet, hvor mange lærere, der har brug for at forberede sig på skolen. Dette spørgsmål belyses sidst i kapitlet, hvor lærernes tilfredshed med forberedelsesmulighederne tillige undersøges.

Indflydelse
Indflydelse er et af nøgleordene i skabelsen af mere attraktive arbejdspladser for lærerne på de gymnasiale uddannelser. Vi har således set, at kun omkring halvdelen af lærerne mener, at ledelsen er lydhøre over for medarbejdernes ønsker og inddrager lærerne i arbejdet med skolens udvikling og strategi mv. (afsnit 4.2.1). Vi har også set, at en af de vigtige parametre for, om lærerne finder deres arbejdsplads attraktiv, er, om de opfatter ledelsen som kompetent (afsnit 3.5) - og netop ledelsens lydhørhed og inddragelse af medarbejderne er de to topscorere, når vi beder lærerne give deres bud på, hvad god ledelse er (Figur 4.2). Endelig peger lærerne i kapitel 10 på, at lærernes indflydelse er et af de forhold, der især skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. En tredjedel af lærerne nævner således lærernes indflydelse som et af de 5 vigtigste arbejdsforhold, der skal forbedres, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Hvad er det vigtigt at have indflydelse på og hvad har lærerne indflydelse på?
Spørgsmålet er nu, hvad lærerne især mener, det er vigtigt at have indflydelse på, og i hvilket omfang det svarer til de områder, hvor de har indflydelse.

Figur 5.1 og Figur 5.2 giver et billede heraf. Umiddelbart ser der ud til at være et misforhold imellem de områder, hvor lærerne mener, det er vigtigt at have indflydelse, og de områder hvor de har indflydelse.

Beslutninger om eget arbejde, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr og time-fagfordeling er de tre områder, som flest mener, det er vigtigt at have indflydelse på. Henholdsvis 95 %, 93 % og 84 % af lærerne mener, at det i meget høj eller i høj grad er vigtigt at have indflydelse her. Andelen, der mener, at de har en meget høj eller høj grad af indflydelse på disse områder, er noget lavere - henholdsvis 57 %, 71 % og 36 %.

Figur 5.1 Hvad er vigtigt for lærerne at have indflydelse på?

Figur 5.2 Har du sammen med dine kolleger indflydelse på?

I prioriteringen af, hvad der er vigtigt at have indflydelse på følger herefter indholdet og omfanget af efteruddannelse (78 %), organisering af teamsamarbejdet (78 %), skolens udvikling (78 %), etablering og styring af udvalg på skolen (67 %) og klasse-/ holdstørrelsen (62 %). Færrest mener, det er vigtigt at have indflydelse på løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (42 %) og skolens langsigtede økonomiske planlægning (34 %).

Graden af indflydelse varierer efter område. Flest giver udtryk for, at de har en høj grad af indflydelse på indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr (71 %) og på beslutninger om eget arbejde (57 %). Herefter følger etablering og styring af udvalg på skolen (44 %) og organisering af team-samarbejdet (43 %) samt time-fagfordelingen (36 %), indhold og omfang af efteruddannelse (32 %) og skolens udvikling (29 %). Mindst indflydelse ser lærerne ud til at have på holdoprettelse (6 %), løbende ændringer i skolens økonomiske prioriteringer (5 %), skolens langsigtede økonomiske planlægning (4 %) og klasse-/ holdstørrelsen (3 %).

Misforhold
Som nævnt tyder Figur 5.1 og Figur 5.2 på, at der er et klart misforhold mellem de områder, hvor lærerne mener, det er vigtigt at have indflydelse, og de områder hvor de har indflydelse. For at få et klarere billede af dette har vi gennemført en analyse af, på hvilke områder det især ser ud til at være vanskeligt for lærerne at få indflydelse.
Resultaterne fremgår af Figur 5.3.

For hvert område har vi taget udgangspunkt i de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område. Figuren viser hvor stor en del af disse lærere, der kun har ringe/ meget ringe grad af indflydelse på det pågældende område.

Figur 5.3 Indikator for hvor de gymnasiale lærere især har vanskeligt ved at få indflydelse

Søjlerne viser, hvor stor en andel af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område, som oplyser, at de kun har det i ringe eller meget ringe grad.

Svært at få indflydelse
Analysen fortæller således noget om, hvor stor en andel, der stort set ikke har indflydelse på de områder, hvor de mener, det er vigtigt at have det. Resultatet kan således opfattes som en indikator for, hvor det er vanskeligt at få indflydelse.
Det ser ud til at være særlig svært at få indflydelse med hensyn til klasse-/ holdstørrelsen (86 %), skolens langsigtede økonomiske planlægning (71 %), de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer (67 %) og holdoprettelsen (59 %) . På disse områder er det tilsyneladende særlig svært for lærerne at få tilstrækkelig indflydelse, selv om de prioriterer det. Også med hensyn til spørgsmål om indhold og omfang af efteruddannelse (27 %), skolens udvikling (22 %), time-/fagfordelingen (19 %) og organiseringen af teamsamarbejdet (18 %) ser det imidlertid ud til at være vanskeligt at få den ønskede indflydelse.

Nogle af undersøgelsens deltagere efterlyser bl.a.:

· Mere indflydelse på holdstørrelser og hvilke hold man får.
· Indflydelse på beslutninger; Indflydelse i udvalg; indflydelse på oprettelse af nye studieretninger m.m. indflydelse på klasseværelsets indretning etc
· At få rigtig indflydelse i udvalg i stedet for pseudodemokrati

Andre ser ikke den manglende indflydelse som udtryk for den lokale ledelsesstil:

· Den manglende indflydelse skyldes snarere politiske beslutninger end lokale forhold

På flere områder er det tilsyneladende vanskeligere at få indflydelse på erhvervsgymnasierne - og til dels også på HF-enkeltfag/kurserne - end på de almene gymnasier, som det ses af Figur 5.4.

Det gælder især med hensyn til indflydelse på skolens langsigtede økonomiske planlægning, på de løbende økonomiske prioriteringer, på indholdet og omfanget af efteruddannelse, på skolens udvikling, på time-/ fagfordelingen, på etablering og styring af udvalg på skolen og på indkøb af undervisningsmaterialer og udstyr.

En af undtagelserne fra dette generelle billede vedrører holdoprettelsen, hvor det især synes vanskeligt at få indflydelse på erhvervsgymnasierne og de almene gymnasier.

Figur 5.4 Indikator for hvor lærerne især har vanskeligt ved at få indflydelse - opdelt efter skoletype

Søjlerne viser, hvor stor en andel af de lærere, der mener, det er vigtigt at have indflydelse på det pågældende område, som oplyser, at de kun har det i ringe eller meget ringe grad.

Mening i arbejdet

2009-09-09T10:56:00.004+02:00

Mening i arbejdet drejer sig om, hvorvidt man opfatter arbejdsopgaverne som meningsfulde, føler man yder en vigtig arbejdsindsats, og føler sig motiveret og engageret i sit arbejde. Graden af mening i arbejdet er ifølge analysen i kapitel 3, det, der har størst betydning for, om lærerne vurderer deres arbejdsplads som attraktiv.

Lærernes vurdering af meningen i arbejdet svarer til vurderingen blandt samtlige danske lønmodtagere - og til vurderingen blandt de grupper, vi sammenligner med (Figur 5.3).

Figur 5.5 Meningen i arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Engagement
Lærernes engagement i arbejdet fremgår også tydeligt af Figur 5.6, der dog også rummer et faresignal. Næsten en femtedel af lærerne føler sig kun delvist engagerede og motiverede i deres arbejde og mener kun, at deres arbejdsopgaver delvist er meningsfulde.

Figur 5.6 Meningen i arbejdet

Problemet ser ud til at være lidt større på erhvervsgymnasierne end på de almene gymnasier. Forskellen er dog begrænset (Figur 5.7).

Figur 5.7 Føler du dig engageret og motiveret i dit arbejde?

Kontakten med eleverne
Kontakten med eleverne spiller efter alt at dømme en meget vigtig rolle for lærernes engagement og motivation - men årsag og virkning kan naturligvis gå begge veje. Under alle omstændigheder giver Figur 5.8 et klart billede af sammenhængen mellem lærernes engagement og kontakten med eleverne. Jo bedre kontakten er, jo større er engagementet og motivationen.

Figur 5.8 Føler du dig engageret og motiveret i dit arbejde? Opdelt efter kontakten med eleverne

God kontakt med eleverne: Lærere der har svaret 'I meget høj grad/ i høj grad' til spørgsmålet, om de har en god kontakt med eleverne. Hverken god eller dårlig kontakt: Lærere der har svaret 'Delvist' til spørgsmålet. Dårlig kontakt med eleverne: Lærere der har svaret: I ringe grad/ I meget grad til spørgsmålet.

Arbejdets indhold

2009-09-09T10:36:00.004+02:00

Vi har tidligere (i kapitel 3) set, at lærerne er meget tilfredse med indholdet af deres arbejdsopgaver. Det ses også af Figur 5.9, der viser et uddrag af resultaterne i Figur 3.11. 90 % af lærerne er meget tilfredse eller tilfredse ned indholdet af deres arbejdsopgaver - og der er også ganske stor tilfredshed med mulighederne for at arbejde med sine fag (72 %). Størst utilfredshed er der som tidligere nævnt med omfanget af det administrative arbejde - som halvdelen af lærerne er utilfredse med - og omfanget af rettearbejde.

Figur 5.9 Lærernes tilfredshed med udvalgte dele af arbejdsopgaverne - uddrag af Figur 3.11

Der er en tendens til, at lærerne på erhvervsgymnasierne er mere utilfredse end de øvrige med flere af de arbejdsforhold, der indgår i Figur 5.9. Det gælder bl.a. specielt med hensyn til skemalægningen, hvor 25 % af lærerne på erhvervsgymnasierne er utilfredse og med hensyn til planlægningen af særlige arrangementer f.eks. åbent hus, hvor 14 % er utilfredse.
Lærerne på HF-enkeltfag/kurserne er de mest tilfredse, hvad angår omfanget af det administrative arbejde, hvor 31 % erklærer sig tilfredse, og omfanget af rettearbejde, hvor 52 % er tilfredse.

Lærerne på de almene gymnasier er de mest tilfredse med hensyn til skemalægningen, som 60 % er tilfredse med, planlægningen af særlige arrangementer, som 59 % er tilfredse med og omfanget af sociale arrangementer for lærerne, som 66 % er tilfredse med.

Arbejdsbelastning

2009-09-09T09:47:00.007+02:00

Sammenhæng mellem opgaver og tid
Sammenhængen mellem opgaver og tid er et af de arbejdsforhold, der har størst betydning for, om lærerne vurderer deres arbejdsplads som attraktiv. Det fremgik af analysen i kapitel 3.

Desuden er bedre tid til at udføre arbejdet den forbedring, som flest lærere efterlyser, hvis arbejdet skal være mere attraktivt. 56 % af lærerne udpeger tid til at udføre arbejdet blandt de 5 vigtigste arbejdsforhold, der skal forbedres, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Det er derfor ikke overraskende, at der er stor utilfredshed med sammenhængen mellem opgaver og tid. 41 % af lærerne er utilfredse/ meget utilfredse (Figur 5.10). Kun 35 % er tilfredse. Utilfredsheden er markant større blandt lærerne på de almene gymnasier (42 %) og på erhvervsgymnasierne (42 %) end på HF-enkeltfag/kurserne (32 %).

Figur 5.10 Er du tilfreds med sammenhængen mellem opgaver og tid?

En lærer udtrykker det på denne måde:

· Den administrative byrde er langt større efter reformen, jeg har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter i samme grad, som fx at løbe ½ time 3 gange om ugen. Mail og elektronisk kommunikation - det er et gode og et helvede. Den tid der anvendes på at holde sig ajour på konferencer og svare på mails hver dag, er alt for meget i forhold til tiden der gives til forberedelsesfaktoren. Alt for meget arbejde får etikette af "fælles forberedelse" Problemet i akkord og den administrativ arbejdsbyrde er at man ikke kan tage det fra forberedelsen til den enkelte time. Hvem har lyst til at stå uforberedt over for 31(!)personer. Lectio er en hjælp men også tidsrøver. Derfor løber min daglige arbejdstid fra 7.00 om morgnen, til 23.30 om aftenen afbrudt af morgenmad frokost og aftensmad og tv avis. Det lyder trist, men det er realiteten at rigtig mange dage ser således ud gennem et skoleår. Det er som ovenfor beskrevet at det er svært at stoppe arbejdet når tiden er brugt.

Variation i arbejdsbelastning
Vi har spurgt lærerne, hvordan de vurderer den variation, der er i deres arbejdsbelastning i løbet af skoleåret. Ganske mange (20 %) finder, at den er alt for stor - og yderligere 47 % peger på, at den er i overkanten. Kun 32 % finder den passende, mens 1 % gerne så lidt mere variation i arbejdsbelastningen over året.

En lærer efterlyser således:

· Bedre mulighed for forudsigelighed og ensartethed i arbejdsbelastningen over året, så vi ikke stresser os selv ihjel i efteråret og har langt mellem lektionerne i foråret. Det giver ro og balance i hverdagen, at arbejdet bliver jævnt, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. Det giver også gladere medarbejdere.

Det er specielt lærerne på de almene gymnasier (21 %) og til dels på erhvervsgymnasierne (18 %), der finder variationen over året alt for stor. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel kun 9 %. Det hænger formentlig sammen med, at man på VUC ikke har de flerfaglige forløb, som blandt andet er årsag til den store variation i arbejdsbelastningen.

Forholdet mellem arbejde og privatliv

2009-09-09T09:30:00.003+02:00

Forholdet mellem arbejde og privatliv er mere konfliktpræget blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser end blandt de danske lønmodtagere som helhed.

Forholdet mellem arbejde og privatliv
Lærerne på de gymnasiale uddannelser har væsentligt større konflikt mellem arbejde og privatliv end de danske lønmodtagere som helhed. Det fremgik af kapitel 3.
Målingen af arbejds/privatlivskonflikten fokuserer som nævnt på den mulige konflikt, der kan opstå mellem arbejde og familie-/privatliv. Det drejer sig især om konflikter vedrørende psykisk og fysisk overskud og konflikter vedrørende lærerens tid.

Figur 5.11 Konflikt mellem arbejde og privatliv målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere. (Høje niveauer = høj grad af konflikt)

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler). NFA kalder denne dimension for arbejde-familiekonflikt.

Konflikt
Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed og de faggrupper vi her sammenligner med, er graden af konflikt mellem arbejde og privatliv væsentligt højere blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser.

Det hænger sammen med, at en meget stor del af lærerne (23 %) ofte eller jævnligt (34 %) oplever, at der er konflikt mellem deres arbejde og privatliv, sådan at de helst vil være begge steder på én gang. Sammenlignet med de danske lønmodtagere som helhed tager lærernes arbejde også i langt højere grad så meget af deres energi og tid, at det går ud over privatlivet - ligesom de i langt højere grad får at vide af deres venner, at de arbejder for meget.

Figur 5.12 Konflikt mellem arbejde og privatliv

Konflikten mellem arbejde og privatliv er efter alt at dømme lidt større blandt lærerne på specielt de almene gymnasier end på HF-enkeltfag/kurserne (Figur 5.13). Det er umiddelbart overraskende eftersom en del af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne har aftenundervisning som et led i deres ansættelse.

Figur 5.13 Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang?

5 % af disse lærere underviser således mest om aftenen, 7 % underviser lige meget om dagen og aftenen, 40 % har aftenundervisning, men underviser mest om dagen og 48 % underviser alene om dagen.

En yderligere analyse blandt lærerne på HF-enkeltfag/kurserne viser, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem forekomsten af aftenundervisning, og hvor ofte lærerne oplever konflikt mellem arbejdsliv og privatliv. Der er ganske vist relativt mange af de lærere (25 %), der underviser mest om aftenen, der ofte oplever konflikt, således at de helst ville være begge steder på en gang, men forskellen til de øvrige er ikke signifikant, fordi antallet af lærere i denne gruppe er relativt lavt. Samtidig er der ikke afgørende forskel på tilfredsheden med jobbet blandt lærerne på HF-enkeltfag/kurserne med og uden aftenundervisning.

Undersøgelsen tyder på, at konflikten mellem arbejde og privatliv i nogle tilfælde virker så uoverkommelig, at den eneste løsning, lærerne ser, er at gå ned i tid, hvis de har mulighed for det.

De følgende to lærere udtrykker på denne måde:

· Jeg er frivilligt ansat på 75% af fuld tid (hvilket er heldigt, at vi har økonomisk råderum til!) Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være sådan, men hvis jeg skal have nogenlunde balance i både mit arbejds - og familieliv, så er det ikke muligt for mig at arbejde på fuldtid, så længe mit barn stadig er lille (To fag uden rettereduktion). Det skyldes især de store udsving, der forekommer i arbejdsbelastningen især omkring vejledningen i AT-årsprøver/eksaminer, SRO + SRP, og til tider mange sammenfaldne mødeaktiviteter om aftenen, hvor man kunne ønske sig, at man så blev skånet ift. den alm. undervisning. Jeg er ALTID velforberedt til mine timer, da jeg mener, at både eleverne og jeg skal have det optimale ud af den tid, vi er blevet stillet til rådighed. Derfor går jeg meget langt i min forberedelse for, at der er styr på tingene, og at det formidles så vidt muligt i den pæd. form, der passer på den pågældende klasses elever. Denne forpligtigelse, der ligger dybt og grundlæggende i mig, føler jeg egentlig ikke, at der er tid til at arbejde med i min hverdag, men jeg gør det på trods, og så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde til det! kompromiset er ikke muligt for mig, da det jo er mig, der konfronteres med eleverne og skal sikre den gode undervisning!
· Da jeg for nogle år siden fik økonomisk mulighed for at gå på deltid, gjorde jeg det og oplevede at arbejdet blev langt mere overkommeligt og tilfredsstillende - men jeg bruger nok også mere tid end jeg bliver betalt for på forberedelse osv.. Mine svar omkring hvorvidt jeg synes at arbejdet kolliderer med privatlivet bærer nok præg af disse år på deltid og uden rettearbejde, da jeg ikke har haft danskhold. Med andre ord: det er et dejligt arbejde megen frihed og selvbestemmelse, men hvis man skal arbejde fuld tid og opfylde de mange krav der ligger i jobbet, så er det meget krævende og æder ens energi og tid til andre ting - især i starten af ens undervisningskarriere. ; Det vil sige, at min deltidsbeskæftigelse egentlig er min selvfinansierede måde at gøre arbejdet attraktivt og overkommeligt på.

Alt i alt er 9 % af undersøgelsens lærere ansat på mindre end fuld tid. For 77 % er det efter eget ønske. 23 % - altså resten - oplyser, at det er efter skolens ønske, at de ikke er ansat på fuld tid.

Adskillelse af arbejde og fritid
Undersøgelsen tyder på, at nogle lærere har behov for en klarere adskillelse af deres arbejde og fritid. 50 % af lærerne giver udtryk for dette. Samtidig er der imidlertid også en betydelig del af lærerne, der ikke har dette behov. 26 % afviser således helt, at de har brug for en klarere adskillelse af arbejde og fritid (Figur 5.14).

Mange oplever problemer i forholdet mellem arbejde og privatliv. 54 % af lærerne oplyser, at deres familie eller venner fortæller dem, at de arbejder for meget. 56 % oplever, at arbejdet tager så meget af deres tid - og 57 % oplever at det tager så meget energi - at det går ud over privatlivet.

Figur 5.14 Forholdet mellem arbejde og privatliv

Balancen mellem arbejde og fritid
På den baggrund er det ikke overraskende, at en tredjedel af lærerne (32 %) er utilfredse/ meget utilfredse med balancen mellem deres arbejdsliv og fritid, som det fremgik af kapitel 3 - og som det ses af Figur 5.15.

Figur 5.15 Hvor tilfreds er du med balancen mellem dit arbejdsliv og din fritid?

Utilfredsheden med balancen mellem arbejdsliv og fritid er desuden markant større blandt lærerne på de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne end på HF-enkeltfag/kurserne. På HF-enkeltfag/kurserne er 22 % af lærerne utilfredse med denne balance mellem arbejdsliv og fritid - på de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne er de tilsvarende andele 34 % og 31 %.

Forberedelse på skolen

2009-09-08T14:22:00.006+02:00

Forberedelse på skolen
En meget stor del af lærerne på de gymnasiale uddannelser har brug for at kunne forberede sig på skolen.

Figur 5.16 Har du brug for at kunne forberede dig på skolen?

56 % af lærerne oplyser således, at de altid eller ofte har brug for det, og yderligere 30 % har sommetider brug for at kunne forberede sig på skolen (Figur 5.16). 15 % af lærerne oplyser, at de altid har brug for at kunne forberede sig på skolen. Denne andel er størst blandt lærerne på erhvervsgymnasierne (21 %).

Forberedelsesmulighederne
Når så mange har brug for at forberede sig på skolen, stiller det visse krav til forberedelsesmulighederne. 61 % af de lærere, der altid, ofte eller sommetider har brug for at forberede sig på skolen, er tilfredse med forberedelsesmulighederne på skolen. Samtidig er der imidlertid ganske mange (21 %) af de lærere, der har brug for at forberede sig på skolen, der direkte er utilfredse eller meget utilfredse med mulighederne (Figur 5.17).

Generelt er rammerne for lærernes forberedelse på skolen blandt de fysiske rammer, som lærerne vurderer lavest. Mange af lærerne i undersøgelsen afviser således, at der er gode fysiske rammer for lærernes forberedelse på skolen (27 % jf. afsnit 9.2). Som det fremgår af afsnit 9.3, peger 32 % af lærerne på, at det er vigtigt at forbedre de fysiske rammer for lærernes forberedelse på skolen, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.

Forberedelsesmulighederne er efter alt at dømme noget dårligere på HF-enkeltfag/kurserne end på de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne. Tilfredsheden med forberedelsesmulighederne er således markant mindre på HF-enkeltfag/kurserne.

Figur 5.17 Hvor tilfreds er du med dine forberedelsesmuligheder på skolen?

Procentgrundlaget for denne figur består alene af lærere, der altid, ofte eller sommetider har brug for at forberede sig på skolen.

Anerkendelse og respekt

2009-09-08T14:03:00.009+02:00

Anerkendelse og belønning spiller en central rolle for skabelsen af attraktive arbejdspladser. I dette kapitel sætter vi fokus på, hvor meget anerkendelse betyder for lærerne på de gymnasiale uddannelser, og i hvilket omfang de møder den fra forskellig side.

Lønnen spiller naturligvis en vigtig rolle i den forbindelse. Hvordan vurderer lærerne deres løn? Er den rimelig? Og hvordan ser det ud med hensyn til personalegoder? Det er også blandt temaerne i dette kapitel.

Anerkendelse
Anerkendelse handler som nævnt om, i hvilket omfang lærerens arbejde bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen i det daglige. Anerkendelse og engagement hænger meget snævert sammen, fordi anerkendelse handler om oplevelsen af retfærdighed.
Blandt andet af den grund spiller anerkendelse af medarbejderne en helt central rolle for skabelsen af attraktive arbejdspladser. Modtager man ikke en rimelig belønning for sin indsats, reagerer man ofte med at reducere indsatsen.

Sammenlignet med andre
Lærernes vurdering, af den anerkendelse de møder fra ledelsen, svarer til niveauet blandt samtlige danske lønmodtagere og blandt de faggrupper, vi her sammenligner med (Figur 6.1). Som det vil fremgå, er det ikke ensbetydende med, at niveauet er tilfredsstillende. 39 % af lærerne peger således på at øget anerkendelse er et af de 5 vigtigste forhold, hvis arbejdet på de gymnasiale uddannelser skal være mere attraktivt (kapitel 10).

Figur 6.1 Graden af anerkendelse målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Betydningen af anerkendelse
Anerkendelse betyder meget for lærerne i de gymnasiale uddannelser. Det gælder anerkendelse fra eleverne, anerkendelse fra kollegerne og anerkendelse fra ledelsen i den nævnte rækkefølge. 85 % af lærerne giver udtryk for at anerkendelse og påskønnelse fra eleverne i meget høj grad/ i høj grad er vigtig for dem. Den tilsvarende andel er 79 % for anerkendelse og påskønnelse fra kollegerne og 72 % for anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen (Figur 6.2).

Figur 6.2 Betydningen af anerkendelse.

Ikke overraskende prioriteres anerkendelse fra den kompetente ledelse lidt højere, end når lærerne ikke mener, at ledelsen er kompetent - men anerkendelse fra elever og kolleger nævnes under alle omstændigheder som vigtig af en større del af lærerne end anerkendelse fra ledelsen. Blandt de lærere, der mener, at ledelsen i meget høj grad/ i høj grad er kompetent peger 75 % på, at anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen er vigtig for dem.

Anerkendelse og påskønnelse fra politisk side spiller også en væsentlig rolle for mange lærere. 62 % giver udtryk for, at anerkendelse fra politisk side er vigtig for dem.

Får lærerne anerkendelse?
Med udgangspunkt i den betydning lærerne tillægger anerkendelse af deres arbejde, er behovet for en mere anerkendende kultur tydeligt, når vi ser på, hvor mange lærere, der føler, at de møder en høj grad af anerkendelse (Figur 6.3).

Figur 6.3 Får du anerkendelse?

Internt Internt på skolen står det værst til med hensyn til anerkendelse fra ledelsens side. 51 % af lærerne føler ikke, at de møder en høj grad af anerkendelse fra ledelsens side. Der er hverken afgørende forskel på de enkelte skoletyper eller de enkelte fagområder i denne henseende. Som vi skal se i afsnit 7.4 efterlyser 22 % af lærerne mere hjælp og støtte fra skolens ledelse. Det, lærerne først og fremmest efterlyser, er mere anerkendelse af deres arbejde.

Samtidig viser en yderligere analyse, at 29 % af lærerne ikke føler sig respekteret af skolens ledelse. 21 % af lærerne føler sig således kun delvist respekteret af ledelsen på skolen, og 8 % føler sig kun respekteret i ringe eller meget ringe grad. Der er ikke forskel på de enkelte skoletyper her.

Undersøgelsens deltagere efterlyser blandt andet:

· Jeg ønsker mere anerkendelse for mit arbejde. Mere indsigt og interesse fra ledelsens side i, hvad der foregår i undervisningen.
· Anerkendelse; Respekt; Interesse; Løntillæg.
· Mere tillid, mindre kontrol. Bedre planlægning så man ikke får ubehagelige overraskelser i form af arbejdsopgaver, der pludselig skal udføres. Anerkendelse og interesse for lærernes store arbejdsindsats.

33 % af lærerne føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse fra elevernes side. Her står der værre til på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoletyper. Blandt lærerne på erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel således 42 %.

32 % af lærerne føler ikke, at de får en høj grad af anerkendelse af deres arbejde fra kollegernes side. Også her står det dårligere til på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoler. Den tilsvarende andel er således 39 % på erhvervsgymnasierne.

Eksternt
Eksternt står det meget dårligt til med hensyn til anerkendelsen fra politisk hold, dvs. fra Regeringen og Folketingets side. Her føler lærerne sig stort set ikke anerkendt. 69 % af lærerne føler kun, de får en ringe grad af anerkendelse herfra. Kun 2 % af lærerne mener, de møder en høj grad af anerkendelse fra politisk hold. Eftersom to tredjedele af lærerne lægger stor vægt på den anerkendelse de møder fra politisk side, må det antages, at fornemmelsen af manglende anerkendelse herfra, virker demotiverende på mange.

Løn

2009-09-08T13:56:00.008+02:00

Lønnen
Lønnen er et de forhold, der er allerstørst utilfredshed med. Vi så i kapitel 3, at 33 % af lærerne er utilfredse med lønnen, og kun 35 % er tilfredse. Lønnen er også blandt de tre forhold, som færrest lærere peger på, når de skal angive de mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.

Samtidig peger over halvdelen (52 %) af lærerne på, at lønnen er et af de 5 vigtigste forhold at forbedre, hvis det gymnasiale lærerarbejde skal være mere attraktivt (kapitel 10).

Figur 6.4 Er din løn rimelig i forhold til din indsats - hvis du sammenligner med det øvrige arbejdsmarked for akademikere?

I forhold til andre akademikere
Utilfredsheden er størst, når lærerne sammenligner sig med det øvrige arbejdsmarked for akademikere. 56 % af mener ikke deres løn er rimelig i forhold til deres indsats set i den sammenhæng. Utilfredsheden er stor i alle aldersgrupper, men samtidig er der en tendens til, at den er størst blandt de yngre lærere (Figur 6.4). En yderligere analyse viser, at utilfredsheden er større blandt lærerne på erhvervsgymnasierne og de almene gymnasier end på HF-enkeltfag/kurserne. Andelen, der kun i ringe grad/ meget ringe grad finder deres løn rimelig i forhold til deres indsats sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked for akademikere er 56 % på de almene gymnasier, 61 % på erhvervsgymnasierne og 50 % på HF-enkeltfag/kurserne.

I forhold til kollegerne
Det er også resultatet, når lærerne sammenligner deres løn med lønnen blandt deres kolleger. Her falder sammenligningen noget bedre ud, men specielt de yngre lærere mener ikke, at deres løn er rimelig i forhold til deres indsats, når de sammenligner med deres kolleger (Figur 6.5).

Figur 6.5 Er din løn rimelig i forhold til din indsats - hvis du sammenligner med dine kolleger?

Personalegoder

2009-09-08T13:50:00.005+02:00

Personalegoderne er et af de 5 forhold, som flest lærere er utilfredse med (jf. kapitel 3). Som vi skal se i kapitel 10 kommer personalegoderne dog langt nede på listen, når vi beder lærerne om at nævne de 5 vigtigste forhold, der skal forbedres, hvis arbejdet skal være mere attraktivt. Det er altså ikke umiddelbart personalegoderne, som lærerne prioriterer højest.

Kun 14 % af lærerne peger på, at de får tilbudt personalegoder i større omfang. 52 % peger på, at det kun sker i ringe grad (Figur 6.6). Der er en tendens til, at lærerne på de almene gymnasier i lidt højere grad mener, at de får tilbudt personalegoder end lærerne på specielt erhvervsgymnasierne.

Figur 6.6 I hvilket omfang bliver skolens lærere tilbudt personalegoder?

Figur 6.7 Hvor tilfreds er du med dine personalegoder (fitness, frugt, kaffe mv.,)?

Meningerne er delte med hensyn til tilfredsheden med personalegoderne. Ganske mange - 30 % - er utilfredse, 38 % er tilfredse (Figur 6.7). Der lidt flere utilfredse på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoler.

Samarbejde

2009-09-08T13:26:00.008+02:00

Samarbejde med ledelsen
Som vi skal se i kapitel 10 peger 30 % af lærerne på, at samarbejdet mellem lærere og ledelse er et af de 5 vigtigste forhold at forbedre, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. 15 % peger på, at samarbejdet mellem kollegerne er blandt de 5 vigtigste forhold at forbedre.

Vi har tidligere set tegn på, at samarbejdet med ledelsen ikke fungerer optimalt (kapitel 3). Kun godt halvdelen (57 %) af lærerne er tilfredse med det, 26 % vil hverken kalde sig tilfredse eller utilfredse, og 17 % er direkte utilfredse (Figur 7.1). På HF-enkeltfag/kurserne er der mindre tilfredshed med samarbejdet med ledelsen end på øvrige skoler.

Figur 7.1 Hvor tilfreds er du med samarbejdet med ledelsen?

Samarbejde mellem kollegerne
Der er ikke altid et godt samarbejde mellem kollegerne. 16 % af lærerne oplyser, at der kun sommetider eller sjældent er et godt samarbejde, 57 % svarer, at det er der ofte, og godt en fjerdedel (26 %) mener altid, at der er et godt samarbejde mellem kollegerne (Figur 7.2). Specielt på erhvervsgymnasierne er der flere af lærerne (25 %), der giver udtryk for, at der kun sommetider eller sjældent er et godt samarbejde.

Figur 7.2 Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din skole?

Lærerne efterlyser bl.a. en højere grad af vidensdeling, som det fremgår af de følgende kommentarer fra nogle af undersøgelsens lærere:

· Samarbejde om materialer og undervisning. Langt flere muligheder for at diskutere og koordinere undervisning. Muligheder for at overvære hinandens undervisning uden at det er ubetalt ekstraarbejde.
· At vi blev bedre til at være ærlige overfor de problemer, vi oplever i klasserne. Når jeg selv har et problem i en klasse, er det meget fortvivlende, at andre lærere benægter at have tilsvarende problemer. Særlig når jeg senere finder ud af, at de faktisk har haft det på samme måde. Det er efter min mening ikke en måde at løse pædagogiske problemer, og det forværrer det psykiske arbejdsmiljø.
· Inspiration til den daglige undervisning, information om øvrige arbejdsområder (evt. eksamen), information om nødvendige skemaer, information om generelle (uskrevne) regler på skolen.
· Vidensdeling og information om hvor jeg kan finde viden, informationer om eksisterende materialer, hjælp til nye opgaver (f.eks. SRO; SRP etc.)

Samarbejdet med eleverne
Samarbejdet med eleverne fungerer efter alt at dømme relativt godt. Det er især tilfældet på de almene gymnasier, og i mindre grad på HF-enkeltfag/kurserne. 86 % af samtlige lærere er tilfredse/meget tilfredse med samarbejdet med eleverne. På de almene HF-enkeltfag/kurser er den tilsvarende andel 88 %. På HF-enkeltfag/kurserne er den noget mindre (76 %).

Figur 7.3 Hvor tilfreds er du med samarbejdet med eleverne?

SU / MED / MIO

Vi har spurgt lærerne, om de synes skolens SU / MED / MIO fungerer, som det skal. Generelt er der ganske mange, der svarer 'ved ikke' - specielt på erhvervsgymnasierne - hvilket formentlig kan ses som et tegn på, at det kunne stå bedre til med i hvert fald informationen herfra. Alt i alt mener kun ca. en femtedel (21 %), at det fungerer som det skal, mens en anden femtedel (18 %) ikke mener, at det er tilfældet. Andelen der mener, at det fungerer tilfredsstillende er lidt mindre på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoler (Figur 7.4).

Figur 7.4 Fungerer skolens SU / MED / MIO alt i alt, som du synes det skal?

Teamsamarbejde

2009-09-08T13:19:00.006+02:00

Der er ikke udelt begejstring for teamsamarbejdet. Godt halvdelen (58 %) af lærerne mener, at teamsamarbejdet er en god idé, men 15 % er ikke enige (Figur 7.5).

Figur 7.5 Lærernes vurdering af teamsamarbejdet

Halvdelen af lærerne mener, teamsamarbejdet giver for lidt udbytte i forhold til den tid der går med det (47 %), og at det bør planlægges bedre, end det bliver (48 %). Kun 55 % af lærerne mener således, at teamsamarbejdet fungerer godt. Generelt er der også kun begrænset tilslutning til, at teamsamarbejdet skaber gensidig sparring (51 %), faglig udvikling blandt lærerne (42 %), og eleverne (31 %), højner det faglige niveau (26 %) og er inspirerende og morsomt (38 %). En fjerdedel giver udtryk for, at det begrænser fleksibiliteten i deres arbejde.

Tabel 7.1 Andel af lærerne, der er meget/ overvejende enige i følgende udsagn om teamsamarbejdet

Generelt er der flere, der synes, teamsamarbejdet er en god idé på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne end på de almene gymnasier (Tabel 7.1), men samtidig er der færre, der synes, det fungerer godt på erhvervsgymnasierne.

Der er således relativt mange af lærerne på erhvervsgymnasierne, der mener, at teamsamarbejdet bør planlægges bedre. Herudover er der generelt mindre opbakning til teamsamarbejde på de almene gymnasier end på de øvrige skoler.

Flerfagligt samspil

2009-09-08T13:08:00.006+02:00

Der er ikke ubetinget opbakning til det flerfaglige samspil. 59 % mener, det er en god idé, mens 15 % er uenige heri.

Kun 40 % af lærerne mener, at det flerfaglige samspil fungerer godt. Halvdelen (47 %) mener, det giver for lidt udbytte i forhold til den tid, der medgår, og ganske mange (60 %) peger på, at der er behov for en bedre planlægning af det flerfaglige samspil. Også her er der begrænset tilslutning til ideen om, at det flerfaglige samspil skaber gensidig sparring (57 %), faglig udvikling blandt lærerne (56 %) og eleverne (43 %), højner det faglige niveau (31 %) og er inspirerende og morsomt (48 %). Tilslutningen hertil er dog lidt større, end det var tilfældet for teamsamarbejdet (jf. forrige afsnit).

Figur 7.6 Lærernes vurdering af flerfagligt samspil

Nogle lærere giver i deres kommentarer udtryk for, at de i mange år har praktiseret flerfagligt samarbejde, og synes det er en god idé, men at rammerne efter gymnasiereformen gør det vanskeligere.

Nogle af undersøgelsens deltagere siger:

· F.eks. er jeg meget interesseret i flerfagligt arbejde og har altid praktiseret det. Efter gymnasiereformen er det paradoksalt nok blevet vanskeligere og mere overfladisk pga. urealistiske tidsplaner for bl.a. AT.
· Jeg er f.eks. ikke imod flerfagligt samarbejde, tværtimod har jeg arbejdet hermed i selskab med gode kolleger i årtier. Gymnasiereformen er som så meget anden uddannelseslovgivning, bekendtgørelser etc. et udtryk for både et politisk og ministerielt makværk. Forarbejdet til lovgivning, bekendtgørelser etc. er tydeligvis præget af manglende politisk seriøsitet, og ministeriet får ikke den tid og de ressourcer, der skal til at gøre arbejdet ordentligt. Implementeringen har der slet ikke været tænkt på.
· Med nogle kolleger fungerer det fremragende og er spændende, og med andre er det en ørkenvandring, hvor man selv skal lave alt arbejdet
· Jeg synes tvær/flerfaglighed er en god idé, men føler at faggrupperne på HF er en spændetrøjer, der betyder mindre faglighed for kursisterne. Jeg ville gerne bytte disse grupper ud med krav om, at alle fag skal samarbejde tværfagligt mindst en gang pr. semester - gerne krav om også tvær-fakultets samarbejde.
· Min positive holdning overfor flerfagligt samspil omfatter IKKE Almen Studieforberedelse.
· Jeg oplever nogle arbejdsbelastninger, som ikke nævntes i undersøgelsen, f.eks. manglende forhandlet tid til de møder med kolleger, som gør flerfagligt samarbejde
meningsfyldt og ikke blot til parallel-læsning (jf. reformens hensigter).

Tabel 7.2 Andel af lærerne, der er meget/ overvejende enige i følgende udsagn om flerfagligt samspil

Der er lidt flere af lærerne på erhvervsgymnasierne (65 %) end på de øvrige skoler (58 %), der mener, at det flerfaglige samspil er en god idé - og som det er tilfældet med hensyn til teamsamarbejdet - er der også lidt færre af lærerne på erhvervsgymnasierne, der mener, at det fungerer godt (36 %). Det er formentlig baggrunden for, at væsentligt flere af lærerne på erhvervsgymnasierne (76 %) end på de almene gymnasier (60 %) og HF-enkeltfag/kurserne (50 %) giver udtryk for, at det flerfaglige samspil bør planlægges bedre. Samtidig er der lidt flere på erhvervsgymnasierne, der mener, at flerfagligt samspil skaber faglig udvikling blandt eleverne og højner det faglige niveau.

Alt i alt synes opbakningen til flerfagligt samspil at være lidt mindre på de almene gymnasier end på de øvrige skoler.

· En del spørgsmål om teamsamarbejde og tværfagligt arbejde har været vanskelige at besvare, fordi i praksis har forløbene ikke fungeret, men i teorien er det attraktivt. Men det kræver mere tid og bedre overordnet planlægning at gennemføre dem optimalt

Social støtte og feedback

2009-09-08T11:43:00.007+02:00

I relation til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er det centralt, at lærerne modtager den nødvendige støtte og hjælp fra såvel ledelse som kolleger. Vi har spurgt lærerne, i hvilket omfang de får hjælp og støtte fra skolens ledelse og fra deres kolleger, og om de ønsker mere hjælp og støtte.

Skolens ledelse
Langt fra alle lærere på de gymnasiale uddannelser føler, at ledelsen er parat til at lytte og hjælpe dem med deres arbejdsmæssige problemer, og der synes at være et relativt stort udækket behov for mere hjælp og støtte.

Kun godt halvdelen af lærerne mener således, at skolens ledelse er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (56 %). 13 % er ikke enige i, at det er tilfældet. Resten (30 %) svarer, at ledelsen kun delvist er villig til at lytte til deres arbejdsmæssige problemer (Figur 7.7). Samtidig oplyser omkring halvdelen af lærerne, at de får hjælp og støtte fra skolens ledelse (47 %). En femtedel af lærerne afviser, at de får hjælp og støtte (19 %).

Alt i alt giver godt en femtedel af lærerne (22 %) udtryk for, at de har et stort behov for mere hjælp og støtte fra ledelsen.

Figur 7.7 Lærernes vurdering af spørgsmål vedr. hjælp og støtte

Vi har spurgt de lærere, der i høj grad ønsker mere og hjælp og støtte fra ledelsen, hvad de ønsker hjælp og støtte til. Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor lærerne med deres egne ord har angivet hvilke aspekter, de ønsker mere hjælp/støtte til, eller hvor de ønsker forbedringer fra ledelsens side. For at få et bedre overblik over besvarelserne har vi efterfølgende kategoriseret dem i forbindelse med den statistiske analyse.

Figur 7.8 viser, hvad lærerne særligt efterspørger/ønsker mere hjælp og støtte til fra ledelsen. Procentgrundlaget i figuren er de 22 % af lærerne - ca. 1.000 personer - der i meget høj grad/i høj grad ønsker mere hjælp og støtte fra ledelsen.

Behovet for anerkendelse og opbakning er tydeligt. 35 % af disse lærere ønsker således øget anerkendelse og opbakning fra ledelsen. Kategorien indeholder besvarelser, der overordnet kan beskrives med nøgleordene anerkendelse, påskønnelse, værdsættelse, respekt, tillid samt generel opbakning fra ledelsen. Udvalgte besvarelser er gengivet i Tekstboks 7.1 nedenfor.

Figur 7.8 Hvad ønsker du mere hjælp og støtte til fra skolens ledelse?

Nogle lærere har angivet flere temaer, hvorfor andelene ikke summer til 100 %.

Tekstboks 7.1 Udvalgte besvarelser i kategorien "Anerkendelse og opbakning"

· Støtte forstået som anerkendelse, dialog, involvering og motiverende ledelse
frem for kontrol- og regelstyring
· Interesse for det arbejde jeg laver, forståelse for arbejdet og opbakning. Men måske mest, at ledelsen kunne lytte
· Opbakning. Omsorg. Tillid/respekt
· Føler ikke at ledelsen påskønner ens arbejde og den indsats man gør for skolen
· Jeg ønsker først og fremmest mere anerkendelse - og her tænker jeg ikke på de nye løntillæg, som jeg principielt er imod, da jeg mener, at man ganske enkelt skal have løn for det arbejde, man udfører - men på det at blive "set", og at der bliver lagt mærke til det, når man gør noget ekstra

18 % af de lærere, der ønsker mere hjælp og støtte peger på behovet for støtte til planlægning af deres arbejdstid. Det handler primært om problemstillinger i forhold til arbejdsbelastningens fordeling over skoleåret samt hjælp og støtte til planlægning af arbejdsopgaver og tilrettelæggelse af undervisningen.

16 % ønsker hjælp og støtte i relation til problemer og konflikter med eleverne. I denne gruppe af besvarelser indgår hjælp og støtte i forbindelse med elevernes skriftlige eller fysiske fravær, håndtering af uacceptabel adfærd blandt enkeltpersoner såvel som klasser og hjælp fra ledelsen til at håndhæve konsekvenser i den forbindelse. I Tekstboks 7.2 ses repræsentative besvarelser for de to kategorier.

Tekstboks 7.2 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Planlægning af arbejdstid" og "Hjælp vedr. problemer/konflikter med elever"

Planlægning af arbejdstid:

· Arbejdsbelastningens fordeling henover året. Arbejdsopgavernes art
· At arbejdet ikke pludselig vælter ned over hovedet på en eller "klumper" men
fordeles over tid, så det er menneskeligt muligt at planlægge sig ud af det og
gøre et ordentligt stykke arbejde
· Støtte til at tilrettelægge undervisning, prøver m.v. så de er mest hensigtsmæssige
· Et rimeligt skema, som kan understøtte, at jeg udover at have et arbejdsliv, også har et privatliv
· At ledelsen arbejder aktivt for bedre planlægning af skoleåret i sær for at undgå alt for uens arbejdsbelastning i løbet af året

Hjælp vedr. problemer/konflikter med elever:

· Opbakning i forhold til besværlige elever
· At elever, som ikke kan/vil følge undervisningen på normale vilkår, ikke skal være et problem, som den enkelte lærer selv skal finde en løsning på
· Håndteringen af fysisk og skriftligt fravær blandt eleverne, som er et stigende problem p.g.a manglende sanktioner, laden stå til og kassetænkning fra ledelsens side
· Støtte i forbindelse med elevkonflikter
· At fastholde og gennemføre det vedtagne regelsæt for kursisterne ang. fravær og aktiv indsats i timerne. (Så jeg fremstår som en troværdig lærer, og så de "seriøse" kursister ikke føler, at andre kursister bare "sidder timerne af" for at få SU).
· Vores rektor tager sig overhovedet ikke af elevernes forsømmelsesproblemer. På vores skole kan eleverne forsømme alt det de har lyst til uden at der kommer en reaktion fra ledelsen. Ledelsen siger måske til den pågældende elev at eleven må tage sig sammen, men herefter kan eleven forsømme videre.
· I forhold til disciplinære og faglige problemer med klasser og enkeltelever

12 % af de lærere, der ønsker mere hjælp og støtte fra ledelsen, ønsker fokus på faglig udvikling, herunder faglig opdatering, kompetenceudvikling, efteruddannelse samt MUS-samtaler, mens 11 % ønsker at have indflydelse på de beslutninger, der træffes af skolens ledelse. Det indebærer ønsker om øget indflydelse og involvering i beslutninger samt mindre kontrol fra ledelsens side. I Tekstboks 7.3 er gengivet udvalgte besvarelser i disse to grupper.

Tekstboks 7.3 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Faglig udvikling" og "At have indflydelse på beslutninger"

Faglig udvikling:

· At få en faglig udvikling i gang, og at få ordentlige arbejdsvilkår for mine fag
· Støtte til intern faglig udvikling - efteruddannelse er ikke kun kurser "ud af huset”
· MUS og kompetenceudvikling - planer for min karriere på skolen
· Forståelse for udvikling af mine kompetencer, dvs. tilbud om efteruddannelse og kurser
· At få mulighed for mere efteruddannelse, især i it, som vi overhovedet ikke er uddannet i, men blot forventes at kunne

At have indflydelse på beslutninger:

· Større tillid, mere indsigt, mere indflydelse, kort sagt reel teamledelse
· Oplever at ledelsen træffer alle afgørende beslutninger uafhængigt af personalet. Det handler i alt for høj grad om økonomi og ikke i så høj grad om hvad der er hensigtsmæssigt
· Indflydelse på beslutninger; Indflydelse i udvalg; indflydelse på oprettelse af nye studieretninger m.m.
· En ledelse, som vil udvikle skolen SAMMEN MED lærerne og er lydhør over for kritik og forslag
· Mere indflydelse og information om skolens fremtidige strategier og visioner
· Føler, at mange af de nye tiltag (som ikke nødvendigvis er dårlige) bliver trukket hen over hovedet på os almindelige lønslaver på lærerværelset
· Mere demokrati

10 % ønsker, at ledelsen giver klare udmeldinger i forbindelse med retningslinjer, holdninger samt information. En tilsvarende andel udtrykker utilfredshed med ledelsen. Det drejer sig primært om kritik af ledelsesstilen, samt ønsker om at ledelsen er synlig og tager ansvar.
Her udover ønsker mindre andele af lærerne forbedring af hhv. det psykiske (hovedsageligt stresshåndtering) og fysiske arbejdsmiljø (undervisningslokaler, undervisningsmaterialer samt it- og AV-udstyr). Desuden efterspørges ledelsens opbakning i forbindelse med klager fra elever eller forældre samt hjælp eller støtte i relation til konflikter mellem kolleger.

12 % af lærernes ønsker til ledelsen har vi kategoriseret som "diverse". Denne kategori spænder meget bredt, og rummer bl.a. personlig kritik af ledelsen, fagspecifikke eller personlige problemstillinger, der ikke kan generaliseres, ønske om hjælp til implementering af gymnasiereformen, generel kritik af reformens påvirkning af arbejdsvilkårene, ønske om højere løn, kritik af ansættelsesaftaler og/eller -forhold, kritik af ledelsens fag-prioritering samt ønsker om hjælp og støtte i relation til det at være årsvikar eller i pædagogikum.

Kollegerne
Lærerne får udbredt hjælp og støtte fra deres kolleger - og behovet for hjælp og støtte herfra ser stort set ud til at være dækket. 81 % giver således udtryk for at de i meget høj / i høj grad får hjælp og støtte fra deres kolleger. Og kun 5 % har et stort behov for mere hjælp og støtte (Figur 7.7).

Figur 7.9 viser, hvad disse 5 % af lærerne ønsker mere hjælp og støtte til fra deres kolleger.

Figur 7.9 Hvad ønsker du mere hjælp og støtte til fra dine kolleger?

Nogle lærere har angivet flere temaer, hvorfor andelene ikke summer til 100 %.

Næsten halvdelen af de lærere, der efterspørger mere hjælp/støtte fra kollegerne efterlyser en eller anden form for videndeling (47 %). Denne gruppe af svar omfatter både faglig og pædagogisk vidensdeling, og indeholder desuden efterspørgsel efter mere fagligt samarbejde. Udvalgte besvarelser er gengivet i Tekstboks 7.4.

Tekstboks 7.4 Udvalgte besvarelser i kategorien "Vidensdeling"

· Vidensdeling, pædagogiske såvel som faglige. Tidspresset på arbejdspladsen er
første forhindring!
· Vidensdeling og information om hvor jeg kan finde viden, informationer om eksisterende materialer, hjælp til nye opgaver
· Stilladsering og ikke konkurrence mellem fagfæller
· Fagligt samarbejde fra fagkolleger og øvrige kolleger i forbindelse med tværfagligt samarbejde
· Pædagogiske, faglige og organisationsmæssige debatter og egentligt fagligt
teamarbejde
· Jeg ville ønske, at vi havde mere BETALT tid til hinanden og til at udvikle nyt og lære af hinanden

28 % ønsker et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det giver sig udtryk i, at de ønsker mere personlig interesse, empati, respekt, venlighed, imødekommenhed og solidaritet fra kollegerne, ligesom det omfatter ønsker om at etablere stærkere personlige relationer til kollegerne. Se Tekstboks 7.5 for udvalgte citater i denne gruppe af besvarelser.

Tekstboks 7.5 Udvalgte besvarelser i kategorien "Forbedring af psykisk arbejdsmiljø"

· Positiv indstilling til samarbejde, venlighed i dagligdagen, kollegialt fællesskab, fagkolleger, Imødekommenhed
· Loyalitet, bakke hinanden op omkring tiltag i en klasse, åbenhed, ikke gå bag ryggen på hinanden
· Først og fremmest at kollegerne har tid til at snakke sammen
· Jeg mangler forståelse for mit fags berettigelse - og jeg mangler opbakning fra nærmeste faggrupper. Jeg mangler simpelthen kollegialt samarbejde og respekt!
· Vi har brug for at blive bedre til at hjælpe og støtte hinanden helt generelt, især
i spidsbelastningsperioder. Professionel assistance til at forbedre dette er
ønskværdigt
· At vi får mere tid til at tale sammen på skolen. Arbejdstiden bliver nu udnyttet, så der er møder , hvor vi tidligere havde fritimer til "hyggesnak"
· At kollegerne er aktive i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og ikke bare er hjælpsomme i forhold til det faglige

13 % efterspørger øget opbakning og engagement fra kollegerne, herunder opbakning til nye ideer, generelt engagement samt villighed i forhold til at indgå i nye arbejdsprocesser.
9 % ønsker øget samarbejde kollegerne imellem i relation til problematiske enkeltelever eller klasser. Tekstboks 7.6 gengiver udvalgte besvarelser i disse to grupper.

Tekstboks 7.6 Udvalgte besvarelser i kategorierne "Opbakning og engagement" og "Samarbejde mht. problemer/konflikter med elever"

Opbakning og engagement:

· Mere opbakning omkring ideer og tiltag, jeg selv brænder for eller foreslår. Et engagement/ide bliver ofte kvalt el. tiet ihjel af kolleger, føler jeg. Måske
pga. forskel i niveauet af engagement i arbejdet
· En større villighed til at indgå i arbejdsprocedurer også selvom den enkelte måske er uenig i processen
· Hjælp og støtte er ikke de præcise ord. Savner snarere: deltagelse, engagement, entusiasme, opbakning, konsekvens og struktur (dvs. orden på tingene, respekt for aftaler osv.)
· Større hjælp og engagement til tværfaglige projekter. Generelt et større engagement og positivisme i hverdagen
· Samarbejde, kollegial ånd, loyalitet overfor beslutninger (konsensus), engagement, udveksling af idéer...

Samarbejde mht. problemer/konflikter med elever:

· Støtte til at håndtere svære kursister, herunder manglende afleveringer og
manipulerende adfærd
· Kollegial opbakning og "fælles fodslaw" om besværlige klasser og enkeltelever
· I tilfælde af elevklager med efterfølgende samtale hos rektor oplever mange kolleger, at de ikke bliver støttet af de øvrige kolleger på trods af, at pågældende elever er et problem i flere fag
· Mere samarbejde mellem klassens lærere om udarbejdelse af fælles regler for klassen af klassens lærere og overholdelse af de opstillede regler
· Opbakning til at håndtere urolige elever
· Kollegial supervision især i forbindelse med fremmedsprogedes eller gymnasiefremmedes frustrationer

Herudover efterspørger mindre andele af lærerne fokus på den faglige udvikling, herunder fagligt samarbejde samt faglig inspiration, og hjælp og støtte i forbindelse med at håndtere arbejdsbelastningen i løbet af skoleåret.

15 % af de lærere, der ønsker øget hjælp og støtte fra kolleger har vi grupperet som "diverse". Denne kategori er forskelligartet, og omfatter primært specifikke, ikke-generaliserbare problemstillinger eller kritikpunkter af enten fagspecifik eller personlig karakter.

Socialt fællesskab

2009-09-08T11:31:00.009+02:00

Det sociale fællesskab i arbejdet handler som nævnt om stemningen mellem den enkelte lærer og kollegerne, samarbejdet blandt kollegerne på arbejdspladsen, og om læreren føler sig som en del af et fællesskab på arbejdspladsen.

Graden af socialt fællesskab er relativt høj blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser set i forhold til offentligt ansatte fuldmægtige. Det samme er tilfældet, når vi sammenligner med NFA's tal for gruppen 'gymnasielærere' fra 2004/2005, hvilket tyder på, at der er sket en stigning i det sociale fællesskab blandt lærerne i de gymnasiale uddannelser siden 2004/2005.

Figur 7.10 Socialt fællesskab i arbejdet målt på en skala fra 0-100 blandt lærere i de gymnasiale uddannelser, udvalgte faggrupper og samtlige danske lønmodtagere.

Kilde: COWI 's spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GL (de turkise søjler) samt NFA's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 20-60 år (de blå søjler).

Figur 7.11 Socialt fællesskab

Stemning og fællesskab
Set i forhold de danske lønmodtagere som helhed er der tilsyneladende også en bedre stemning mellem kollegerne på de gymnasiale arbejdspladser. Halvdelen af lærerne (48 %) giver udtryk for, at der altid er en god stemning i forhold til kollegerne - mod 41 % af de danske lønmodtagere. 47 % af lærerne oplyser, at det ofte er tilfældet - mod 46 % af de danske lønmodtagere, og 4 % af lærerne oplever det kun sommetider - mod 10 % af de danske lønmodtagere . Samtidig føler 43 % af lærerne sig som en del af fællesskabet på skolen, mens 39 % ofte har det sådan. Tilbage er imidlertid 17 %, der kun sommetider eller sjælden/aldrig føler sig som en del af fællesskabet.

Socialt samvær 57 % af lærerne deltager altid eller ofte i socialt samvær med deres kolleger. 6 % deltager sjældent eller aldrig. Blandt lærerne på de almene gymnasier er der tilsyneladende lidt flere, der hyppigt deltager i socialt samvær, specielt i sammenligning med lærerne på HF-enkeltfag/kurserne.

Figur 7.12 Deltager du i socialt samvær med dine kolleger?

Mange af lærerne på HF-enkeltfag/kurserne ville dog gerne have mere kontakt med deres kolleger (30 %). Det er i særlig grad tilfældet for de lærere, der underviser mest om aftenen. Her er den tilsvarende andel 41 %, men også blandt de lærere, der især underviser om dagen er der mange, der gerne ville have mere kontakt med kollegerne.

Kompetenceudvikling: Vurdering og behov

2009-09-08T11:00:00.007+02:00

Halvdelen af lærerne er som tidligere nævnt tilfredse med deres muligheder for kompetenceudvikling (49 %), mens en femtedel (18 %) er utilfredse. Som det ses af Figur 8.1, er utilfredsheden noget større på erhvervsgymnasierne end på de øvrige skoletyper.

Figur 8.1 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for kompetenceudvikling?

Samtidig er der en tendens til, at utilfredsheden er større blandt lærerne i alderen 40-59 år, hvor 22 % er utilfredse, end blandt de yngste og de ældste lærere. De tilsvarende andele er 15 % blandt lærerne under 40 år og 14 % blandt lærerne på 60+ år.

Lærerne efterlyser bl.a. en højere prioritering af efteruddannelse, en mere gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, overordnet planlægning af karriere og efteruddannelse, bedre information om efteruddannelsesmulighederne og intern faglig udvikling som det fremgår af de følgende uddrag af lærernes kommentarer i spørgeskemaet.

· Indblik i en synlig og gennemskuelig efteruddannelsesstrategi, så det ikke altid synes at være tilfældigt, hvem der får lov til at komme på efter- og
videreuddannelse
· Støtte til intern faglig udvikling - efteruddannelse er ikke kun kurser "ud af huset"
· Information om muligheder for f.eks. efteruddannelse.
· At efteruddannelse prioriteres højere. Det er urimeligt med et loft for hver kollega på kun 35 timer årligt. Hvis en kollega et år ønsker at bruge f.eks. 60 timer på seriøs efteruddannelse, skal han selvfølgelige støttes til det. Skolen kan da kun være interesseret i, at lærerne holder sig fagligt og pædagogisk kvalificerede, og det kræver støtte fra ledelsen.
· Kompetenceudviklingsplan, flere timer til efteruddannelse og forståelse for at ting tager tid.
· Der er ingen overordnet planlægning af karriere og efteruddannelsesplan, for lille pulje til ny løn og der er ingen eller lille interesse i den enkelte lærer, hvis der ikke lige er problemer/klager.

Samlet set har kun 15 % af lærerne en kompetenceudviklingsplan. Andelen er noget større på erhvervsgymnasierne (28 %) end på de almene gymnasier (14 %) og på HF-enkeltfag/kurserne (12 %).

Hvilke behov for kompetenceudvikling peger lærerne især på?
Svaret fremgår af Figur 8.2. Langt de fleste (70 %) peger på fag-faglige kurser, der vedrører den faglige udvikling i de enkeltes fag, samt fagdidaktiske kurser, hvor nye undervisningsmetoder og krav relateres direkte til faget (58 %). Det er resultatet, når vi beder lærerne om at pege på de to kurser, de har størst behov for (Figur 8.2). Herudover en fjerdedel af lærerne (25 %) på kompetencegivende kurser, der giver forudsætninger for at varetage nye funktioner og yderligere en fjerdedel (25 %) peger på kurser til personlig udvikling og inspiration. 16 % peger på behov for alment pædagogiske/didaktiske kurser.

Figur 8.2 Hvilket behov har du for kompetenceudvikling/ efteruddannelse?

To lærere efterlyser f.eks.:

· Rettidig og tilstrækkelig efteruddannelse i ny undervisningsteknologi
(smartboard)- til at sikre at udstyr (edb) som hovedregel fungerer, og ikke som
nu ofte ikke fungerer og stiller mig i en umulig situation foran klassen.
· At få mulighed for mere efteruddannelse især i it, som vi overhovedet ikke er
uddannet i, men blot forventes at kunne.

Behov for forbedringer af udviklingsmuligheder

2009-09-07T15:03:00.005+02:00

Vi har spurgt lærerne, hvilke forhold, det er vigtigst at forbedre i relation til udviklingsmuligheder og efteruddannelse, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt.

De forhold, der især skal forbedres, er ifølge lærerne: omfanget og kvaliteten af videndeling lærerne imellem, der nævnes af næsten halvdelen af lærerne (46 %), tid (42 %) og midler (36 %) afsat i årsplanlægningen til deltagelse i efteruddannelse og det flerfaglige samarbejde mellem lærerne (38 %).

Herudover nævnes fælles kurser for lærerne på skolen (30 %), udbuddet af kurser (28 %) og langsigtet planlægning af den enkeltes efteruddannelse også af relativt mange.

Figur 8.1 Hvilke forhold vedr. udviklingsmuligheder og efteruddannelse er det vigtigst at forbedre? Angiv op til 3 af de følgende forhold

Betyder de fysiske rammer noget?

2009-09-07T14:43:00.003+02:00

Undersøgelsen viser, at de fysiske rammer også har væsentlig betydning for, hvor attraktiv lærerne finder deres arbejdsplads. 18 % af lærerne peger på, at de fysiske rammer for arbejdet er et af de fem vigtigste forhold, der skal forbedres, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt (kapitel 10). Figur 9.1 giver også et godt billede af sammenhængen mellem de fysiske rammer og den samlede vurdering af arbejdspladsen. Helhedsvurderingen af arbejdspladsen er væsentligt bedre, jo mere tilfredse lærerne er med de fysiske rammer som helhed. F.eks. bedømmer 57 % af de lærere, der er meget tilfredse eller tilfredse med de fysiske rammer arbejdspladsen med karakteren 10 eller 12. Den tilsvarende andel er 30 % blandt de lærere, der hverken er tilfredse eller utilfredse med de fysiske rammer og 17 % blandt de lærere, der er utilfredse/ meget utilfredse.

Det kan ikke udelukkes, at årsagssammenhængen går begge veje. Dvs. at tilfredshed med arbejdspladsen af andre grunde (end de fysiske rammer) også smitter af på tilfredsheden med de fysiske rammer. Sådan er det formentlig. Men som vi så i kapitel 3, er de fysiske rammer også et af de forhold, der ser ud til at have afgørende betydning for, om lærerne betragter deres arbejdsplads som attraktiv, når vi tager højde for en lang række andre væsentlige faktorer relateret til indholdet i arbejdet. Det styrker den fortolkning af Figur 9.1, at de fysiske rammer har en væsentlig selvstændig betydning for, om lærerne betragter deres arbejdsplads som attraktiv. Spørgsmålet er så, hvordan lærerne vurderer de fysiske rammer og undervisningsfaciliteterne på de gymnasiale uddannelser.

Figur 9.1 Giv din arbejdsplads karakter ud fra hvor attraktiv den alt i alt er? Sammenhæng med tilfredsheden med de fysiske rammer

Gode faciliteter og udstyr

2009-09-07T14:10:00.007+02:00

Selv om størstedelen af lærerne erklærer sig tilfredse med de fysiske rammer og de undervisningsfaciliteter, de bliver tilbudt i forbindelse med deres arbejde, er det generelle indtryk, at der her mange steder er et væsentligt potentiale for skabelsen af mere attraktive arbejdspladser.

60 % af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer for deres arbejde. Omvendt betyder det, at ganske mange - 40 % - ikke vil skrive under på, at de tilfredse med de fysiske rammer, der er knyttet til deres arbejdsplads. 16 % er direkte utilfredse. Tilfredsheden er mindre på erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne end på de almene gymnasier (Figur 9.2). På de almene gymnasier udtrykker 62 % tilfredshed med de fysiske rammer. På erhvervsgymnasierne og HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel henholdsvis 52 % og 54 %.

Figur 9.2 Tilfredshed med de fysiske rammer fordelt efter arbejdsplads

Størst tilfredshed er der med adgangen til internettet, som 73 % er tilfredse med. Hovedparten af lærerne er ligeledes tilfredse med it-udstyret (55 %), biblioteksfaciliteterne (54 %), de fysiske rammer for stormøder (54 %) og sociale aktiviteter (53 %). 50 % er tilfredse med de fysiske rammer for undervisningen.

I den modsatte ende af skalaen er 39 % af lærerne utilfredse med kantinetilbuddet til lærerne. Der er også stor utilfredshed med de fysiske rammer for gruppearbejde (31 %) og rammerne for lærernes forberedelse på skolen (27 %) (Figur 9.3).

Hvilke forhold er de 'ikke-tilfredse' lærere især utilfredse med?

Det er billedet blandt samtlige lærere. Men er det de samme forhold, der især er utilfredshed med blandt de 40 % af lærerne, der ikke er tilfredse?

Svaret er, at det er det, men utilfredsheden er noget større. Omkring halvdelen af de 'ikke-tilfredse' lærere er direkte utilfredse med kantineforholdene for lærerne (54 %), de fysiske rammer for gruppearbejde (51 %) og rammerne for lærernes forberedelse på skolen (48 %).

Figur 9.3 I hvilket omfang mener du, der er gode fysiske rammer og undervisningsfaciliteter?

Tallene vedrørende laboratorieudstyr viser alene vurderingen blandt lærere inden for området matematik og naturvidenskab.

Klassestørrelsen

2009-09-07T13:11:00.006+02:00

Undersøgelsen tyder på, at antallet af elever i klasserne har meget stor betydning for lærernes kontakt med eleverne og for tilfredsheden med arbejdet i det hele taget.

Mange lærere nævner således antallet af elever i klasserne i deres kommentarer:

· Den, uden sammenligning, største enkeltfaktor der skulle ændres for at gøre arbejdet bedre og mere attraktivt osv. er antallet af elever i klasserne. Det
skal reduceres til 24 elever pr. klasse. (evt. 26)
· Det er vigtigt at være opmærksom på hvor stor en indflydelse det har på undervisningen, den enkelte elevs læring (i negativ retning) og belastningen af læreren, at der nu er over 30 elever i alle 1.g klasser og i de fleste 2.g klasser. Det i sig selv er et konkret udtryk for ledelsens mangel på anerkendelse af den undervisningsmæssige side af jobbet, og det er meget beklageligt.
· I har nedtonet betydningen af klassestørrelsen helt urimeligt. Det er et af de væsentligste forhold hvad angår tilfredshed.

Vi har spurgt lærerne, om en ændring af klassestørrelsen fra 26 til 30 elever har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne. Det er i meget høj grad tilfældet på alle tre typer af gymnasiale uddannelser - og i særlig høj grad på de almene gymnasier (Figur 9.4).

Figur 9.4 Har en ændring af klassestørrelsen fra 26 til 30 elever negative konsekvenser for din kontakt med eleverne?

64 % af lærerne svarer, at det i høj grad har negative konsekvenser for deres kontakt med eleverne, og yderligere 25 % mener, at det i nogen grad har negative konsekvenser. Kun 7 % giver udtryk for, at det kun i ringe grad eller slet ikke har negative konsekvenser. På de almene gymnasier peger 66 % af lærerne på, at det i høj grad har negative konsekvenser. På erhvervsgymnasierne er den tilsvarende andel 58 % og på HF-enkeltfag/kurserne er andelen 52 %.

Resultaterne tyder på, at klassestørrelsen er en meget vigtig faktor i arbejdet for at gøre det gymnasiale lærerarbejde mere attraktivt.

Hvad er vigtigst at forbedre? (fysiske rammer)

2009-09-07T12:58:00.003+02:00

Nogle af de forbedringsbehov lærerne især peger på er tæt knyttet til undervisningssituationen. Knap halvdelen af lærerne på de gymnasiale uddannelser mener således, at de fysiske rammer, det er vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt, er de fysiske rammer for undervisningen (48 %) (Figur 9.5). 42 % af lærerne peger på, at undervisningsmaterialerne skal forbedres, mens 35 % peger på de fysiske rammer for gruppearbejde.

En tredjedel af lærerne (32 %) peger på, at en forbedring af de fysiske rammer til forberedelse på skolen, er blandt de 3 fysiske forhold, det er vigtigst at forbedre, hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. En fjerdedel peger på, at teknisk udstyr f.eks. overhead/dataviewer, whiteboards, interaktive tavler mv. skal forbedres, og 18 % giver udtryk for, at it-udstyret bør forbedres. 24 % af lærerne peger på, at det er vigtigt at forbedre kantineforholdene for lærere og elever.

En lærer opsummerer sine ønsker om forbedring og kritik af de fysiske rammer således:

"Bedre forberedelsesarbejdsplads med færre personer. Varme i vinterperioden efter
kl. 14.30. En bedre stol. Bedre fungerende trådløst internet (det er hvad vi
skal bruge). Mødelokaler. Mindre støj på lærerværelset, hvor alt skal foregå,
der er meget skramlen og et dårligt rum til så mange mennesker. Ringe pædagogisk
værksted. Dårlige kantineforhold med alt for mange mennesker også når eleverne
skal arbejde der, så spises der af andre grupper og skramlen og larmen fra stole
og tallerkner, dvs. alle skal være i klassen, dvs. op til 34 elever, dvs. højt
støjniveau."

Figur 9.5 Hvilke fysiske rammer er det vigtigst at forbedre, hvis dit arbejde skal være mere attraktivt? Angiv op til 3 forhold.

Forskel efter typen af skoler
Behovet for forbedringer varierer med typen af skolerne. Blandt lærerne på de almene gymnasier drejer de tre vigtigste forbedringsbehov sig om de fysiske rammer for undervisningen (49 %), undervisningsmaterialerne (45 %) og de fysiske rammer for gruppearbejde (33 %). Blandt lærerne på erhvervsgymnasierne drejer de vigtigste forbedringsbehov sig om de fysiske rammer for undervisningen (52 %), de fysiske rammer for gruppearbejde (39 %) og undervisningsmaterialerne (38 %). Lærerne på HF-enkeltfag/kurserne prioriterer de fysiske rammer for gruppearbejde højest (45 %) efterfulgt af de fysiske rammer for undervisningen (42 %) og de fysiske rammer for lærernes forberedelse (36 %).

Figur 9.6 Hvilke fysiske rammer er det vigtigst at forbedre, hvis dit arbejde skal være mere attraktivt? Fordelt efter arbejdsplads

Hvad er især attraktivt?

2009-09-07T11:14:00.010+02:00

Lærernes faglige engagement og betydningen af kontakten med eleverne er tydelig, når vi beder lærerne om at angive de 5 mest attraktive elementer ved gymnasiale lærerarbejde. Flest - hvilket vil sige to tredjedele af lærerne (63 %) - peger således på 'formidlingen af faget' som et af de 5 mest attraktive elementer ved lærerarbejdet. Herudover nævner 55 % af lærerne 'samværet/kontakten med eleverne', og det 'at kunne arbejde fagligt med mit/mine fag (Figur 10.1).

To lærere udtrykker det sådan:

Det er eleverne der gør arbejdet værd at svede for. Sådan har det altid været.
God arbejdsplads. Især sætter jeg stor pris på det hyggelige samvær med eleverne, formidlingen af mit fag og fleksibiliteten i forberedelsen (jeg vælger selv tid og sted).

Betydningen af indflydelse på arbejdet ses af, at 50 % af lærerne nævner 'mulighederne for indflydelse på arbejdet' blandt de mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.

Mange nævner også kontakten og samværet med kollegerne blandt de mest attraktive elementer (42 %), uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (41 %), mulighederne for variation og afveksling i arbejdet (35 %), friheden i arbejdet (33 %), mulighederne for at arbejde selvstændigt (30 %) og det pædagogiske arbejde med tilhørende udfordringer (27 %) blandt de mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.

Derimod er der stort set ingen, der peger på lønnen, udviklingsmulighederne og karrieremulighederne som attraktive elementer ved lærerarbejdet.

Figur 10.1 Hvad er især attraktivt ved det gymnasiale lærerarbejde? Angiv de 5 mest attraktive elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.

Hvis arbejdet skal være mere attraktivt

2009-09-07T10:51:00.005+02:00

Figur 10.2 Hvilke forhold er vigtigst at forbedre, hvis arbejdet skal være mere attraktivt?

De forhold som lærerne især peger på, er:

Tid til at udføre arbejdet

Lønnen

Anerkendelse

Balancen mellem arbejdsliv og familieliv

Lærernes indflydelse

Samarbejdet mellem lærere og ledelse

Det administrative arbejde

Ressourcerne til undervisningsmaterialer

Informationsniveauet

De fysiske rammer for arbejdet

Mulighederne for kompetenceudvikling

Bedre sammenhæng mellem opgaver og tid og højere løn
De to forhold, som langt de fleste lærere nævner, peger for det første på et stort behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid der er til rådighed, og for det andet på et stærkt ønske om at få en markant forbedring af lønnen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om stærke ønsker. Samtidig er det således også disse forhold ved det gymnasiale lærerarbejde, som undersøgelsen har vist, at der er størst utilfredshed med - som det fremgik af kapitel 3 (se Figur 3.11).

Over halvdelen af lærerne peger på, at der skal være bedre tid til at udføre arbejdet, dvs. større sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed (56 %), hvis deres arbejde skal være mere attraktivt. Samtidig peger 36 % på behovet for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Og 52 % peger på, at et mere attraktivt arbejde, kræver en højere løn.

Anerkendelse
Mange lærere peger også på, at det, der skal til for at gøre arbejdet mere attraktivt, er mere anerkendelse (39 %). Vi har tidligere set, at lærerne specielt savner anerkendelse fra skolens ledelse og fra politisk hold. I arbejdet for at skabe mere attraktive arbejdspladser, er der således her to væsentlige indsatsområder.

Indflydelse
En højere grad af indflydelse nævnes af 32 % af lærerne, som nødvendig, hvis arbejdet skal være mere attraktivt. Som vi så i afsnit 5.1, er det især vigtigt for lærerne at have indflydelse på beslutninger om deres eget arbejde, indkøb af undervisningsmaterialer og -udstyr, time-fagfordelingen, indholdet og omfanget af efteruddannelse, organisering af teamsamarbejdet og skolens udvikling.

Blandt disse områder peger undersøgelsen på, at lærerne især har vanskeligt ved at få indflydelse på indholdet og omfanget af efteruddannelse, skolens udvikling, time-fagfordelingen og organiseringen af teamsamarbejdet - i den nævnte rækkefølge. Her ser ud til at være nogle vigtige indsatsområder.

Interessant nok viser undersøgelsen desuden, at de områder, hvor lærerne har vanskeligst ved at få indflydelse, samtidig er nogle af de områder, som lærergruppen samlet set prioriterer lavest. Det drejer sig om bl.a. om skolens langsigtede økonomiske planlægning og de løbende ændringer af skolens økonomiske prioriteringer. På disse områder er der kun få af de lærere, der prioriterer at få indflydelse, som har mere end, hvad de selv betegner som ringe indflydelse. Der er næppe tvivl om, at nøglen til indflydelse på skolens udvikling og udviklingen af mere attraktive gymnasiale arbejdspladser også ligger i opnåelsen af større indflydelse på skolens økonomiske forhold. Her ser der også ud til at være behov for en styrket indsats.

Herudover peger en stor del af lærerne på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem lærere og ledelse (30 %), reducere omfanget af det administrative arbejde (29 %), øge ressourcerne til undervisningsmaterialer (23 %), forbedre informationsniveauet (22 %), forbedre de fysiske rammer for arbejdet (18 %) og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling (18 %). Kapitel 8 og 9 gav et billede af, hvilke behov for forbedringer lærerne især prioriterer på de to sidstnævnte områder.

Hvis man skal tiltrække de unge

2009-09-07T10:20:00.003+02:00

Som tidligere nævnt forventer 27 % af lærerne på det gymnasiale område at forlade arbejdsmarkedet eller undervisningsområdet i løbet af de kommende 5 år. Vi har derfor spurgt lærerne, hvad de synes professionen som lærer på det gymnasiale område især bør være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet.

Det, lærerne især mener, at professionen som lærer på det gymnasiale område bør være kendt for, svarer godt til de elementer ved arbejdet, som de selv finder mest attraktive, nemlig samspillet med eleverne, formidlingen af faget, det faglige niveau og friheden i arbejdstilrettelæggelsen.

Lærerne peger således på, at professionen især bør være kendt for:

Lærer/elev samspillet (65 %)

Formidlingen af faget (58 %)

Det faglige niveau (54 %)

Friheden i arbejdstilrettelæggelsen (48 %)

Det akademiske samspil med kollegerne (42 %)

Uddannelsen af dygtige og selvstændige elever (37 %)

Mulighederne for at arbejde selvstændigt (36 %)

Figur 10.3 Hvad skal professionen især være kendt for, hvis man skal tiltrække unge til jobbet? Angiv 5 elementer ved det gymnasiale lærerarbejde.

Der er dog næppe tvivl om, at tiltrækningen af de unge også vil afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at skabe mere attraktive arbejdspladser på området. Det vil bl.a. sige en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, en højere løn, mere anerkendelse fra skolernes ledelse og fra politisk hold og mere indflydelse.