Arbejdsbelastning

Sammenhæng mellem opgaver og tid
Sammenhængen mellem opgaver og tid er et af de arbejdsforhold, der har størst betydning for, om lærerne vurderer deres arbejdsplads som attraktiv. Det fremgik af analysen i kapitel 3.

Desuden er bedre tid til at udføre arbejdet den forbedring, som flest lærere efterlyser, hvis arbejdet skal være mere attraktivt. 56 % af lærerne udpeger tid til at udføre arbejdet blandt de 5 vigtigste arbejdsforhold, der skal forbedres, hvis arbejdet skal være mere attraktivt.

Det er derfor ikke overraskende, at der er stor utilfredshed med sammenhængen mellem opgaver og tid. 41 % af lærerne er utilfredse/ meget utilfredse (Figur 5.10). Kun 35 % er tilfredse. Utilfredsheden er markant større blandt lærerne på de almene gymnasier (42 %) og på erhvervsgymnasierne (42 %) end på HF-enkeltfag/kurserne (32 %).

Figur 5.10 Er du tilfreds med sammenhængen mellem opgaver og tid?


En lærer udtrykker det på denne måde:

· Den administrative byrde er langt større efter reformen, jeg har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter i samme grad, som fx at løbe ½ time 3 gange om ugen. Mail og elektronisk kommunikation - det er et gode og et helvede. Den tid der anvendes på at holde sig ajour på konferencer og svare på mails hver dag, er alt for meget i forhold til tiden der gives til forberedelsesfaktoren. Alt for meget arbejde får etikette af "fælles forberedelse" Problemet i akkord og den administrativ arbejdsbyrde er at man ikke kan tage det fra forberedelsen til den enkelte time. Hvem har lyst til at stå uforberedt over for 31(!)personer. Lectio er en hjælp men også tidsrøver. Derfor løber min daglige arbejdstid fra 7.00 om morgnen, til 23.30 om aftenen afbrudt af morgenmad frokost og aftensmad og tv avis. Det lyder trist, men det er realiteten at rigtig mange dage ser således ud gennem et skoleår. Det er som ovenfor beskrevet at det er svært at stoppe arbejdet når tiden er brugt.

Variation i arbejdsbelastning
Vi har spurgt lærerne, hvordan de vurderer den variation, der er i deres arbejdsbelastning i løbet af skoleåret. Ganske mange (20 %) finder, at den er alt for stor - og yderligere 47 % peger på, at den er i overkanten. Kun 32 % finder den passende, mens 1 % gerne så lidt mere variation i arbejdsbelastningen over året.

En lærer efterlyser således:

· Bedre mulighed for forudsigelighed og ensartethed i arbejdsbelastningen over året, så vi ikke stresser os selv ihjel i efteråret og har langt mellem lektionerne i foråret. Det giver ro og balance i hverdagen, at arbejdet bliver jævnt, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. Det giver også gladere medarbejdere.

Det er specielt lærerne på de almene gymnasier (21 %) og til dels på erhvervsgymnasierne (18 %), der finder variationen over året alt for stor. På HF-enkeltfag/kurserne er den tilsvarende andel kun 9 %. Det hænger formentlig sammen med, at man på VUC ikke har de flerfaglige forløb, som blandt andet er årsag til den store variation i arbejdsbelastningen.